Jeg lever stadig

mandag den 8. oktober 2007

Aj 5 dage uden blogning, det ligner mig slet ikke!!! :)

Der er ikke sket noget. Jeg har været været optaget af andre ting.... blandt andet at sidde oppe om natten :(
Og så har min farmor haft 90 års fødselsdag! Gaven var en kæmpe succes og hun smilede gennem tårer og uddelte store kram!! Hvor er hun dejlig at glæde :)

Gaven blev afleveret med dette digt:

Buketten

Hver gang du et blad i kalenderen vender,
vi otte, en buket dig sender.
Vi håber buketten vil fryde dit øje,
og duften hver gang dig fornøje.
Tolv gange det på din dør vil ringe,
hver gang vi en kærlig tanke vil bringe.

Hjertelig tillykke med fødselsdagen,
ønskes du af....


Bær over med mig, jeg er ikke vant til at digte, men skulle have budskabet ud på en eller anden måde :) Dette digt blev afleveret sammen med en flot langstilket rød rose.
Jeg synes ikke hun skulle have een af årets buketter den dag hun holdt fødselsdag, for der ville allerede kommer mange bukketter. Så hun får den første buket den 1. november istedet :)

Ellers er her ikke sket det store.

Jeg strikker på livet løs på det kedelige tørklæde og det måler nu 215 cm. Så jeg mente igår, at jeg skulle valke idag. MEN jeg tror lige jeg strikker en farverapport færdig. Så det bliver nok først imorgen.

AJ og en anden ting.... CHOK!!! Jeg har en næsten voksen datter !!! GISP !!!
Til farmors fest i lørdags, fik jeg et godt kig på Nanna, sammen med MANGE kommentarer fra familien som vi kun ser ved festlige lejligheder, om at Nanna sørmer var blevet en næsten voksen og smuk pige....
DET ER HUN JO!!! For filan... hun ligner efterhånden en ung dame og ikke en lille pige!! *sniff* tiden flyver bare alt alt for hurtigt. Ja det lyder sikkert som en træls floskel... men hvor er det sandt.
Samtidig er jeg utroligt stolt af min pige! Hun er klog, køn og har heldigvis fået mange gode værdier ind under huden. Ikke alt sammen noget jeg kan tage æren for, men hun er ret god til at sortere i hvad der er skidt og kanel.

Min store pige *smiler stolt*

2 kommentarer:

Helle sagde ...

Det var dejligt, at gaven var en succes. Det var også en genial måde at give den på. Digtet er da fint - ikke at jeg har forstand på digte, men meningen fremgår da tydeligt.
Store piger er dejlige, min datter på 18 er også min stolthed - især når vi sidder og snakker sammen om alt mellem himmel og jord. Drenge er også dejlige, men ikke på samme måde som en datter, de gør en glad og stolt på en anden måde. Så når du har en klog og fornuftig datter, så tag dog æren for det -

Tina sagde ...

Piger ER noget andet, det har du ret i :) Drenge og piger giver hver sin slags stolthed og kærlighed :)

Send en kommentar