Uhhmmmmm

fredag den 1. januar 2010


RIGTIG Godt Nytår til dig derude :) Jeg håber du havde en lige så god aften igår, som jeg havde.

Vi havde valgt at slå os sammen med overbo og venner. Og maden havde vi fordelt lidt mellem os..... selvom jeg nu synes Overbo lavede mest!!

Men jeg havde lovet at tage desserten med. Og det blev så disse Gateau moelleux au chocolat, serveret med lækker blød vanilleis.

Inden da fik vi til forret, Tunmousse med rejer og lækker dressing. Og til hovedret fik vi oksesteg, som havde ligget og hygget sig i rødvin og krydderier, natten over. Dertil fik vi serveret hasselbagte kartofler, bønner svøbt i bacon, honningglaserede perleløg og en lækker rødvins sauce :)

Der var i bund og grund god basis for en mavepine. (Den kom så også i form af en galdestenstur kl 3 om natten... øvøv)


Og så har jeg langt om længe fundet ud af hvordan man tager nogenlunde anstændige fyrværkeri fotos :) Så jeg gik da helt amok igår. Her er lige en enkelt.

Krudt manglede vi heller ikke, da Hr. Overbo, har en vis forkærlighed for krudt. Og da en af vennerne var ditto lige så glad for det, så havde vi på sin vis nok til at kunne festfyrværke for Tivoli, hvis nu de skulle have glemt nøglet til depotet en aften ;)

Men hold fast hvor var der tæske koldt at stå udenfor. Selvom halstørklædet var trukket godt op om næsen. Fingrene var stive som istapper.... og gjorde pænt nas.

(og det var da ikke fordi jeg både skulle knipse og ryge den obligatoriske nytårs cigar, vel?.... og nej jeg ryger ikke igen ;) )

Alt i alt en super super hyggeligt aften.... dem kan vi godt klare nogen flere af. Men først og fremmest vil jeg byde året 2010 velkommen og håber at dette år bliver bedre end det foregående, der har været præget af både stress og trælse ting. Ikke at forglemme at der også har været dejlige ting.

Året 2010 er også året hvor Nanna drager til USA for at studere. Det bliver SÅ spændende.... Og nu kan man sige " det er i år". Det har vi ventet lidt på ;)

Jeg er ikke god til at skrive en lang smøre om hvad året 2009 bragte og hvad jeg ønsker og håber af det kommende år. Men TAK for alt i det gamle og TAK fordi i har læst med her :) Og så håber jeg i fortsat har lyst til at læse med.

GODT NYTÅR kære jer!!

9 kommentarer:

Heidi sagde ...

SELVFØLGELIG har vi lyst til at læse med igen i år...Ja, JEG har i hvert fald! :o)
Det lyder til at have været en rigtig hyggelig aften I har haft jer.
Godt nytår til dig og dine!

Lea (Lyriklogik) sagde ...

Og godt nytår til dig! :-)

Tineke sagde ...

Også en rigtig god, glad, kreativ og spændende 2010 til dig!

dk.lin sagde ...

Rigtigt godt nytaar Tina med stor tak for blogaaret der gik. Jeg glaeder mig til at laese med paa hvad 2010 bringer Nanna og dig af spaendende oplevelser.
Sender dig alle mine bedste blogoensker for det nye aar.

IF Stjernen sagde ...

Uhhhhhm den dessert ser lækker ud. Hvis vi giver hovedretten bager du så nogen og kommer herover med?

Godt nytår til dig også!

Tina sagde ...

Heidi: DET Er jeg rigtig glad for :) For jeg har været lidt sløv til at kommentere rundtom hos jer andre her det sidste halve års tid :( Jeg håber virkelig det vender snart igen.

Lea: tusind tak :):)

Tineke: SÅ meget i lige måde til dig :):)

Lin: Tusind tak og tak for alle dine søde hilsner, både her og på mail. Uh ja jeg håber på et rigtigt godt og spændende år. :)

Britta: DET ku jeg da godt finde på ;) Og taak.

Anonym sagde ...

Selvfølgelig følger jeg med i 2010 for jeg er helt vild med dine billeder.
Godt nytår.

Tina sagde ...

Estermarie: jeg er glad for at i vil følge mig stadig :):) Og tak for rosen!
Godt nytår til dig og dine også!!

Deborah sagde ...

Jeg kunne godt tænke mig et tip el. to til de fyrværkerifotos. Hold op det er godt. Kom aldrig ud og tage, for jeg var for træt og dårlig. Men det bliver jo Nytår igen :)

Send en kommentar