DET var savnet

søndag den 13. november 2011


Både solen, var savnet... og ikke mindst en gåtur med kamera, spejdende efter motiver. Jeg har snydt har jeg... jeg har, helt uden at spørge, lånt Dorthes objektiv, med ud på en lille gåtur idag, inden jeg igen skal aflevere lånt grej. Jeg MÅTTE bare ud, nu hvor solen endelig skinnede, en dag hvor jeg ikke skulle noget særligt. Jeg håber hun tilgiver mig.


I hvert fald har nydt det stort. Alene det at gå ude og indsnuse den friske luft og nyde solens varme stråler. For trods det kolde vejr, ifølge mit termometer, føltes det lækkert, lunt og friskt!


Men alle de flotte farver, jeg plejer at smutte ud og knipse, mens det stadig sidder på træerne, lå nu på jorden. Ikke mange steder, ser man blade hænge og skinne gyldent på grenene. Men tjaaaa... grundet ødelagt objektiv, samt det til tider disede og grålige vejr, har bare gjort at jeg for første gang i flere år, ikke var ude og knipse, mens de endnu hang på træerne.

Men det må jeg jo så have til gode til næste år! ;)


Een god ting, kom der dog ud af at smug-låne Dorthes objektiv med ud i skoven idag.... Jeg kan virkelig se hvordan mit gamle objektiv har været slidt længe! Det reagerer hurtigere, tager skarpere fotos og fungerer bare bedre. Så måske det er på tide at skifte ud, uanset.

Hvis jeg havde råd, havde jeg dog skiftet både kamera og objektiv. Jeg føler lidt jeg er vokset fra mit kamera og drømmer ofte om et der er en anelse større. Men lige nu, tror jeg bare jeg skal være glad, hvis jeg får fat i et nyt objektiv ;) Eller også skal jeg huske at spille noget lotto snart!! Det kræves jo ligesom, for at vinde noget.


Men lige idag, fik jeg da dæmmet lidt op for abstinenserne. Og så må jeg lige se at skrive til julemanden (aka mine forældre) at jeg ønsker mig penge til fødselsdag i år ;)


Da jeg stod der i skovbunden, med fødderne godt begravet i et tykt lag gyldent løv, kom jeg til at tænke godt en måned tilbage. Hvor jeg stod med de bare tæer i lige så gyldent, omend tyndere lag løv, i varmegrader, der gjorde kort tøj muligt.

Tænk hvad der sker på så kort tid. Selvom vi dog, ifølge min egen måske ikke så stærk hukommelse, har haft et ret mildt efterår.


Så med den vej det går med vejret, skynder jeg mig at nyde solens stråler og det relativt milde vejr. For inden længe, kan jeg lige se for mig, at hele denne herlighed, er dækket i et tykt lag skinnende hvidt sne!

Tør jeg måske endda sige, at jeg håber det?! ;) Jeg elsker jo sne... det hverken kan eller vil jeg skjule. Og da jeg jo ikke skal noget hver morgen til bestemt tid, tillader jeg mig endda at JUBLE når det kommer. Nogen har spået en vinter lignende den vi havde sidste år.... deeeet behøver det så heller ikke helt blive. Men sne er okay.... det er bare det der med - 15 grader... det er ikke så nødvendigt altså!

Men FØRST nyde resterne af efterårets farver.... som jo, som det læses på mit nye banner, er efterårets forår, med farver der er svære ikke at glædes over!




5 kommentarer:

HEKSEN sagde ...

Smukke, smukke billeder. Det er egenlig underligt, at det, som oftest, kolde efterår består af varme farver, ikke?

Tina sagde ...

Ja men det er egentlig dejligt, ellers ville vinterdepri'en da banke gevaldigt på døren ;)

Pia sagde ...

Har du prøvet at kontakte mig ... jeg mener det seriøst med de objektiver

Tina sagde ...

Hej Pia, Nej jeg har stort set ikke været hjemme andet end klokken sent om aftenen, hvor jeg ikke brød mig om at forstyrre :) Om lidt kører jeg ud til Kolding centrum med Nanna og er igen sent hjemme :) Er du hjemme efter kl 14 imorgen evt? Der er jeg nemlig i Kolding.

Pia sagde ...

Ja, jeg har fri kl. 15, og dvs. jeg er hjemme ca. 15 -20 min. efter ...
og skal i øvrigt ikke noget i morgen aften

Send en kommentar