Fornølet - atjuuu

lørdag den 15. marts 2008

ØV osse.... jeg er blevet godt og grundigt forkølet! Næsen løber, halsen er ru, ørerne gør ondt og jeg føler mig slatten og let varm.

Faktisk har jeg lidt ondt af mig selv :) Men det må man også godt have, engang imellem.

Så idag står den på sofa, tæpper, puder, the og honning..... Og så håber jeg det snart er ovre igen.

Men faktisk skal jeg nok føle mig heldig... for jeg har været ret forskånet for forkølelser, influenza og lignende, siden jeg smed smøgerne den 11. september 2006. Før det, var jeg kronisk småforkølet og havde både bihulebetændelse og influenza indtil flere gange hver eneste vinter og efterår. Samt laaange periode efter sygdommene, med hoste, der ikke ville forsvinde igen.

Til sidst fik jeg en ordentlig omgang lungebetændelse og slem astma, så jeg kunne ikke få luft. (lægen sagde jeg i det øjeblik havde ½ lungekapacitet) ..... Da jeg gik ud fra lægen, med den melding, smed jeg smøgerne i skraldespanden lige uden for. Jeg har ikke rørt en smøg siden. Og astmamedicinen er røget ind bagerst i skabet, for det mærker jeg kun meget sjældent til nu.

Det er det bedste jeg har gjort for mig!!!! Og jeg savner det ikke! :)

4 kommentarer:

Lene Sophie sagde ...

Til lykke med at du har været røgfri i 1½ år. Og rigtig god bedring med forkølelsen.
KH Lene Sophie

Anonym sagde ...

nemlig ja, sådan er det også for mig, røgfri i 9 år bihulebetændelse 1 gang, før var det 2 gange hver vinter. god bedring:-)

Anonym sagde ...

Rigtig god bedring.... og god weekend trods alt!!

Tina sagde ...

Lene Sophie: Tusind tak :):)

Connie: Ja det skidt gør ikke een godt... det er helt sikkert :)

Deborah: Tusind tak Deborah :)

Send en kommentar