Ikke så godt....

Her går det ikke så godt med svigerfar. Derfor får jeg ikke rigtigt gjort noget ved hverken det kreative eller bloggen.

Han faldt i søndags og slog ryggen, hjemme i sit køkken. Vi kørte ham til vagtlægen, der ikke kunne påvise andet end slaget.

Men som ugen er gået er det bare gået støt værre! Vagtlæge og egen læge på skift. Smerterne bare driller og bliver værre. Men intet kan stadig påvises, ud over alm. slag!
Panikken breder sig i den arme mand, der bare føler at alt går ned ad bakke, i et tempo han slet ikke føler sig forberedt på. (Efter de 5 blodpropper han fik i efteråret).

Så idag ringede han i panik og kunne ikke få luft. Mig på cyklen og i fuld firspring de to gader om til ham. Ringe efter vagtlægen...
Vi fandt dog hurtigt ud af at det meste er panik og gemen skræk!

Men det er svært at være ham lige nu. Han er bange for at falde igen, han har ondt, han har ikke så god en balance efter blodpropperne. Så han lever hans hverdag i selvsamme lænestol, med alt inden for rækkevidde! Vi render i pendulfart mellem ham og vores eget hjem, for at sætte et stik i stikkontakten, fylde kanden med saft, finde en pille mod smerterne, osv osv osv

Det er opslidende, både fysisk og mentalt. Jeg går hjemme som førtidspensioneret, for en grund... og det kan godt mærkes at det her tærer ekstra på mig. Mere end godt er. For jeg får ikke sovet om natten pga. ondt... men skal alligevel igang med at være "hjælper" næste dag.

Men jeg VIL jo gerne! Man hjælper da sin familie, ikke?

Det er en svær ting det her, for hvis man spørger os, ville han have det meget mere trygt på et plejehjem, hvor der er hjælp inden for rækkevidde, tryghed i form af mennesker omkring ham 24 timer i døgnet osv osv. Men han kalder det "endestationen" og bryder i gråd bare ved tanken. Så hvad gør man? Servicerer så godt man kan og lindrer og snakker.....

Jeg er træt og ikke mindst ked, ... det er ikke rart at se et menneske forfalde så hurtigt....