LYT!

fredag den 21. november 2008

Man skal lytte!!! Når ens børn kommer og siger de har ondt i led.

Det gør de fleste af os også. Da Nanna gik til badminton for nogen år siden, kom hun ofte hjem og klagede over ømme knæled. Og da jeg selv har gigt, spurgte jeg lægen om ikke hun synes vi skulle være lidt OBS på det?

Vi fik at vide at det nok bare var vokseværk og ru brusk på indersiden af knæskallerne, der skulle raspes af med alderen... ved slid. Og man tror jo, så vidt muligt på sin læge.

Nu begyndte Nannas fingre så også at drille. Efter at have håndskrevet opgave på ca. et par A4 ark, blev fingerledene let hævede, røde, varme og ømme! SÅ tænkte jeg åååh nej!
Men da vi efterhånden er blevet affærdiget en del gange hos lægen, med ondt i Nannas bevægeapparat, tøvede jeg og tænkte: Vi får nok bare samme smøre igen!

Til alt held, var det så tid til sundhedsplejerskens besøg på skolen. I den forbindelse fik eleverne en afkrydsnings seddel med hjem, hvorpå de skulle fx. skrive om der var bøvl med led. Nanna tøvede ikke, og satte kryds ved JA!

Sundhedsplejersken luftede så straks sin mistanke om leddegigt og sagde at vi skulle gå til lægen. Og, at der muligvis kunne vises noget, ved en håndrøntgen. ØV så havde jeg på fornemmelsen at min første tanke om gigt, desværre godt kunne være rigtig nok.

Så idag tog vi til lægen og fik en snak. Endelig følte vi at lægen lyttede. Hun mener så at Nanna har fået børne leddegigt. Hun vil så kontakte børnlægerne for at finde ud af, i hvilken retning vi sådan skal gå mht. undersøgelser og videre forløb. Også for at få klarlagt en 100% sikker diagnose. Mens jeg så skulle snuse lidt rundt i familien, for at se hvad former for gigt der florerede dér! Det er der nemlig en del af... dog ikke hos andre børn. Heldigvis. Dog ville hun ikke henvise til røntgen, da hun ikke mente den påviste noget hos så ungt et menneske. Så vejen videre frem kender vi ikke endnu.

Så vi sidder lige nu med en blanding af "PIS osse!!!" og "Så HAVDE vi sgu da ret" !!!! Undskyld sproget. Men for søren hvor kan det være frustrerende når ens intuition siger at ens barn famer ikke skal have ondt, når hun har lavet det eller det. Og at lægen så affærdiger det med vokseværk.

Jeg kan GODT se at der på gigtforeningens hjemmeside, står at børne leddegigt tit bliver forvekslet med vokseværk i starten... det ændrer bare ikke så meget på MIN frustration.

Nu må vi se hvor det hele bærer henad. Og jeg skal liiiige sluge hvad det kan gøre på lang sigt og have svar på de spørgsmål, der helt klart nok melder sig med tiden. Plus, jeg sidder med tanken: " hun KUNNE jo ringe og sige, at det også kan være et eller anden mangel på vitaminer!" eller noget og at det så slet ikke er gigt.... For det er jo ikke 100% sort på hvidt endnu, kun at alt tyder på det....

11 kommentarer:

Pernille sagde ...

Æv, tænker jeg uden at vide noget om børneleddegigt :(
Jeg håber betsemt at den gode snak I nu har haft med lægen, kaster noget godt af sig.

Fríða sagde ...

åh hvor skrækkeligt! både det at måske have fået leddegigt, men også det hvor ofte de dér læger slet ikke gider lytte til folk!
kh.fra Island
Frida

Helle Koed sagde ...

Åhh nej Tina! Det var da et trist indlæg. Jeg kender slet ikke til gigt, men er det noget hun kan vokse fra hvis det er børneledegigt? I HOPE SO! :)
Pøj Pøj med det...

Kærlige hilsner

Lene Sophie sagde ...

Min venindes dreng på 7 har børneledegigt, kan huske at de synes at det var lidt af en kamel at sluge, men nu ved de hvad de har at forholde sig til og han har det rigtig godt nu. De var også igennem læger som bare sagde vokseværk, på trods af at hans fingre var helt krogede. Det er helt utroligt når man tænker på vi er i det 21. århundrede..

Louise sagde ...

Øv hvor træls at høre. Vi er pt. igang med samme tur med de der læger der ikke gider høre. Det er bare astma.....
Nej min tidligere læge blev ved med at påstå at ungen var forkølet. Men så flyttede vi, og nu har han astma...

Tina sagde ...

Pernille: Nu må vi se hvad det hele ender ud i. Diagnosen er endnu ikke på papir. Men tegnene er unægtelig svære at overse.

Frida: Ja begge dele er frustrerende! Men nu blev der lyttet... så må vi bare se hvor det hele bærer hen.

Helle Koed: Man KAN godt vokse fra børnegigt. Nogen gør, andre gør ikke. Så vi krydser fingre!!!! I det mindste er det hurtigt opdaget.

Lene Sophie: Ja den er lidt grim at sluge og der er mange forskellige historier derude på www.... og dem har jeg valgt ikke at læse for mange af. Du har ret, det ER nemlig utroligt!!! Jeg har endda råbt GIGT flere gange til lægen.... og hun ved at JEG har gigt... sååå :)

Louise: Ja det er noget rigtigt møg når de ikke lytter. Man kan blive så gal indeni!! Tror de har ALT for lidt tid til hver patient.
Uh hvor jeg håber i får god styr på den astma! Det er sådan noget træls ngoet...

Karen S sagde ...

Det er da noget rigtig fælt noget. Og jeg kan godt forstå, at det må være svært at opretholde håbet om, at det måske er noget andet...
Nogle gange har man mest lyst til at slå lægerne oven i hovedet!

Taxastrikkeren sagde ...

Jeg tror jeg ville sige SGU og banke i bordet og FORLANGE at få de hænder røntgentfotograferet - hvorfor pokker nævner sundhedsplejersken det ellers?
Du må igang med at strikke hende nogle håndledsvarmere/fingerløse handsker af blød og lækker uld.Min datter (30 år) har haft problemet i lang tid og sådan nogle uldne venner hjælper på smerten.

Hilsen Gitte A

dk.lin sagde ...

Det er lige foer man skulle blive hjemme og stille diagnosen selv istedet for at moede den laegelige mur der kigger opgivende paa een og siger slap af mens de taenker "sikken hystade". Jeg tror jeg ville forlange den roentgen. Hellere en roentgen for meget end en for lidt. Hold modet oppe.
hilsen fra Lin

Heidi sagde ...

Hvor er jeg taknemmelig for, at min læge er en kvinde, der ikke er bange for at bruge alle de andre professionelle i sunhedssektoren, såsom røntgen, blodprøver, specialister osv. Har hun den mindste mistanke, eller fornemmer hun at man selv er bange, så tøver hun ikke med at gribe telefonen og ringe med det samme. Hos hende er der ingen smalle steder.

Jeg krydser mine fingre og håber det bedste for Nanna. :o)

Tanterne, Charlotte sagde ...

Jeg ved ikke om det kan hjælpe jer, men når jeg høre gigt kan jeg ikke lade være med at tænke kost:
Måske er det forsøget værd?

http://www.berlingske.dk/article/20070811/livsstil/108111084/

Send en kommentar