Lidt juleglas

tirsdag den 1. november 2011


Så fik jeg en lille ladning glas med hjem og lidt mere lagt i ovnen. Der er nu to store juletræer, på ca 20 og 25 cm og venter på at julen faktisk er her. Og en hel del små juletræer og kræmmerhuse, har også fundet vej hjem :)

Jeg har ikke helt fundet ud af om der skal et lille smalt bånd i dem, for at hænge dem op. Eller om de små krummelurer kan gå på en lille gren.....

 Men strakt jeg fik taget ud af ovnen, fik jeg også puttet lidt nyt i. Flere af de store juletræer. Men denne gang med noget speciel pulverfarve, der efter brænding bliver lidt som irret kobber. En blanding af grønt og brunt.... hvis det da ellers bliver, som jeg så det på messen i Fredericia i weekenden.

Jeg overvejer lidt at lave et par stooore juletræer til mig selv. Til at stå ude i haven :) Men nu må jeg lige se ad.... jeg ville gerne lige finde noget brugt vinduesglas først!!! Hvis du kender til noget brugt glas, et sted, som bare ligger.... så lad mig det endelig vide :)


Jeg er ellers ikke rigtigt til at kigge på julepynt endnu. Jeg er normalt varm fortaler for, at INTET julepynt skal være i syne, før 1. december... eller 1. søndag i advent, alt efter hvilken der kommer først.
Men når man skal stå på et lille hyggeligt julemarked.... så må jeg jo kigge på pynten allerede nu ;)




1 kommentar:

Lis sagde ...

Dine hvide glas jule træer ser rigtigt godt ud.
Det bliver spændende at se dem der skal være i irret kobberfarve.

Jeg elsker jule og julepynt, sååå
om små to uger er jeg igang med at finde frem, gøre rent og stille frem. Åhh det er hygge.

Kh. Lis

Send en kommentar