Regnvejrsfotos

onsdag den 21. september 2011


Regnvejrsfotos, med en ny drejning. Det plejer at være fotos med dråber, våde græsplæner og andet i den dur, når jeg fortæller om regnvejrsfotos.

Men den anden dag kom Nanna og spurgte: "Mor, vil du ikke tage en stribe fotos af mig i regnvejr. Hvor vi starter mens jeg er tør og slutter når jeg er gennemblødt? Jeg har nemlig en idé!"

Øhhh skøre tøs, var min første tanke. Men okay, når det handler om fotos og nye idéer, så er jeg ikke så svær at lokke. Alt om efterfølgende snue, lungebetændelse og andre trælse følger, måtte hun jo ligesom selv beslutte sig for..... Der er løbet vist kørt, for mine formaninger og moderlig snusfornuft ;)


Som i kan se, var det en ret blæsende og våd aften :) Og jeg tror hun stod i haven i 45 minutter næsten. Og da vi endelig kom ind, fra den stille afbrudte regn og blæst..... SÅ væltede det selvfølgelig ned. Men der var hun lige smuttet i varmt bad, så ikke mere leg dér!

Hvad hendes projekt ender med, er jeg ikke helt sikker på :) Men nu har jeg afleveret billederne på en usb stick. Og selv snuppet nogen, som jeg personligt godt kunne lide. Som de to øverste især.

Nedenfor, ser du en våd og kold Nanna. Og et slut resultat, på en våd fotoidé ! :)


Ud over lidt fotoleg, så sker der ikke det helt store her på matriklen i disse dage :) Jeg fik dog strikket lidt på mit Camomille sjal. Jeg fik endelig knækket nødden med at strikke kanten på.... men måtte trævle op igen, da jeg spottede nogen sære huller ved sammenstrikningen til sjalet. Noget jeg ikke kunne greje om var løse masker eller deciderede fejl.

Så jeg trævlede kanten op igen og skal nu igang forfra igen. Men med en teenage kat der tror at alt der bevæger sig, er et potentielt bytte, er strikningen ikke nogen let opgave ;)



5 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Rigtig gode billeder :)
Fantastisk ide - og hvor er hun dejlig smuk og kreativ :)

Tina sagde ...

Tak for rosen Helle :) Hun siger hun ikke er kreativ... og alligevel får hun nogen gode idéer med jævne mellemrum :)

Mor Lotte sagde ...

Hej hej . Jeg har tildelt dig og din fine blog en kreativ blogaward 2011. Tjek følgende link ud :o) http://familiengelefffonnesbech.blogspot.com/2011/09/blog-award-o.html

Anonym sagde ...

Der er fejl i opskriften på Camomille-kanten - ALLE pinde hen imod sjalet skal ende med at du strikker en maske fra blondekanten sammen med en maske fra sjalets kant - hvis du ikke har gjort det, men fulgt opskriften med fejlene, vil der vel komme huller på de pinde, hvor der ikke står at man skal strikke sammen, så måske er det derfor.

Tina sagde ...

Mor Lotte: TUSIND tak :) Det skal jeg lige kigge på!

Anonym: AAAAAHHH okay!!!! Jeg følger nemlig opskriften.... AJ så er det forfra igen igen igen ;) SÅ hver anden pind skal strikkes på HELE vejen igennem :) Undrede mig også stort over hvorfor man ikke skulle på de sidste pinde.

Send en kommentar