
Kort efter Nanna's konfirmation, købte hun, for nogen af sine penge, en iPod!!! Et ønske der havde stået højt på listen, længe!
Vi endte med at købe den i Elgiganten, fordi de var de eneste der havde en i pink.
Men desværre varede glæden kort, da den begyndte at fryse fast, midt i det hele. Og det eneste man så kunne gøre, var at lade den aflade. Og efter en ny opladning, kunne den lidt igen... for derefter at gentage mønstret.
Så tog vi ind med den og fik en snak, og medarbejderen i reklamations afdelingen, forklarede at han lige ville opdatere softwaren i den. Det gjorde de sådan set ret hurtigt, mens vi lige handlede lidt.
Igen, skulle glæden vare kort... for inden længe begyndte den at gå ud, uden varsel. Batteriet var ikke fladt, den gik bare ud. Så vi tog endnu engang ind med den.
Denne gang sendte de den ind til Apple. Men vi fik den retur, med en besked om at de havde opdateret softwaren og gendannet den. Men at de derudover, ikke mente den havde nogen fejl.
Da var jeg ret sur på dem, og følte egentlig at vi blev spist af.
Ganske rigtigt. Der gik ikke ret længe før den igen begyndte at udvise de samme fejl som tidligere. Den fryser fast. Hvis man åbner et spil, stopper den midt i at åbne og så skal man igen vælge sprog, som blev hele iPod'en resettet. Oveni det hele, kan den heller ikke længere connecte til iTunes, på pcen.
Ydermere, kan den kun holde batteri hen ved 2 timer, hvis den kører på musik uafbrudt. Dertil skal siges, at min NEMT kan køre på lydbog en hel nat, fordi jeg falder i søvn, og oveni købet kan gøre det igen natten efter, uden at jeg behøver lade den op igen.
Så idag, tog vi igen ind med den. Forklarede alt det ovenstående og sagde at det jo nu var 3. gang vi var inde, med selvsamme iPod!!!
Manden derinde, måtte lige et smut ud bagved, for at diskutere sagen med en kollega. Men enden var: "Vi sender den ind igen. For da det er en softwarefejl, kan vi ikke bare give jer en ny".
FØRK, hvor var jeg lige godt træt af dem i det øjeblik. Og jeg spurgte, om de bare sådan kunne feje os af, fordi det var en softwarefejl ??!! Og viste ham, at Nanna ekstra, havde tegnet en forsikring til 299 kr, en såkaldt 2 årig bærbar og hifi forsikring. Om de da så heller ikke ville dække, via den??
Nix, de ville IKKE give os en ny fordi det var software. Men han ville sende den ind til Apple. Og hvis de heller ikke kan få den til at connecte til iTunes, eller påviser at den fryser osv... EFTER en software update.... SÅ kunne vi få en ny!!!
Jamen jamen.... så er vi jo lige vidt!! For umiddelbart kører den jo bare upåklageligt, lige efter update. Men der går jo så nok igen kun få dage, inden den igen fucker up!!!
Mens han stod og skrev det hele ind på deres pc, spurgte jeg ham om det virkelig kunne være rigtigt, at vi skulle tage hjem og stampe på den, og så komme med den og sige at der sørmer var sket noget med den! For det havde de jo fortalt at hendes ekstra tegnede forsikring, ville dække.
Tror i så ikke manden svarer: " Vil du have min ærlige mening? - Det ville jeg gøre, hvis det var mig!"
Hvor er vi så henne???
Kan det virkelig være rigtigt? Kan de virkeligt bare feje os af, fordi det er en software fejl ??? Det er jo ikke noget software VI har styr over, eller kan opdatere, med de opdateringer DE har derinde.
Hvor langt kan de gå? Og hvor meget kan/skal vi finde os i som forbrugere????