Dejligt vejr derude

onsdag den 19. marts 2008

Hvis man da ikke lige sidder et sted i Danmark, hvor sneen ligger højt, så HAR det da været et skønt vejr idag!

Manden og jeg var ude og handle. På vej hjem spottede vi, hele vejen rundt om vores by, skyer hvor "bunden var gået ud af dem" og man kunne se at noget væltede ud af dem :) Og jeg ærgede mig over at jeg, som altid når der er noget flot at se på, har ladet kameraet ligge hjemme.

Så hjem og pakke varer ud, og så afsted igen. Denne gang med datteren og hvert vores kamera!

Det blev til maaange sky-billeder. Og også til en gammel forladt bygning...

Som helt sikkert gør sig bedst i sort/hvid og truende!! ;)

Men så kommer højdepunktet på vores lille fototur!!!! Vi kører ud på landet for at fange disse flotte flotte skyer! Og stopper her og der, hvor vi nu kommer frem og spottet et pænt stykke landskab eller himmel.

Tilsidst stopper vi ud for en gård og tager billeder ud over markerne på den modsatte side. Men stopper mest af alt fordi at Nanna har spottet noget rustent pigtrådshegn, hun så gerne vil knipse.

Mens vi står der og knipser løs, kommer en dame bagfra, ovre på den anden side af vejen. Hun står i deres gårdsplads og råber:

Hende: " Hvad laver i?"

Mig: "Vi fotograferer bare"

Hende: "Hvad skal i bruge det til?" (ikke venligt stemt, det er tydeligt, da hun råber og bruger vrede udtryk)

Mig: " Det er bare til privat brug"

Hende: "Hvad fanden skal i bruge det til?"

Mig: "Ikke noget, det er bare en hobby. Vi fotograferer bare den flotte himmel, markerne og så fandt vi noget trådhegn"

Hende:" Hvad fanden skal i bruge billeder af MIT hegn til?"

Og sådan eskalerede hendes skingre adfærd og Nanna og jeg var rystet helt ned i sokkeholderne!!!

Hvorfor i alverden var det så slemt for hende at vi tog billeder af 50 cm gammel hegn? Der var ingen bygninger, mennesker, afgrøder eller en skid andet på de billeder. Kun hegn og himmel !!!

Nanna og jeg opgav at tale med damen og sagde "Vi kører nu og skal nok lade være at fotografere mere af dit hegn"!! Havde jeg ikke været så mundlam, kunne det være at jeg havde skældt ud. For helt ærligt, vi gjorde da på ingen vis noget forkert. Vi stod i grøften... altså offentligt sted og ikke på hendes mark. Og så vidt jeg er orienteret er det ikke forbudt at knipse et hegn eller himlen eller markerne. Jeg kunne forstå hvis vi stod og knipsede ind i deres gårdsplads eller lignende.

Er det bare mig????

Kære dame, hvis du læser med her. Undskyld vi sådan tog billeder af dit hegn og gjorde dig så utilpas. Hvis jeg vidste at du ville føle jeg gik og knipsede ind af dine vinduer, ville jeg aldrig have gjort det. En høflig henstilling om at du ikke brød dig om det, eller høflige spørgsmål, og vi havde helt sikkert fundet ud af noget. Og jeg kunne vise dig billederne på mit kamera, at de var ganske uskyldige. Jeg kan ikke vide hvilke 1500 tønder land i det område, der tilhørte dig. Og at i ikke bryder jeg om at jeg tager billeder af et par meter hegn og nogen tønder muldjord!!

3 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Wauw - helt vildt flot himmelbillede :) Måske har damen på et tidspunkt haft en dårlig oplevelse med nogle mennesker som kom og stod og fotograferede eller noget. Jeg synes også, at hun bare skulle ha' talt pænt til jer. Jeg er også nogle gange blevet stoppet og spurgt, hvad jeg laver og så plejer jeg også at vise skærmen på kameraet, så de kan se, at jeg ikke snager eller udspionerer.

Helle Koed sagde ...

Fantastisk himmel... :) Jeg ELSKER de høje vilde skyer...
Den gamle bygning virker mig bekendt. Men kommer jo også fra de kanter! ;)

Tina sagde ...

HelleK: Tusind tak for rosen :)Hmm jeg har hørt rygter om damen nu, som gør at jeg måske har et billede af hvorfor hun reagerede som een der føler sig skyldig ;)

Helle Koed: Tusind tak :) Bygningen ligger på vejen fra Hylkedal ved kolding, og på vej ind mod Kolding. Der er en lang bakke op, hvor det ligger på venstre side. Og på højre side er en dal ned, hvor motorvejen går igennem oppe på en bro. :)

Send en kommentar