KREATIV CAFÈ

onsdag den 23. november 2011


VI UDVIDER, på Lunderskov bibliotek!! Vi har længe haft en Kreativ Café, hver torsdag eftermiddag i ulige uger. Nu åbner vi også for mandag aften i lige uger :)

Vi har ofte hørt fra folk, at torsdag eftermiddag var svært at nå, for de kreative folk, der arbejder. Så for at få lokket flere ud af busken, har vi besluttet at tage mandag aften i brug. Vi åbner på mandag, den 28. november, fra klokken 19 til 21.

På vores café, både torsdage og mandage, kan man bare møde op! Det er gratis og der er ingen mødepligt. Her vil være mulighed for at lære nogen kreative ting, eller man tager det med man nu allerede er igang med.

Vi har indtil nu prøvet lidt af hvert, som i kan se på plakaten, men er også klar på at lære noget DU kan?!

Det kan også være at du måske sidder med en drøm om at lære at hækle, strikke, male, knytte eller noget helt andet.... så kan vi også finde ud af det :) Materialer sørger man selv for, eller beder om hjælp til at finde det. Kaffe og evt. kage, skiftes vi lidt til at tage med.

Så kom frisk! Vi ved der sidder mange kreative M/K i Lunderskov og omegn. Så kom ud af busken, hils på os andre og del dine kreative tanker :)

Jeg håber vi ses!

Husk, at første mandag, laver vi Mos-bamser. Hvis du vil være med til dette, medbring da ca. 1 kvm mos, to bamseøjne, en sløjfe til halsen og to ruller bindetråd (grønt ståltråd). Så har vi resten og en underviser.
Materialerne beskrevet, giver mulighed for at lave en bamse der er en lille halv meter høj. Hvis du kun vil lave een der er halv højde, tager du tilsvarende mindre materialer med :)

OG HUSK så lige at der er lodtrækning om Giveaway fra Tina Dalbøge på fredag, så du kan endnu nå at være med :)




4 kommentarer:

*Pearls on a string** Dorthe sagde ...

Hej Tina

Hold op hvor er jeg ærgerlig over at jeg bor SÅ langt fra Lunderskov.
God vind med projektet:-)

Hilsen
Dorthe

Tina sagde ...

Ja det er da super ærgerligt :) og tak skal du have :)

Anonym sagde ...

Er det noget man må være med selvom man bor i Odense har togkort så jeg kan komme frem og tilbage (: Håber jeg må (:

Tina sagde ...

Jamen selvfølgelig må du det da!!! :) Du er mere end velkommen :) jo flere jo bedre og da det er ret nyt om mandagen, kan vi især godt bruge nogen dér! Hvis du sender mig en email på momsen @ gmail.com, så får du lige mit telefonnr, så kan du sms'e eller ringe for at høre om der skulle være en aflysning inden du dukker op :)

Send en kommentar