Fra A til Å

torsdag den 25. marts 2010

Dorthe har tagget mig til ordleg og jeg er med på den :)

A: som i Anna. Det hed min skønne farmor, som afsluttede livet på denne jord, sidste år. Farmor som har betyder så meget for mig. Som lærte mig at bage pebernødder. At strikke og hækle og andre håndarbejder. Som lærte mig at nogen mennesker har magiske grønne fingre. Hun lærte mig kærlighed og kram.

B: som i Bibliotek. Et sted hvor jeg bruger en masse tid. Ikke kun som låner, men også som "lærer". Jeg har været med til at afholde kurser i armbånd og malerier. Og hver anden torsdag har vi en kreativ Café! Men når vi siger B, må jeg også sige biler!! Jeg er bidt af race. Og jeg er bidt af fart og især en særlig rød farve.

C: som i Cykel. Jeg elsker at cykle, men holder ikke ret godt til det. Jeg elsker vinden i håret og hastigheden hvor man kommer fra punkt til punkt. Også C for Cumulus skyer... jeg er vild med store flotte hvide skyer ;) Og så lige... C for Converse. Et skomærke jeg ikke kan leve uden ;)
Og ikke mindst C som i Chokoladeeeeee..... Jeg kan ikke forstille mig en verden uden Chokolade :)

D: som i DIG! Jeg er rigtig glad for at have besøg af DIG her på min blog. Du og alle andre besøgende gør en forskel for mig. Eller D som i Distræt... jeg kan være eeeenormt distræt.

E: som i Elev. Jeg er ikke nogen god elev. Jeg vil helst bare kunne alt lige når jeg får en idé ;)

F: som i Ferrari. Ja den kom nok ikke bag på dig hva? ;) jeg er bidt af en gal Ferrari. Jeg tager til alle de Ferrari relaterede træf, som jeg har mulighed for. Jeg har en bogreol der indeholder en del bøger om Ferrari. Jeg har modelbiler, blade og vine der er Ferrari relaterede :) Jeg har endda været så heldig selv at køre en!

G: som i Guld. Jeg er ikke ret vild med guld og guldfarver! Og som i Græs! Jeg glæder mig til at gå i græsset med bare tæer!

H: som i Heldig. Jeg føler mig heldig over så mange ting. Jeg føler mig heldig over at jeg har verdens bedste datter. Heldig over at jeg har en dejlig familie. Heldig over at jeg har kreative gener, når jeg nu ikke er arbejdsduelig. Heldig over at jeg fik købt en kamera. Heldig over at jeg går mæt i seng hver dag. Faktisk er det en ret god øvelse at finde en masse punkter hvor man føler sig heldig ;)

I: som i IS. Jeg elsker is.... og især er jeg ret vild med Ben and Jerrys. Et ret nyt bekendskab... men et der kommer til at vare lææænge ;)

J: som i Jul og Juleaften. Jeg elsker julen højt. Det er svært at få nok af nisser, hygge, god mad osv. Jeg holder meget af selve juleaften, hvor vi oftest mødes hos mine forældre. Uden jul med mine forældre, føles min jul ikke HELT optimal. :) Og første juledag, mødes vi som regel, hele familien. Og ofte er vi rigtigt mange mennesker. Alle har deres julerester med og vi hygger igennem med mad og pakkeleg.

K: som i Kærlighed. Den er oplagt men må med. Uden kærlighed til mennesker og interesser og alt det andet der omgiver os, ville vi have et meget trist liv. Den store kærlighed er ikke noget der findes i mit liv lige nu. Men en stor mor-kærlighed til min datter, den kun vokser og bliver dybere dag for dag. Tænk at man som mor kan rumme alt det.

L: som i Livet. Jeg er glad for livet!! Med de op og nedture det liv nu bringer :) Og L som i Levertran.... DET kan jeg tilgengæld ikke udstå. Men jeg kan huske at Nanna som lille, elskede det og selv bad om at få det. Underligt barn ;) Også L som i Lilla. En farve som jeg har brugt rigtigt mange år på at hade... men som underligt nok nu er en yndlingsfarve. En farve som er overalt i mit hjem og i min garderobe :) Mærkeligt som man kan ændre smag.

M: som i Mystik. Jeg elsker mystiske ting. Spøgelser, ufo'er, uforklarlige ting. Og M som i Musik. Jeg kan ikke leve uden musik. Det er ikke sådan at jeg ikke kan gå dage hvor her bare er SUPER stille. Men så tager jeg dage hvor jeg hører musik uafbrudt og gerne højt :) Jeg er vild med musik i alle genrer. Jeg hører både Vivaldi, Rasmus Seebach, Volbeat, The Raveonettes, Nephew, Björk, Kings of Leon, John Mayer, Placebo, Annika Aakjær, Vanessa Mae og tusind andre ting. Alt fra gammelt til nyt.

N: som i Nanna. Min datter, som gør mig stolt og som får mig til at smile bredt. Nanna som er dyb, sjov, finurlig, musikelskende, faglig, humoristisk, kærlig, omsorgsfuld, indsigtsfuld, tænkende og bare en ener! Og liiige om lidt tager hun ud på eventyr. Et helt år i USA, hos nogen dejlige mennesker. Hvor hun skal gå på HighSchool og suge til sig af nye og spændende ting.
Et menneske som dagligt lærer MIG nye ting og til stadighed kan forundre mig :)

O: som i Orden og Ordenssans. Noget jeg ikke udpræget lider af. Jeg har et kaos uden lige på mit kontor og skuffer og skabe. Så lad jer ikke narre af blanke og rydelige overflader ;)

P: som i Parkeringsbøder! Jeg har fået en bøde EN gang.... for at have glemt en P-skive!! Sur r*v altså!!! P står også Paris... byernes by... og en by er jeg er faldet pladask for. Jeg har været der en 3-4 gange og jeg tog derned igen imorgen, hvis jeg ku!!

Q: som i Quality!!! jaja må jo ty til engelske ord, når der er ikke er så mange danske med Q ;) Jeg kan godt lide kvalitet.... GOD kvalitet. Det er ikke altid jeg har råd til at vælge kvalitet, men når jeg kan, så elsker jeg det og nyder det.

R: som i René. Navnet på min bror :) Ham holder jeg også enormt meget af og synes han er en ener!! Han er god til at lytte. Han er god til ikke at tale efter munden. Han er god til at hive een op hvis man er nede. Og han er god for en griner :) Men også R for Race... Racerløb... Rally (og Formel1 og LeMans) og alt hvad der kører stærkt ;) Der er også lidt Racer-gen i mig... UHA jeg gider godt.

S: som i Sommer. Jeg elsker sommer og jeg glæder mig virkelig til den kommer. Varmen, solen og sand mellem tæerne. Uhhh skønt!

T: som i Tale. Jeg er super mega elendig til at tale mens andre hører på mig. Jeg er dybt genert og bliver ofte taget for at være snobbet eller utilnærmelig. Mens jeg i virkeligheden bare er for genert til at Tale !!! ;)

U: som i Uarbejdsdygtig. Jeg blev erklæret uarbejdsdygting for et par år siden. Det tog lidt tid at sluge ovenpå at bumle rundt i systemet i rigtigt mange år. For "hvem var jeg så"!!?? :) Jeg er nu ved at finde min plads og finde ud af hvem søren jeg så er... når jeg ikke er hende der er i jobprøvning, på sygedagpene eller på bistand.... Eller bare hende der er syg uden at vide hvad det er. Idag ved vi mere... men ikke nok.

V: som i Venner. Venner er uundværlige og jeg elsker dem jeg har. Ikke mange ryger ind under gruppen venner hos mig. Jeg har mange bekendte og de er også søde og uundværlige. Men ganske ganske få ryger i gruppen som Venner, hvor jeg tør smide alle barrikader og være 100% mig selv. Og som forstår at jeg altså ikke husker at ringe. Eller huske at inviteret på kaffe eller selv dukke op. Dem som griner overbærende når jeg glemmer at spørge hvordan eksamen gik i sidste uge. For intet af det gør jeg med vilje eller af ond mening ;)

W: som i Weekend. Dem holder jeg meget af. Ikke sådan at forstå at jeg har en hård arbejdsuge. Men det er i weekenden hvor ingen skal noget... hvor vi husker at smække benene op og LYTTE til hinanden :) Dejligt dejligt!!

X: som i X-factor. Jeg har ikke set et eneste afsnit!!!! Jeg ved ikke hvad det sådan er og jeg har heller ikke lyst til at finde ud af det ;) Så hellere X-files ;)

Y: som i Yndig. Jeg kan ikke li ØØØØNDIG ;) hvis jeg nogen sinde får at vide jeg er yndig, så græder jeg ;) Yndig er for pænt.

Z: som i zzzZZZZ ... jeg synes søvn er godt. Og jeg har et kæææmpe sovehjerte. Men samtidig vender mit døgn altså ikke som de flestes. Og faktisk har det alle dage været et stort problem for mig. Jeg kunne BARE ikke sove, når mine forældre smed mig i seng og vi havde mange kampe om hvornår sengelampen skulle slukkes. Og omvendt havde vi de gevaldigste problemer med at få mig OP om morgenen. Alle dage har mit døgn kørt bedst fra kl 10 formiddag til 24 ca :)

Æ: som i Ægteskab. Noget jeg ikke mere tror på. Jeg har prøvet det og det gik ikke. Jeg tror jeg er evig single ;)

Ø: som i Østers. PUUUEHA noget snot!!! Så hellere Ø som i Øjne... øjne er smukke og afslører SÅ meget om mennesker. Eller Ø som i Ønsker.... dem har jeg mange af. Nogen store, nogen små. Men hvis vi ikke havde ønskerne.... hvor var vi så!? :)

Å: som i Ål. Overvurderet spise ;) Eller Å som i Åbenmundet... det kan jeg godt være nogen gange... uha uha.

Puuuha nåede da igennem hele alfabetet !! Og jeg som troede det ville være svært at hitte på, måtte istedet lære Begrænsningens kunst ;) Den kan godt være en svær een, vil jeg lige sige.

Meningen er så at jeg skal sende denne udfordring videre til 3 andre.... det vil jeg så gøre.
Jeg ville gerne høre mere om: Bebiane, Karen Marie og Frida! Jeg håber i vil lege med :)

4 kommentarer:

Dortheivalo sagde ...

Jeg vidste det! Jeg vidste det! Du er en spændende person og det er hermed bekræftet! Tak fordi du ville lege med ;-)

Tina sagde ...

Haha tak Dorthe :) Jeg føler mig nu bare HELT almindelig ;)

Dortheivalo sagde ...

Måske helt ualmindelig dygtig og kreativ! Hav en god weekend

Bebiane sagde ...

Åh tak for udfordringen Tina, nu må jeg se om tiden er til det i dag....ellers så bliver det i løbet af de næste par dage :-)

Send en kommentar