Ud i det blå

søndag den 1. april 2007


Jeg kom aldrig ud på terrassen, at sidde, idag. Istedet, blev manden og jeg, grebet af lysten til at gå en tur. Så vi startede bilen og kørte ud til en nærliggende skulpturpark, kaldet Skibelund Krat.

- Da toldgrænsen i 1864 også blev landegrænse begyndte Skibelunds historie. Et nyt sted til fester og folkemøder, der før krigen blev holdt af lærer i Rødding skulle findes - Skibelund Krat blev stedet. Her blev det første Skibelundmøde (grundlovsmøde) holdt i 1865. Mindst 2000 mennesker var samlet ved denne lejlighed, for at høre Ludvig Schrøder tale. I Skibelund Krat er der i dag således rejst 21. mindesten."

Det var nu en super hyggelig gåtur derude. Man kan rigtigt se at det hele så småt er klar til at springe ud.

Jeg er vild med denne årstid og får en ubehændig trang til at fotografere alt :) Og da jeg selv har verdens kedeligste have... ja så må
jeg UD!!!

Så endnu engang endte jeg i min mors have. Hvor der står den skønneste Magnolia og bare blænder med sin skønhed. Den er hvert eneste år offer for min knipsetrang ;)

Tilgengæld har dagen ikke budt på hverken strikkeri eller hækleri, eller anden form for nørklerier. Men jeg håber at kunne tage revance på den front imorgen :)

2 kommentarer:

Julia Zahle sagde ...

Hermed en åben invitation til Fyns Åleruse til Fam. Tina. *S*

KH Julia

Tina sagde ...

Tak Julia, den tager vi raskt imod :D

Send en kommentar