GOSH

I dag, var ellers en dag hvor jeg burde have smidt benene op og sat en god film på. Men vejret var så godt og græsplænen nåede snart højder, der grænsede sig til muligheden om at slå hø på den !! Så ikke flere overspringshandlinger her.... plæneklipperen måtte ud af skurets mørke indre og arbejde lidt.

Puuuuha sikke en omgang. Jeg bander hver gang, jeg lader græsset blive så højt. Selvom jeg samtidig, i år, har undskyldt mig med at vejret bestemt ikke har været særligt klippe-venligt. Men når man skal være ærlig, og det skal man jo, så handler det vist mest om at udsætte tingene, til det ikke går mere.

Så idag, var der ikke ret mange undskyldninger der ligesom virkede. Så op og igang. Og for at det ikke skal være løgn, så hev jeg de allersidste ressourcer frem og gik også igang med bedene. Altså du ved, de der runde og aflange anlagte stykker med jord, hvori det er meningen der skulle være ukrudtsfrit og fyldt med skønne planter. Bortset fra, at her hos mig er de HELT tomme, næsten, bortset fra et par hostaer og en pæn stor mængde ukontrolerbart ukrudt. Ukrudt der ikke rigtigt er højt og til at tage fat i... men nok til at det ser frygteligt og meget uplejet ud.

Så ned på knæ med sig og så bare igang med klør fem og en spand. Og nu kan man se den sorte muld.... eller skulle jeg måske sige, den stenede sandblandede jord, HELT uden antydningen af ukrudt. Men alt i alt, ser haven faktisk helt præsentabel ud nu! :) Dejlig følelse.

Og jeg griner lidt ved mig selv, ved tanken om at jeg eeeendelig ikke måtte plante en masse nye planter, i foråret, da jeg flyttede hertil. For så ville de helt sikkert dø eller i hvert fald have det svært. Og jeg skulle helt sikkert rende og vande heeeele tiden. Ja jeg skulle jo nærmest bo i haven, med haveslangen i hånden, hele tiden. Og hvad bød sommeren så på? I hvert fald ikke spor af tørke, eller noget der bare minder derom. Tværtimod, har jeg indtil flere gange, haft noget der lignede en syndflod i haven. Så jeg kunne vist snildt have plantet alt det jeg orkede i foråret. Så havde jeg måske ikke behøvet pille så meget ukrudt nu. Okay, det er måske ønsketænkning.... men der havde nok ikke sket noget ved det.

Men nu kan jeg så sætte mig ned, og glæde mig over at det er gjort. At jeg så helt sikkert klynker og skælder ud på mig selv og den halve verden imorgen - fordi jeg absolut skulle ordne både det for lange græs og de grønne ukrudtsbefængte bede, på een og samme dag... det snakker vi så ikke om.

Nanna har haft travlt med diverse afleveringer og lektier, så har derfor nærmest boet ved spisebordet idag. Kun afledt af en pause, da hun lige så en lækker lysstråle og måtte tage et nyt selvportræt.... det glæder hendes mor, at hun ikke helt har glemt lysten til at knipse endnu. Jeg huggede så hendes foto, og bearbejdede det lidt, som jeg synes det passede til det :)

Men nu vil hende den blåøjede (men bestemt ikke naive) og jeg, finde os noget aftensmad, der er os vel undt. Og en pause til Nanna, midt i en matematik aflevering.... mon hun kan løsrives?