Sikke den kan

torsdag den 5. april 2007

Den blomstrer helt vildt lige nu, den lille Orkidé :)

Jeg fik den foræret, for et par år siden. Den var et lille skravl med to blomsterstilke, som var tørret helt ind. Jeg har baaare ikke kunnet få den til at blomstre før nu. Lige pludselig tager pokker ved den.

Den har sendt to stængler ud med ialt 40 knopper/blomster. Så denne gang håååber jeg at det ikke går galt.
Jeg har nemlig en anden Orkidé, som heller ikke vil samarbejde. Den fik også en hel masse flotte knopper og blomster... men allerede efter en uges tid, blev knopperne gule og faldt af :(

Så jeg krydser fingre i stor stil denne gang!!!!

Noni taske

Uhh hvor ville jeg gerne have opskriften på denne lækre lille sag :)

Men da pengene bestemt ikke hænger på træerne og jeg skal spare stort i lang tid endnu.
Så var det jeg ville høre om der sad en læser derude, som ville bytte Noni opskrift??

Jeg må tilstå jeg er lidt en taske-oman ;) Jeg har allerede mange tasker... og har for nyligt lavet flere... og jeg bruger ikke ret mange af dem :) Men de hjemmelavede ER dog de sjoveste!!

Ellers sker der ikke det helt store idag. Vejret er rigtigt godt og grundigt træls, med støvregn og koooldt vejr!!! Så det er bestemt ikke udevejr for MIG!! ;)

Jeg går lidt til og fra hækleriet.... men jeg har sådan nogen grimme myoser i nakken, som ikke rigtigt vil samarbejde med mig. Hver gang jeg har siddet lidt, rører hovedpinen på sig :( Øvs!!

Multitasking...

tirsdag den 3. april 2007


Her til aften er der dømt multitasking. Nanna's pc gik i selvsving og nægtede pure at åbne,... hverken normalt, i fejlsikret tilstand, eller på nogen anden vis. En reperation med en windows skive virkede heller ikke!! Så var der kun een vej tilbage.... *gys*.... omformatering!! :( Det var hun ikke stolt af.

Men der er blødet lidt op ved det med aftenhygge i form af lidt nørklerier.
Jeg hækler OG omformaterer... og Nanna lægger nederdel op, og er kreativ med en anden.
Og manden tegner flotte kunststykker! :)

Det har nu været en god dag :)

På farten


Dejlig dag idag!!! Vi hoppede hele familien i dytten og drønede over bæltet, (Den smalle af dem), for at besøge Julia og familie :) Det var rigtigt hyggeligt!!
Julia du er helt som jeg troede!!! Og så har i verdens dejligste datter... hvor har hun dog et smittende smil ;) Jeg håber hun kan bruge vufferen, som her hed: "hel lang, halv høj" ;)

Jeg håber vi ses snart igen!!

Bølgerne bruser...


Tæppet skrider langsomt frem. Men nu har jeg funder ud af hvorfor :D Mit tæppe er hele 185 cm i bredden *skraldgriner* det er jo en hel del bredere, synes jeg, end mange andres.

Så skal det jo også tage længer tid at nå at hækle en bølge ;)

Ihvertfald er jeg tæt på at nå igennem en farve-rapport. Jeg tror at jeg er igennem når jeg har hæklet ca. 6-8 bølger mere. (Lige nu er det knap 40 cm langt)

Uanset hvad, så glæder jeg mig til det er færdigt, og jeg tror faktisk jeg har lyst til at hækle flere efter denne ;) Det er hyggeligt at sidde og nørkle med det.

Er det egentlig at betegne som forsiden, det jeg viser frem her? eller er det den side uden de der nærmest overlapninger mellem farverne? :)

Ud i det blå

søndag den 1. april 2007


Jeg kom aldrig ud på terrassen, at sidde, idag. Istedet, blev manden og jeg, grebet af lysten til at gå en tur. Så vi startede bilen og kørte ud til en nærliggende skulpturpark, kaldet Skibelund Krat.

- Da toldgrænsen i 1864 også blev landegrænse begyndte Skibelunds historie. Et nyt sted til fester og folkemøder, der før krigen blev holdt af lærer i Rødding skulle findes - Skibelund Krat blev stedet. Her blev det første Skibelundmøde (grundlovsmøde) holdt i 1865. Mindst 2000 mennesker var samlet ved denne lejlighed, for at høre Ludvig Schrøder tale. I Skibelund Krat er der i dag således rejst 21. mindesten."

Det var nu en super hyggelig gåtur derude. Man kan rigtigt se at det hele så småt er klar til at springe ud.

Jeg er vild med denne årstid og får en ubehændig trang til at fotografere alt :) Og da jeg selv har verdens kedeligste have... ja så må
jeg UD!!!

Så endnu engang endte jeg i min mors have. Hvor der står den skønneste Magnolia og bare blænder med sin skønhed. Den er hvert eneste år offer for min knipsetrang ;)

Tilgengæld har dagen ikke budt på hverken strikkeri eller hækleri, eller anden form for nørklerier. Men jeg håber at kunne tage revance på den front imorgen :)

Solen er på vej...


...over i krogen, derude på terrassen. Så om en ½ times tid, tror jeg, at jeg kan sidde derude :)

Jeg kan mærke, hvordan jeg dag for dag, kommer ud af den dumme vinterhi, jeg har været i ! Jeg ER bare ikke god til vintre! :)

Ohhh, efter en strikke-tøse-snak, på nettet igår aftes, er jeg om muligt blevet endnu mere bidt, af at strikke Isagers, Japansk Rib :) Jeg tror liiiige den er mig.
Men, da jeg ikke før har prøvet, at strikke store ting, med opskrifter... ja, så er det måske en ret stor mundfuld!!!! :) Men, drømme ka' jeg da!
Og jeg skal også liiige have moneter, til at købe garn for.

Og have besluttet mig for, hvilken farve, der liiiige er mig lige nu ;)

Forår

lørdag den 31. marts 2007


Der er forår i luften, for alvor nu :) Knopperne lyser grønt, i hækken og i buskene. Det er skønt!!!

Jeg sad lidt på terrassen idag og hæklede. Desværre ikke længe, da tiden ikke var til det idag.
Min mor, var pludselig i knibe, med hendes butik, så jeg måtte lige afløse der lidt. Jeg haaader at stå i butik *griner* Eller, det vil sige, at jeg elsker kundekontakten, men jeg hader pengesagerne. Jeg er talblind i een eller anden grad, og jeg går nærmest i panik, når folk skal til at betale!! Det er pinligt og svært at tackle!! :) Men, heldigvis har jeg lært at SIGE det til folk... også kunderne. For pludselig smiler de og bliver åh så hjælpsomme :)

Nå, men jeg fik da reddet hende ud af kniben idag og jeg fik hygget lidt på terrassen. Der var faktisk hele 18,5 grader derude idag. Det synes jeg er godt klaret, når der ikke er rigtigt læ for alvor. Faktisk har marts måned igen brudt en rekord i at være den varmeste siden 1990. Og flere soltimer! Hele 190 soltimer mod normal 110 :) Det er jo deeejligt!!!

Nanna rendte rundt med Eos'en igen idag. Hun elsker når hun får lov at lege med MIT kamera... for det er ikke det at hun ikke selv har et. Men mit er bare sjovere, siger hun.
Okay, der kan så også leges med nogen flere knapper... jeg ved ikke om det er det ;)
Så billedet øverst er Nanna's.

Vuf vuf...

fredag den 30. marts 2007

Der er ikke sket så meget idag :) Dagen har igen været foregået i slowmotion.

Men jeg har da fået strikket hunden her færdig og fyldt den ud :) Jeg havde dog ikke nogen øjne på lager, så de er kun syede! Men har var da møj hygsom at sidde og strikke. Men jeg trængte sådan til at strikke lidt istedet for at hækle.

Men imorgen er det igen tilbaws til tæppet :) jeg glæder mig jo til at se det færdigt.... høhø om ca. 100 rækker *skraldgriner*

Jooow og så har jeg da fået nyt profilbillede herind ;) Jeg har fået en ny sweater på i forårsgrøn, og jeg har fået farvet håret så det igen ligner lidt mit eget ;)

Vi tager det som det kommer...

torsdag den 29. marts 2007


Dagen idag foregår sådan lidt afslappet!! ;) Se selv katten har fundet sig en solstribe at nyde!
.... *afslappet suk* der er lissom ikke rigtigt energi i mig idag. Jeg kan godt mærke at efterveerne af to nætters galdestensture i rap, trækker den sidste rest krudt ud af een.

Men så er det altså også okay med en slapper.
Det er i det hele taget noget jeg skal lære... at det er OKAY at slappe af. Det er okay at have dage hvor man er selvisk og kun gør det absolut mest nødvendige....
Ja, det skal jeg lære.

Lidt afveksling og en pakke

onsdag den 28. marts 2007


Idag trængte jeg bare til at strikke lidt, istedet for at hækle. Så jeg er begyndt på et lille projekt ;)
Ikke noget særligt... bare lidt afveksling og lidt sjov!! Nanna har fræset haven tynd med Eos'en og taget bunker af billeder, af mariehøns, nøgler, kopper, knopper og MIG (grrrr) ;) Jeg er ikke ret vild med at være i centrum!! Men Nanna gør sit forsøg på at vænne mig til det!

Men igen idag er vejret dejligt på vores lille terrasse :) og det er blevet nydt til snak, strik og hæklerier.
For idag kom pakken fra Bendix!! To hæklenåle, som jeg har ventet meget spændt på :) Ikke at jeg har ventet længe, for der var sørmer hurtig ekspedition synes jeg.

Nålen er ikke nogen skønhed, men den er LET og den ligger hamrende godt i hånden :) Jeg er ellers ikke spor nemt at dupere med "værktøjer", for tit synes jeg de hjemmegjorte ting er nøjagtig lige så gode :) MEN denne her er bestemt dejlig, især når man sidder med så stort et projekt som bølgetæppet.
Hvis du ikke allerede har købt een, og sidder med et større projekt, så vil jeg varmt anbefale den!!!

Aaaahhh...

tirsdag den 27. marts 2007

Ahhh så kom havemøblerne ud!! :)

Haven ligner bare ikke en have. Den er slidt, mere mos end græs, plankeværk der mangler maling, fliser der mangler en rensning, hække der er ved at dø....

Men hvad... jeg nød den alligevel. ;) Jeg sugede til mig af solen mens jeg hæklede på bølgerne. Indimellem kom folk med kommentarer og en lille sludder.

Haven er nemlig en delehave. Den hører til den ejendom vi bor i. Men ved siden af haven går en offentlig sti, der fører ned til Super Brugsen, i "baghaven". Og med den gennemhullede hæk vi har, sidder man ikke just skult ;) Derfor alle snakkene.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har fået batterierne ladet lidt op igen. Og jeg har fået hæklet lidt !! ;)

Jeg har leget lidt med billedet ;) Jeg har lavet alt andet end hækletøjet, sort/hvid.

Der er så dejligt derude

mandag den 26. marts 2007

Ih hvor er der skønt udenfor idag :)

Manden skulle rode med bilen idag, hos mine forældre, da de har alt i værktøj ;) Så imens tog jeg hækletøjet med og plantede migselv på græsplænen, i en lun og dejlig krog.

Der var ingen hjemme, og jeg ville ikke slæbe deres havemøbler ud. Så jeg snuppede en avis fra skuret og smed mig på den!

Der var faktisk ret lunt og lækkert i krogen der. Dog kan jeg se at jeg ikke lige har brugt det mest fotovenlige hjørne, med de gamle skur i baggrunden.

Men om sommeren er her lækkert... så ville jeg have siddet i skyggen af den Japanske Søjlekirsebær, som man kan se stammen af.

Midt under hækleriet, kom genboens kat. Jeg ved min mor altid kæmper med at holde den ude af haven. Men hvad skal katten ikke tænke, når hun forsøger at jage den væk, samtidig med at han taler sødt til den, eller skrupgriner, fordi hun kan se den ingen respekt har for hende ;);) Jow jow... den er nu osse dejlig!!

Man kan rigtigt se at foråret er over os. Haven vrimlede med Mariehøns der sad tæt i klynger og nød solens varme stråler. Nøjagtig som jeg sad der og suuugede til mig af varmen og lyset!!

Hvor har jeg dog savnet det!! :)

Alle billeder, pånær Mariehønen, er knipset af Nanna.

Hækle - Hår - Hygge

lørdag den 24. marts 2007

Idag har været en god dag :)

Vi har, hele familien, været på visit, hos vennerne på fyn. Dejlig frokost blev det til og en masse hygge og snak :)
De har fået en dejlig lille datter, som bare er SÅ sød og mild!!! :) (det kribler altså lidt*Griner*)

Men, af samme grund, har jeg ikke fået hæklet idag, men vil da lige vise, at jeg har nået hele TI rækker!!! ;) Det går bare sååå langsomt!! Fingrene giver hurtigt op. Så NU, vil jeg have een af de sagnomspundne hæklenåle ;) Jeg skal bare liiige have fundet ud af, hvilken størrelse min hæklenål er, for der står nemlig ikke nogen numre på den.

Idag fik jeg også et helt GYS, da jeg så i spejlet!!!! Et 5 cm langt GRÅT hår, stritter lige op fra issen!!! Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal føle... så det vender jeg nok tilbage til ;)

Men NU tror jeg, at jeg vil forsøge at hækle et par rækker, mens familien summer om de ting de nu hver især har gang i :)

Namzz...

fredag den 23. marts 2007



Uhmm hvor her dufter nu! Jeg kender et par stykker der ikke kan vente til i aften, med at sætte bisserne i disse muffins. Så i aften står den på hækle og smæske.

Men FØRST er det aftensmaden der skal spises!! ;) Neeej jeg har ikke engang smug-smagt.

Uhmmmm

Det er liiige før jeg smelter i takt med chokoladen i ovnen ;)
Hvor det dog dufter dejligt!! Der står 20 chokolade muffins i ovnen og sender dejlige dufte ud i hele hytten.....

Min første præmie


At vinde har ALDRIG været min stærke side ;) Men sørmer om ikke jeg har vundet en trøstepræmie, via Karen's blog. Hun havde lavet en konkurrence hvor man skulle gætte på 6 dyr hun havde fotograferet i København :) Nu er jeg jo en lille jyde, som kun har været meeeget lidt i København *Griner*
Men jeg gav et forsøg på to bud. Den ene var rigtig!!

Idag har Karen kvitteret med en trøstepræmie til mig :) Noget lækkert gråt Merino uld fra New Zealand. Hun har endda selv hjembragt det. Så som hun skriver til mig, så har det rejst 18.000 km!! Det er det mest berejste garn jeg ejer ;) Med i pakken var også nogen søde små påske høns..og en hane med store vinger :) De er søde, og jeg har faktisk ikke set hanen før.

Så Karen... TUSIND tak fordi jeg fik lov at få en trøstepræmie. Det gør mig stolt og glad!! Det er lige før den skal rammes ind faktisk.
Jeg husker i skolen, der havde vi altid Julebanko. Men hvem måtte have sin gave overrakt til sidst? MIG!! Jeg var bare ikke god til at vinde ;)

I øvrigt skal Karen giftes imorgen :):) Stort stort tillykke herfra! Jeg håber i får en uforglemmelig dejlig dag!!!!!

Tulipaner

torsdag den 22. marts 2007



Jeg eeelsker bare tulipaner!! Og jeg elsker dem i alle farver!! :) Det er dog ikke altid, budgettet giver lov til, at svælge i forår og farver ;) Men idag gjorde det, for der var nemlig tilbud, kun 15 kr pr bundt. SÅ, må de stå, så længe de orker og jeg lover, at nyde synet, hver eneste dag!! :)

Foråret ER på vej!!!

Hvad posten bragte

Neeejj se hvad posten lige bragte :) En tak fra Julia, fordi jeg hjalp hende med sin blog !!

Julia, TUSIND tak. Ikke nok med at jeg kan hækle mere bølger. Jeg blev også helt i Påskehumør!!! ;) Se lige farverne, på det andet billede, da den søde kuffert blev åbnet!!
Og det sjove effektgarn er bare SÅÅ blødt!! :)

Både Julia og jeg har stop for indkøb af garn. Så hun ved garanteret, hvor tørt et sted, dette falder :)

Det dejlige bløde effektgarn, kan jeg lige mærke, skal være noget der skal ligge tæt på huden. Så et lækkert tørklæde, vil være oplagt. For det skal mærkes!!

Haha, selv katten har nydt gaven. Det er dog fragtkassen hun synes var sjov!!! Se lige her, og jeg kan høre hun stadig leger derinde!! ;)

Mig og bilerne

Nogen var vist lidt forundret over min bil interesse, igår ;)

Bilen til venstre, er en sød lille MG TA, fra 1938. Denne bil, er jeg vokset op med. Min far, købte den samme år, som jeg blev født. Da han købte den, var den skilt ad i atomer og lå i en masse papkasser.

Så gennem årene, har han restaureret den, fra A til Z. Og hvem havde lige små fingre, der gerne ville pille med? MIG !! ;) Så jeg er vokset mere op i garagen, med at få sorte fingre, end med at lege med dukker!! Denne bil var så færdig, tids nok til at jeg blev kørt i kirke i den, da jeg blev konfirmeret! HOLD da op hvor var jeg stolt, jeg husker det tydeligt. For jeg følte ikke, jeg havde meget at være stolt af, tyndt bette skravl, som jeg var. Men, hvor mange blev lige kørt til kirke, i sådan en skønhed, til deres konfirmation ;)

Siden er MANGE kilometer blevet kørt i den. Den har været i Tyskland og Sverige, på ferieture osv.

Nu er min far ved at bygge en kusine til den. En MG M, som er så smal, at man tror det er løwn ;) I kan se en lille video her, af hvordan den ser ud LIGE nu ;) og med min far siddende på en planke, hvor sædet forhåbentlig snart kommer til at være! (video her mp4 eller her .avi... alt efter hvilke formater i kan se.. giv den tid til at hente)

Men, interessen er også godt fyldt ud, med Ferrari ;) Jeg har en hel stak flotte modelbiler stående. Jaja kald mig bare underlig *Skraldgriner* Men interessen har givet sjove oplevelser...
Billedet her viser:
Øverst til venstre, mig der KØRER en Ferrari selv, for første gang ;) Det er en Ferrari Mondial. Den bor hos sin ejer i Holland.
Øverst til højre, mig der sidder i en Ferrari 288 GTO Evoluzione. Det seje ved det, er at der er kun 5 af dem i hele verden, og man får normalt ikke sådan lov at sidde i dem ;) Billedet er taget i det sydligste Tyskland.
Center billedet, er dog ikke en Ferrari, men manden yderst til højre er Le Mans kører Jan Lammers, fra Holland. Ham besøgte vi sidste år. Og så hans Le Mans bil, fik en sludder og til sidst, fik vi signerede bøger af ham, som gave.
Nederst til venstre... tjaa mig og min gode ven Tom Kristensen ;) Ham har vi et helt specielt forhold til.
Til højre, mig der sidder i verden ENESTE Ferrari P4/5. Vores amerikanske ven James Glickenhaus (Tidl. filmproducent, nu børsmand), har købt en Ferrari Enzo til en maaasse penge... og brugt mindst lige så mange penge, på at bygge den om, sådan som HAN mener en ny Ferrari bør se ud ;) UHA Den er lækker!! (Billedet er taget på et stort show i Paris)
Og nederst, har jeg været ude at køre i en "Robin", som bilen hed i "Magnum". En Ferrari 308 GTSI quatrovalvole. Niice dyt!! Den bor hos vores venner, i det vestligste Tyskland.

Så interessen har givet mange specielle oplevelser. Og jeg kunne godt fortælle møøøj mere. Men jeg holder her ;)