Her er liv....

Her er liv endnu, omend her ikke er så meget gang i den som der plejer. Og bedst som jeg troede at træthed og stress, var ved at vige pladsen, for godt humør og skabertrang.... begynder det nu desværre at vende igen.

Efter at have kørt sag i Huslejenævnet i en rum tid, hvor nævnet nåede frem til nogen konklusioner, som udlejer bestemt ikke var så enig i..... fik jeg i lørdags besøg af en stævningsmand, der tog mig på sengen.

Jeg må have set umåde underlig ud i hovedet, da jeg rakte hånden ud og tog imod en stak papirer, fra en meget smilende fremmed mand (uHA skalkeskjul), mens jeg mumlede: "Tak.... hvad er det?" ........ hvorefter manden bare smiler underfundigt, for i næste sekund at tage de næste trin op til overboen.

Først da falder mine øjne på øverste linje: Du stævnes..... FØRK og sgu da osse!!!

DET har jeg da lige godt aldrig prøvet før!!! Og foretrækker godt nok at det heller ikke skal ske for ofte da!

For i ca. 5 minutter mistede jeg da lige fuldstændig jordforbindelsen. Indtil min flinke overbo ringede ned og spurgte om jeg også lige havde haft besøg.... og om jeg ikke lige synes jeg skulle kigge op til en kop kaff!!! Det krævede lige nøjagtigt NUL overtalelse. Så med morgenhår og fede rande under øjnene, tog jeg stakken af papirer med derop.

Så, vi står nu der, hvor vi skal hitte os en advokat. Noget jeg havde svoret jeg ville gøre mit bedste for, aldrig at få behov for. Men det er åbenbart ikke alt jeg kan styre her ;)

Men da visse parter muligvis læser med her, vil jeg ikke udpensle noget yderligere. Så hvis spørgsmål er møj nærgående, bedes de smides på en mail : momsen (@) gmail.com ... smid parantesen væk.

Som om det ikke lige er nok, så bøvler jeg også med Nanna's fædrende ophav. Eller ... måske det i virkeligheden ikke er ham, men hans kære kone, der styrer slagets gang dér.

Jeg spurgte ham om han ikke synes han kunne tænke sig at støtte sin datters tur til USA. Fx. med lidt lommepenge hver måned, sendt direkte til hende. Ikke noget bestemt beløb eller noget.. men hvad han nu synes var fair.

Svaret var meget bestemt nej!!! Så jeg tænkte, at så måtte jeg desværre se mig nødsaget til at søge om udd.støtte, eller hvad det nu lige helt korrekt hedder, via statsamtet. Men klogere var jeg dog ikke, end at jeg fandt ud af at det kunne man ikke før barnet var 18 år gammel....

Men de var flinke nok til at skrive tilbage, at de synes jeg i stedet skulle søge om forhøjet børnepenge, og at blanketten var vedlagt.

DET kom der så et knap så pænt svar på, fra fædrende ophav, den anden dag....

ØV det kan godt gøre mig trist, at han ikke har lyst til at hjælpe sin datter det ene år mens hun er USA, med noget så beskedent som fx. 300 kr pr måned? Billigere end at gå til badminton!!

Men nå... den glæde skal hun så ikke have.

Så lige i disse dage, må jeg tilstå at humøret og gnisten, er cirka lige så tåget og grå, som billederne i denne post.

Nu håber jeg ikke at nogen finder noget anstødeligt i denne post. Jeg har ikke tænkt at hænge nogen personligt ud. Men jeg har så meget brug for luft for min frustation.... derfor har jeg forsøgt her, uden navne, at komme af med lidt af den. Og samtidig lige få forklaret at grundet stilheden og den knap så store kreative udfoldelse her på det sidste, ene og alene skyldes at jeg føler jeg pisker rundt i modvind for tiden.