Det skal nydes
mandag den 30. april 2007
Men alt i alt har vi jo nok bedre vejr end de fleste regnede med, da de i "Vejret" den anden dag spåede kulde og regn.
Jeg har strikket og valket ialt 4 blomster ;) Først de to sidste passede i størrelsen *Griner*
Så nu er jeg ved at kreere nogen hanke til tasken :)
Her er iøvrigt et panorama billede af haven. Ikke noget at råwe hurra for, men der er læ og jeg kan sidde der.... det er det vigtigste. SÅ skidt med at haven ikke er min og den skal deles med andre!! ;)
Atter engang
søndag den 29. april 2007
Der er sådan en flot udsigt deroppe fra, til alle sider!! Det er et sted jeg slet ikke kan få nok af.
Derefter kørte vi lidt rundt på må og få. Lidt omkring Fredericia, en lille bitte smut til Middelfart, for at se broerne på afstand. Og så tilbage indom Kolding og havnen. :)
Jeg har dog også haft tid til at strikke lidt. Så 3 blomster er nu færdige og skal bare i vaskemaskinen :)
Og slutteligt har Nanna og jeg lige gået en lang tur efter aftensmaden! Ned om vores sø og skov, her i byen. Hold da op hvor det hele er ved at være smukt lysegrønt nu!! :)
Ud i det blå
lørdag den 28. april 2007
Ikke sjovt mere...
fredag den 27. april 2007
Smerterne kan jeg klare... men manglen på nattesøvn er værre! Jeg er i forvejen både B-menneske og et menneske med stort søvnbehov. Så at få 2-3 timers nattesøvn, flere nætter i træk, det gør mig skør(hov hov!! Ingen dårlige jokes her ;) )!
Det gør at jeg føler mig som en dårlig mor, der lidt for nemt vrisser, der lidt for ofte må ty til en lur midt på dagen... og som lidt for ofte ikke har energi til en disse ud over stillesiddende ting !!! SGU' da osse nå!
Jeg ved godt at imorgen når klokken er 12 middag(eller noget), så smiler jeg igen og synes at "det jo nok skal gå"....
Sådan kan jeg bare ikke sige lige nu! Lige nu har jeg bare ondt af mig og har ikke lyst til at tænke positivt! For hvis det ikke er galdestenssmerter, så er det led og muskelsmerter...
På dårlige dage/nætter, som nu, siddet jeg med følelsen af at jeg må have gjort noget skidt, siden jeg skal straffes så hårdt...
Jeg skal bare lige skumle færdig... Jeg skal nok blive god igen... Jeg er egentlig sjældent vranten og sur... men luft skal der til...
Der er skøønt derude
torsdag den 26. april 2007
Dog kan jeg mærke at skuldre og arme er blevet godt røde allerede, så der skal vist lige en lille pause til ;)
Jeg bliver nemt distraheret når jeg sidder derude alene. Kameraet skal da liiiige bruges lidt, ikk' ? Så jeg har kun fået strikket knap EN blomst stadigvæk. Men hastværk er lastværk, har nogen fortalt mig :D
God dag til jer alle !!!!
Update
onsdag den 25. april 2007
Før:
Bredde bund: 31 cm, Bredde top: 34 cm, Dybde: 14 cm, Højde: 25 cm
Efter:
Bredde bund: 28 cm, Bredde top: 26 cm, Dybde: 9,5 cm, Højde: 15 cm
Jeg har siddet på terrassen idag, hvor temperaturen har ligget mellem 21 og 25 grader. UHA det har været skønt. Men jeg har fået røde skuldre... der skal ellers normalt en del til. Solen er skrap lige nu. Men som i kan se, fik jeg strikket lidt blomst. Jeg har 3½ kronblad færdig nu. De tager lidt længere tid end beregnet. Blomsterne bliver strikket i dobb. Lucca og med en tråd af mohair, så de bliver lidt plydsede.
Jeg regner med at valke 3 blomster. Og jeg skal også have strikket en lang hestetømme og nogen grønne blade! Så der er lang vej endnu! :)Jeg fik ikke så meget tid på terrassen idag som håbet. For jeg havde nær glemt at der var elevsamtaler på Nanna's skole idag. Jeg er heldigvis velsignet med en datter der har en klæbehjerne og lysten til at lære. Så idag, som alle de andre gange, var der ros i lange baner.
Jeg føler mig priviligeret! Nanna fik at vide hun kunne blive lige hvad hun ville, bare hun blev ved på samme måde. Dog skulle hun nu lære at gøre noget xtra, ud over det, der normalt kræves af en 6. klasses elev. I form af at tænke bagom linjerne i en bog... lære at tolke! Der kræves mere nu! Men jeg kan godt sænke skuldrene igen efter at have frygtet at computer, veninder og tant og fjas havde fået has på lysten til at yde ;) Hun har helt styr på det.
Jeg ved også godt at det bare er mig. Jeg blev jo aldrig rigtigt til noget, helbredet har altid villet noget andet end mine ambitioner. Så jeg har altid frygtet at jeg ville starte en dum bølge i stamtræet fremover... med børn der endte uden uddannelse, med et job de var kede af at stå op til. Jaja... det er mig der er pjattet.
Men man skal følge sine drømme hvis man på nogen måde kan, det er det jeg vil for Nanna!! :)
Hvad vaskemaskinen gemmer på...
Denne gang en Noni taske, med egne modifikationer. Mest fordi jeg bruger andet garn, men også fordi at jeg synes den blev FOR lille iforhold til hvad jeg mener en taske skal kunne rumme ;)
Nu er det så bare at vente på at se om vaskemaskinen og jeg, var enige om forholdet mellem højde, bredde og dybde på tasken ;)
Imens vi venter, vil jeg starte med at strikke en baby-lyserød blomst eller tre til tasken... ude på terrassen hvor thermometret viser 25 grader... skønt !! :)
Rundtur på Fyn
søndag den 22. april 2007
Nanna ville gerne tilbringe dagen med mine forældre, der havde en masse udendørs gøremål, hvor Nanna kunne tjene en skilling.
Så sad vi lidt og grublede over hvad vi skulle tilbringe dagen med. Der er ikke altid så meget at rive i , i en lejlighed med delehave ;)
Enden af det hele blev, at vi ville tage een af vores mange køreture ud i det blå og bare nyde det vi så, og stoppe hvis der var noget vi ville kigge nærmere på :) Jeg eeelsker sådanne ture!!
Igår fik vi så set en stor bid af det sydfynske. Jeg fik for første gang set Langeland, Tåsinge og Siø :) Jeg er solgt....jeg vil bo på Tåsinge!!! :):) Hvor er der dog lækkert og fredfyldt!!
Vi så endda to lækre huse tilsalg dernede. Men mon ikke det ligger lidt uden for min økonomiske formåen?? ;)
Vi tog også turen om Valdemars Slot og Ambrosius egen. Ehhh - stort træ siger jeg bare ;) Tænk at jeg ikke har set eller hørt om den før, det er nærmest pinligt.
På vej hjemover, faldt vi over nogen smukke tulipanmarker. Igen... noget jeg ikke har set før. Kun på billeder eller i Tv :) Flot så det ud. Og det puffer lidt til ønsket om at besøge vores Hollanske venner i Tulipan sæsonen!!! :)
Der er noget dragende over alle de flotte rapsmarker! Jeg har nok de første par hundrede billeder af dem. Men jeg kan ikke stoppe!!! Jeg synes de varsler sommer og godt humør! :) Og så dufter de skønt.
Det var nu en god dag!!! Vi fik en masse god luft, fik taget en stooor bunke billeder, Nanna fik tjent lidt penge.... Skønt!
Rapsodi i gult
fredag den 20. april 2007
Flot ser det ud! :)
Nu mangler jeg bare snart varmen igen!!
Navn på mine ting
Men hvilket navn? Jeg har lavet en lang liste der er brygget ud fra mit navn:
Tina Ellegaard Poulsen, som er mit fulde navn!
Hvilken kan bruges?? Eller har du et helt andet bud?
Tinelle
Tillesen
Tille
Tilepo
Tilesen
Tinarpo
Tigals
Tipole
Poleti
Tinellesen
Tigaard
Navnet kommer på mine tasker, sjaler,tørklæder og andet :)
Sig frem, hvad tænker du?
Edit: Det bliver IKKE som erstatning for Knitting Chick på bloggen :)
Tasken RED
Sidder indendøre
torsdag den 19. april 2007
Det er bare slet ikke udevejr idag, for sådan een som mig ;) Jeg ER ikke til regn og rusk!!
Så istedet er jeg begyndt at sy små bitte, irriterende, perler fast i midten af den ene af blomsterne fra igår ;) Øv jeg er altså for fummelfingret til de der små perler *skraldgriner*
MEN syes på, det skal de altså!!! Ellers har jeg valgt noget foer til tasken der er lige så rødt som blomsten. Så jeg er spændt på det færdige resultat.
Nå... flere perler skal syes på.... og nye forsyninger af The skal brygges!
Sådan endte det
onsdag den 18. april 2007
eVilla kryber ikke så meget som Lucca :) Så blomsterne er blevet noget større end beregnet!!! Men jeg kan jo evt. vælge kun at sætte en blomst på så! :)
Men jeg mangler at skaffe mig noget foer, håndtag og snaplås. Så den ser lidt halvfærdig ud stadig :)
Men til eVilla's ros skal det siges at det bliver møøøøj blødere efter vask ;)
Str på taske før valkning:
Bredde i toppen: 34 cm, Bredde i bunden: 45 cm, Dybde: 15,5 cm, Højde: 28 cm
Str på taske efter valkning:
Bredde i toppen: 30 cm, Bredde i bunden: 34 cm, Dybde: 11 cm, Højde: 19 cm
Ny taske taget af pindene
Så blev jeg færdig med at strikke på den grå taske :) Jeg er lidt spændt på den fædige facon efter valkning. Jeg har nemlig lavet en del indtagninger i enderne, så den forhåbentlig ikke skal have de der "folder" i siderne, som den sidste Noni jeg strikkede! :) Men nu får vi at se.
Tasken er igen strikket i Lucca! Jeg er blevet afhængig af Lucca tror jeg :) Blomsten er strikket i en rest eVilla, som Britta S. var så sød at donere, så jeg kunne prøve at mærke det.
Det føles skrapt at strikke i, men nu er jeg spændt på hvordan det føles efter vask :)
Sidste dag
tirsdag den 17. april 2007
Så jeg måtte ud med kameraet idag igen... Jeg skulle da lige fange lidt mere natur, mens solen var der :)
Mælkebøtter og tusindfryd klarer sig fint i "vores" græsplæne!! ;) Dvs. de vokser der i hobetal!
Sikke en dag
mandag den 16. april 2007
Men nå, ud over pc bøvl, så har dagen da været ret god!! Den startede med at posten bankede på med en pakke til miiiigggg :):):)
En stor pakke uld, som en slags løn for at have lavet et logo :) Tak Merete!
Sidder med lånt PC
Den kørte i 3 sekunder hver gang jeg trykkede start! Og så gik den bare ud igen uden videre. Så noget kunne tyde på enten en død CPU eller en død blæser.... og det er hvis jeg er heldig!! Hvis jeg er uheldig er det det hele der er stået af :(
Ihvertfald er den indleveret til reperation og jeg skulle forvente mindst 2-3 uger...hmm....
Jeg hååååber sådan at mine date ikke behøver gå tabt pga. det :(
Så til alle der har sendt mig filer på min mail inden for den sidste uge... kan jeg lokke jer til at sende igen??? :)
Og jeg har haft hjælp til at oversætte et par opskrifter, gider du skrive til mig igen?? Jeg har mistet alle email adresser også :(
Øv det er ikke sjovt at være "hjemløs"!!
Min mail er: momsen (snabela) stofanet.dk
En god dag
søndag den 15. april 2007
Ahhh dagen har været nydt i fulde drag og i slowmotion!! ;)
Intet fornuftigt har vi lavet idag. Jojo en vaskemaskine fuld eller to er sat over, men det kræver heller ikke den helt store indsats.
Nanna og jeg har været ude på en lang gåtur/fototur idag og vi har bare nyyydt varmen og solen!!
Vi har også siddet på terrassen og nydt de 25 grader der har været derude idag! :)
Hvor er det næsten ærgeligt at se vejrudsigten her til aften, bare for at opdage at det er slut om to dage. Helt ned til NI (9) grader i løbet af ugen :( øvser!!!
Men så er det godt vi har haft en dejlig weekend, med det mest vidunderlige vejr!! Man kan GODT mærke at sommeren har været savnet!! Og jeg indrømmer at jeg kun tripper efter at mere sommer er på vej ;)
Nu har jeg også sået en hel masse frø til forspiring... sååå godt vejr må godt være i vente nu!
Strik-In hos Julia
lørdag den 14. april 2007
Nanna og jeg tog til strik-in hos Julia idag :) Det har bare været hamrende hyggeligt!!
Det er sjovt endelig at få sat ansigt på nogen af dem man har snakket med over "indernettet" :)
Jeg tror roligt jeg kan tillade mig at sige at alle har haft en rigtig hyggelig dag... det blev ihvertfald snakket lystigt og strikkepinde og hæklenåle lynede hele vejen rundt :)
Dog havde Julia og Trine, med mellemrum, hænderne mere end fulde med deres skønne små poder :) UHA Det er længe siden Nanna var så lille!! ;) Og det skal da også sige at nogen blev skruk ;)
Vi blev også forkælede med lææækre tærter, boller og brød :) Det smagte dejligt!! (Nanna har nævnt tærten flere gange siden vi kom hjem ;) ).
Personligt blev jeg også "begavet" ;) Jeg føler mig heldig!!! Jeg fik både en pose blandet perler og knapper af Britta T. , så nu har jeg lovet Nanna at hun nok skal få en laaang halskæde ;) Og af Britta S. var jeg så heldig at få noget rødt uld... og det samme af Julia også!! Og det var jo ikke engang mig der holdt fødselsdag eller strik-in :):) TUsind tak skal i have piger!!! Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal gøre gengæld!!
På billederne ses, fra øverst mod højre:
Bill.1: Britta T., Julia med Ivalo, Jette, og i baggrunden Trine.
Bill.2: Britta S., Birthe, (øhh jeg sad der), og Nanna min datter.
Bill.3: Sus og i baggrunden kan man ane Julias mand og Trine med datteren.
Bill.4: SE man kan fint strikke selvom man har lillepigen med ;)
Desværre har jeg ikke fanget Rasmus, Britta S. søn.
Godnat og tak for idag
Vi har lige siddet og set filmen Stigmata! Jeg har set den et par gange før, men den er stadig lige god. Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget dragende over disse film omhandlende Jesus, Gud og diskussionerne om eksistensen af disse.
Den kan godt ses igen! :)
NU er det sengetid, så vi kan være friske til imorgen!!
stille dag...
fredag den 13. april 2007
Da temperaturen på terrassen sneg sig op på 23 grader, smutte jeg derud med the og strikkekurv.
Der var sååå lækkert! Jeg elsker solens varme stråler... man kan mærke hvordan varmen sniger sig ind i alle mine ømme led og lindrer. Gid man kunne gemme sådan et øjebliks varme og lindring, til de koldere dage!! :)
Jeg har nu strikket 10 cm taske op fra bunden og opad. Det går ikke så hurtigt... men jeg har heller ikke så tralvt for tiden. For det knækker sådan i min venstre arm når jeg hækler og strikker... det gør ondt. Så jeg tror at tempoet skal ned!!
Nanna er til fødselsdag hos en klassekammerat. Og da det er fredag d.13, skulle det være fra kl.17 til 22... og med uhyggefyldt ud af huset "kamp for føden" ;) Må vente og høre når hun er hjemme igen, hvad det gik ud på!! :)
Ellers glæder jeg mig til imorgen. Jeg glæder mig til at se Julia igen og til at hygge-strikke-sludre sammen med andre ligesindede ;)
Jeg har dog gjort noget rigtigt DUMT!!!! ;) Jeg har lige fået en pizza med XX-vildt-meget hvidløg på :( Ikke særlig gennemtænkt.
Piger - jeg skal nok medbringe en stak Tic-Tac imorgen!!!! ;)
Vi har nydt det, har vi !
torsdag den 12. april 2007
Det har føltes som sommer idag :) Ihvertfald på min lille terrasse! Hele 23 grader har vi målt idag, og det føltes faktisk af og til så varmt i solen, at man havde lyst til at skygge lidt for solen!!! SKØNT!!! :) Jeg eeeelsker varme og solskin!
Det er der også andre der gør, hvis man kigger på det øverste billede ;) Haven bare vrimler med dem.
Nanna øver sig som en gal, inden vi skal over til Julia på fyn, på lørdag ;) Hun vil gerne selv strikke den hund og har øvet sig i vrangmasker :) Det er en sej kamp som driller en hel del. Hun siger godt nok også selv at hun bare SLET ikke er til sådan noget strikkeri.
Meeen jeg mener det er træning, øvelse og vilje der mangler ;) Og måske en smule overbærenhed når det driller!
Selv har jeg strikket lidt videre på "Toni" tasken. Den er dejlig nem at gå til, for der er ingen facitliste og den kommer til at se ud, som jeg beslutter hen ad vejen! ;) Men jeg tror jeg vil lave blomster... ikke som Noni'en... i noget garn med farveforløb, så blomsterne changerer i farverne.
Imorgen skal der igen strikkes/hækles ude i det fri...
Jeg nyder at have fundet en hobby som får mig ud at sidde i solen. Det har jeg ikke før været ret god til. Men jeg mangler altså sollyset og energien!! :)
Natten er lang...
Jeg hader virkelig de nætter, der går med at trave huset tyndt.... Hvor man bare vandrer rundt... bander lidt, over tingenes tilstand... tøsepiver måske lidt, både over smerterne, men også af ren og skær selvmedlidenhed!!! Jooo, det kan jeg godt lide lidt af, når jeg har ondt, for anden nat i træk!!! :(
Det trækker tænder ud, med kun 4 timers søvn, to døgn i træk. Specielt for et B-menneske som jeg, der helst gerne sov 10-11 timer i døgnet ;)
Nååhh, men hvis det går som det plejer... så har jeg det måske også imorgen, men SÅ plejer det at klinge af og lade mig i fred en uges tid eller to... hvis jeg er heldig, tre! :)
Man skal være positiv ikke??
Toni taske på vej
onsdag den 11. april 2007
Det er godt nok kedeligt gråt... men det er garn og det er uld!!!! Så må der gøres lidt mere ud af pynten!! :)
Jeg havde tænkt at lave små blomster af uldrester. Men det kom jeg hurtigt fra igen, da jeg kun har uldrester i grå farver, sort og brun ;) Ikke ligefrem de mest farvefulde blomster ;)
SÅ jeg skal på jagt. Måske noget uld med farveforløb i.... det kunne se godt ud!!
Tæppet går det kun langsomt med idag... jeg kunne mærke jeg trængte til at lave lidt på noget andet også :) Men det bliver ikke glemt!!! Jeg er stadig lige vild med det!! :)
Glæder mig
Se lige de to smagsprøver hun har lagt på sin forside!! WOW!!
Behøver jeg at sige at jeg er helt skudt i Noni's tasker? Jeg ønsker mig ALLE hendes opskrifter!! :D
Her kan jeg især lide den grønne og lyserøde version :)
(billedet kan klikkes stort)
Stenbedsplante?
tirsdag den 10. april 2007
De bliver nu på utraditionel vis, udnyttet her til aften. Med lidt sølvtråd og nogen farvede perler, bliver de transformeret til blomster ;)
De er da lidt ...øhh... søde!!! ;)
Sådan lidt stenbedsplanteagtigt ikk' ??? *fnis*
Ellers sker her ikke så meget til aften. Joooow og dog!!! Nanna har lige lært at strikke vrangmasker!! Vi skal være klar til på lørdag, hvor vi skal til strik-in hos Julia!!! :)
Vi glæder os Julia :)
Sved på panden
Min dag startede med, at jeg liiige ville sidde og tjekke e-mails og se om der var sket lidt på kommentarerne herinde :) Men så fryser min pc... og det eneste der er at gøre, er at tage "død-mands-knappen"!!!
Det er for så vidt okay... det har jeg jo gjort før, hvis det gik helt i ged. Men så startede problemerne. Hver gang jeg forsøgte at tænde dyret, kunne jeg høre den startede... og gik ud igen, inden der var gået 2 sekunder... *shit*
Det gjorde den så tre gange og fjerde gang, hostede pc'en op i omdrejninger igen!
Men, strax jeg var kommet lidt igang igen, måtte jeg igennem samme tur....
SÅ var det at panikken kom snigende op langs rygraden, som en isnende følelse, og ståpels til følge... !!!! 100 GB fotos *hvin*
Aldrig har jeg haft SÅ travlt med at brænde x antal tusinde billeder ud på DVD'ere :):) Div. Logo's og andet grafisk jeg var ved at arbejde på osv. Jeg fik reddet hvad skulle reddes (håber jeg).
Og hvad sker der så??? Pc'en har kørt upåklageligt siden i middags!!!!
Men nu er jeg forberedt!!! De vigtige ting ER gemt nu ;);)
(var det nogen der snakkede om backup???? )
In deep knit !!!
søndag den 8. april 2007
Haha! Ja jeg sad og legede mine frustrationer ud igår aftes, med en lille tegning ;)
Jeg savner noget at strikke på, indimellem hækleriet! Men jeg har kun Acryl/effekt garner hjemme. Ud over bomuld til tæppet.
Så det kan ikke blive til så meget, som jeg gerne ville!
Så, jeg overvejer faktisk, at lave et tilbud... noget i retningen af, at lave bannere (top-grafik), for den del af bloggerfolket, der savner lidt kulør på bloggen,... i bytte for garn!!
Omvendt, kender jeg også mig selv godt nok, til at jeg ikke, er god nok til at sige nej, de dage hvor kroppen siger fra. Og så dur' det bare slet ikke !! :)
Så jeg må se om jeg kan hitte på "små skøre ting" som kan laves af det garn jeg har!
Ellers går det skam fint nok her. Bølgetæppet skrider frem... omend, stadig, lidt langsomt... men dog frem!! ;)
Vejret er jo ikke ligefrem noget at råbe hurra for idag... selvom jeg godt kan se at vi mangler vandet!! Og hvis så bare varmen maser sig på bagefter, så det kan betale sig at plante noget ud. Jamen så er det okay med et par dage med træls vejr!!
Tsunami af hæklede masker
lørdag den 7. april 2007
Det skrider fremad!
Jeg har nu hæklet 38 striber ~ 9.266 stangmasker ~ 51 cm ~ 29.298 enkelte "knuder"... ja man kan blive ved :):) Det lyder godt med alle de tal... men der er skiiisme godt nok langt til tæppet er omkring 2 meter langt!!!!!
Operation Påskeglad - Min gave
Idag ankom en "Operation Påskeglad gave", her hos mig :) MUMS.... jeg var så heldig at modtage både noget lækkert chokolade og noget spændende the!!! :)
Man skulle ihvertfald tro at min påskeven ved hvad jeg godt kan lide. For begge dele er meget meget godt ramt. Jeg eeelsker chokolade og jeg er stor thedrikker!! :)
Desværre kan jeg ikke takke min påskeven personligt. Så hvis du læser med her, skal du vide at jeg er meget taknemmelig og at din gave er faldet i riiigtig god jord ;)
Jeg har forsøgt at gætte hvem du er!! Men jeg kender ingen der hedder "The Pollyanna Principle" ;) Men jeg kender en del der bestemt besidder en ukuelig optimisme, som Pollyanne princippet jo går ud på. Så at skulle pege een ud, det er svært for mig ;)
Nu vil jeg sætte mig ind og hækle på bølgetæppet, og nyde en god kop the til ;)
Langt væk hjemmefra
fredag den 6. april 2007
Derefter skulle de spise hos nogen af min brors venner, for derefter at ankomme hjemme igen, temmeligt sent :)
Nanna har glæææædet sig længe til denne dag. Og nævnt det for mig mange mange gange.
Men da min bror kom, var hun totalt cool !!! Jow hun var da NÆSTEN klar til at tage afsted....
Hun har en alder lige nu (13 år) hvor man ikke rigtigt ved om man
er voksen eller barn.
Tør man vise begejstring sådan bare lige? Er man så barnlig??
Men jeg ved det... og min bror ved det også... hun har glædet sig meget!!!
Nu er jeg bare spændt på at høre, når hun kommer hjem, hvordan dagen er gået.
Manden og jeg startede bilen og tog een af de ture vi begge godt kan lide!! Simpelthen bare at køre rundt, og se de ting der pludselig dukker op :)
Turen går oftest fyn rundt, hvor manden er så godt kendt, og har en masse ting at fortælle.
Imens gløder kameraet og jeg suger indtryk til mig :)
Jeg ELSKER den bakkede natur... de grønne marker, der spirer på livet løs... træerne der kæmper i solen, for at få knopperne til at springe ud! Det bare skriger af forår :)
Turen gik denne gang både til Fynshoved, Kerteminde, Odense og omegn.... og mange km langs kyststrækningerne. Ih hvor jeg elsker havudsigt!!! :)
Så på souvenirlisten idag, er der ca. 170 fotos og noget så banalt som 3 hulsten!! Jeg er skør med hulsten og jeg ved ikke hvorfor ;)
Der var desværre ikke så varmt idag, som i sidste uge. Men dog varmere og smukkere end lovet i vejrudsigten igår :) Blæsten var, ifølge mig, bidende kold!!! Men solen varmede så godt.
Faktisk tog manden den første soppetur Anno 2007 ;)
Alle billeder kan klikkes større :)
Knap og nap - 2. del
torsdag den 5. april 2007
Endelig, fik jeg taget mig sammen, til at lave halskæden med de hvide knapper, som jeg fik foræret af Britta!! :)
Og jeg lovede, at vise frem, når jeg var færdig ;)
Jeg har tilføjet en enkelt glashjerte i stor, som jeg selv havde på lager... som jeg så har viklet med sølvtråd. Et forsøg på at lave noget anderledes ;)
Jeg har også lavet den møøøj kortere end den sidste jeg lavede. For jeg fandt hurtigt ud af at lange halskæder og mig, vi passer bare SLET ikke sammen ;) Jeg hænger i alle steder og glemmer jeg har det på!!
Nanna gav mig lov til at bruge hende som model, så man kan se hvordan den ser ud på!! :) Tak Nansen!
Hun kan i øvrigt klikkes lidt større.