Viser opslag med etiketten Tæpper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tæpper. Vis alle opslag

Netto og Kreativitet

tirsdag den 28. august 2007

Idag er en dag hvor jeg ikke rigtigt kan finde ro til noget som helst. I kender det sikkert! Man har 20 projekter man egentlig gerne vil igang med.... måske både kreative ting og de mere kedelige praktiske ting, såsom rengøring ;)

Her er det lige netop hvad det handler om idag... rengøring og kreativitet ;)

Jeg buuuuurde gøre rent... men orker ærlig talt ikke. Jeg ved det ender med nogen dage med ømme led og muskler.... så det får lov at ligge!! I hvert tilfælde indtil senere....

Men så var det lige at Netto kataloget dumpede ind af døren. Dagen efter at det trådte i kraft!!!!
Og hvad skuer mit øje? Små sjove ting til maleri fremstilling!!!! Mig i bilen og ud og shoppe lidt.

Jeg fik lidt overføringsark, nogen billige pastelkridt og en lamineringsmaskine!!! Jeg købte een for et par år siden... men den gik død inden den havde nået at lave 3 ark :(

Igår aftes fik jeg lavet lidt mere på hexagon tæppet! Det har stået tooootalt stille i nogen dage, da jeg har haft maaange nætter med smerter! Det udmatter virkelig, når man i ca. 14 dage ikke har sovet en nats normal søvn.

MEN nu er jeg oppe på 24 hexagoner ;)

Idag roder jeg lidt med den taske som jeg så hos Yt for nogen tid siden, og hvor hun var så sød at overraske mig med en gave! En gave med stof og guf ;) Guffet røg med det samme!!! Hallo det er MIG vi taler om :D Jeg fik også klippet stoffet....

Idag ville jeg så gøre det færdigt og opdager til min store rædsel, at jeg har klippet ud, uden at tage højde for sømrum !!!! Så den bliver liiiidt mindre end først beregnet ;)

Lad os se om jeg får ødelagt mere undervejs! Sy er ikke det jeg gør oftest.....

Hexagon tæppet er skudt igang

tirsdag den 21. august 2007

Nu er jeg gået igang med hexagonerne. Det er ikke blevet til så mange, men det er da en start!

Det er sjovt som en grim farvesammensætning, i én hexagon, pludselig ser okay ud, sammen med andre! :)
Jeg har fundet ud af, at een hexagon tager knap ½ time at lave. Vel at mærke i mit tempo, hvor der også skal ses TV, hentes the, irettesætte katten, svare på spsm. fra Nanna ..... osv. (alt i alt betyder det at det måske i virkeligheden tager kortere tid.
SÅ jeg burde snart ha' et færdigt tæppe ;);)

Om ikke andet, så har jeg da lidt håndarbejde at vise idag... og ikke kun fly og biler ;);)

Det virker

mandag den 13. august 2007


Tæppet virker efter hensigten ;)


(og så skal jeg nok snart vise noget andet på bloggen osse ;) )

SÅ kom hun hjem

Så kom hun hjem :) Og hun blev glad, helt som jeg vidste. Det lyset godt op, inde på hendes værelse, det tæppe! Godt ser det ud.... jeg bliver lidt misundeligt faktisk.

Her er som lovet et billede af det færdige tæppe. Og lidt fakta følger også med:
  • Længde: 210 cm
  • Bredde: 142 cm
  • Antal bølger: 153, hvilket svarer til 45.441 stangmasker, eller 136.323 luftmasker, hvis man ikke regner dem med i bølgedal og bølgetop.
  • Garn: 1115 g er der gået til dette tæppe, hvilket svaret til 22,3 nøgler.
  • Hot or Not? Helt bestemt stadig hot! det bliver IKKE det sidste tæppe jeg hækler!

Glæder mig til hun kommer hjem

Idag har Nanna sin første skoledag, som 7. klasses elev! Hvor bliver hun dog stor. Og jeg kan slet ikke følge med mere. Jeg tror nogen gange at jeg har en meget lille og skrøbelig pige. Men den anden dag, sad hende og jeg på terrassen, hvor hun delte nogen ting med mig, som bare beviste at hun er en fornuftig og bestemt ung dame, med sine meninger om ting. Hun skal nok klare sig, skal hun :):) Min dejlige pige!

Når hun kommer hjem idag, ligger der denne lille "pakke", på hendes seng :) Den har hun glædet sig til... jeg ved det. Og jeg glæder mig til at se hende "pakke ud" og sprede det ud over sengen ;) (Jeg skal nok tage et billede i fuld størrelse)

Oveni det hele kommer manden hjem fra job, med en kææmpe buket roser, der måtte deles i to vaser :) Jeg en en heldig kvinde!

Tæppe No.3 vokser

søndag den 29. juli 2007

Tæppe No.3 vokser langsomt fremad.... men ikke så hurtigt som jeg håbede!! Nanna håber jo på at jeg når at blive færdig inden hendes lejr, der starter på torsdag!!

Meeen så tror jeg godt nok at jeg skal have fat i "Go baby, go"-knappen, fra Eleanor bilen, fra "Gone in 60 seconds". ;)

Ihvertfald er tæppet lige nu 136 cm langt. Problemet er at jeg har haft ret dårlige fingre de sidste mange dage.... så hæklingen foregår med en hel del pauser og skæren tænder. Men hvad gør man ikke for sine poder? ;)

Jeg ville ellers også gerne snart starte på Green Gable.... men jeg mangler stadig at få fat i pindene der passer til opskriften!! Så er det nogen gange træls at bo i sårn en bette by!!!

Bølger og Bio

onsdag den 25. juli 2007

Dagen idag foregår lidt i slowmotion..... ikke af nogen bestemt grund... bare sårn fordi!!!

Manden ser Tour de France og jeg hører med, med et halvt øre! Det siger mig ikke rigtigt noget... men nu når det er en dansker der fører.... så bliver man lidt nysgerrig ;)
Men hvad f..... er nu det for noget med bomber? Hvorfor skal alting altid ødelægges af sådan noget!!!!

Nå men jeg forsøger at flytte tankerne hen på noget andet. Så datteren og jeg drager til Biffen i aften, for at se Harry Potter!! Det er helt sikkert bedre end Tour'en ;)

Jeg har også fået hæklet lidt mere på tæppet og det måler, i skrivende stund, 94 cm! Så det nærmer sig kraftigt halvvejs ;) Nanna har også spurgt om det mon kunne blive færdigt, inden hun i næste uge (torsdag), drager på Lyngsbo Lejr! Uha så skal jeg have turbonålen igang i hvert tilfælde :):) Men lad os nu se!

Det skrider fremad med tæppe no. 3

mandag den 23. juli 2007

Nanna's tæppe vokser sig langsomt op mod enden af sengen :) Det går ikke så hurtigt, som jeg tror hun gerne ville have det. Men det skal nok nå enden... engang ;)

Det går lidt bedre med at styre sig, med at ordne farverne for meget. Men jeg ER ikke god til at lade det komme uvilkårligt ;)

Iøvrigt matcher det hendes billede temmelig godt! ;)

Tæppe No.3 - Update

tirsdag den 17. juli 2007


Nanna's tæppe skrider langsomt frem! Vi har ikke været meget hjemme på det seneste :)

Hun ønskede sig alle de farver jeg havde, i sit tæppe... så det får hun. Jeg har svært ved at lade være med at ordne farverne.... uorden i striberne er jeg ikke lige vant til ;)

Idag bliver det heller ikke til meget ..... vi har haft oversvømmelse i kælderen... så der er lige omkring 100kvm at gøre rent for slam...
Lækkert, ikke? :(

Tæppe No.2 - Sidste Update

søndag den 8. juli 2007

Som lovet kommer her billeder af det færdige Tæppe No.2 :) Det er gået laangt hurtigere end forventet. Selvom kanten rundt var SÅ træls og ensformig ;) Men jeg overlevede den nu alligevel, og er glad for at den kom på. Jeg tror også den gør tæppet lidt mere holdbart, når det nu skal være et sofa-tæppe.

Jeg tænker dog en del på om de der hæftninger holder, eller om jeg kan blive ved med at klippe små ender af, inde på tæppet, hvor de stritter frem af og til. Det er da lidt træls...

Hmm men hæklenålen skal ikke hvile for længe, for nu er det jo Nanna's tur. Så et Tæppe No.3 er snart på vej!!


Fakta om Tæppe No.2 :

  • Længde: 163 cm
  • Bredde: 142 cm
  • 123 striber / 3 gange min stribe-rapport
  • Vægt: 910 g / 18,2 nøgler bomuld.
  • Hot/Not : I den grad hot! Et tæppe jeg er meget stolt af og som helt sikker vil blive slidt op, med tiden!

Tæppe No.2 - Update

lørdag den 7. juli 2007

SÅ blev Tæppe No.2 færdigt! For nøjagtig en time siden, trak jeg enden af garnet igennem den sidste maske :)

Tæppet er blevet ret flot, synes jeg selv ;) Jeg har afsluttet tæppet med en kant af Picot masker... der afslutter kanten fint!

Billeder og nærmere detaljer kommer imorgen. Det er ikke til at tage billeder nu, desværre :)

Det har været en hård dag idag. I formiddags købte vi en ny og større kommode til datteren. Den gamle var slidt og alt for lille. Den fik vi så ved fælles hjælp, samlet! Faktisk helt uden besvær og manglende dele ;)

Men det gav blod på tanden for teenageren ;) Værelset måtte have en overhaling og en opdrydning. Her kom min skrappe oprydningsmetode til sin ret ;) (Muhhaaahahaaa)
Så nu er der totalt rydeligt på teenage-værelset og der er igen blevet hyggeligt og pænt derinde.
Nu mangler vi bare en klat hvid maling til den gamle kommode, som så får nyt liv og ny funktion :)

Sov godt derude i bloggerland.

Tæppe no.2 - Update igen igen

lørdag den 30. juni 2007

Ja jeg ved det godt... to poster efter hinanden om det tæppe!! Men altså, bare sådan lige hurtigt, inden turen går under dynen, med en god bog, vil jeg lige fortælle, at tæppet nu måler hele 105 cm !!! ;) 100 cm er sådan et dejligt rundt tal at komme forbi ;)

Godnat til bloggerfolket...

Tæppe no. 2 - update

fredag den 29. juni 2007

Tæppet måler nu 86 cm !!! Det har ligget stille i nogen dage nu... så nu skal der ske lidt igen :)

Tæppe no.2 - update

fredag den 22. juni 2007

Det skrider fremad med tæppet... længden siger nu 58 cm. :):)

Det føles SÅ meget lettere at hækle end det første tæppe... sjovt nok ! For SÅ meget smallere er det heller ikke og endda med en mindre nål...
så jeg ved ikke helt hvorfor! kan 40 cm i bredden virkelig føles SÅ meget lettere!?? :)

Tæppe no.2 - Update

mandag den 18. juni 2007

Idag har bare været en totalt off -dag! Energien har været under nulpunktet og humøret hverken eller....

Jeg har ikke fået hæklet noget videre idag. Kun 1½ række eller lignende :) Men lidt har jo også ret!

Nanna er taget med et par klassekammerater hjem, og det ser ud til at hun bliver og sover! Det er noget de gør meget for tiden, de store tøzer!

Men når man går på en friskole ude på bøhlandet.... så er det også langt til veninderne. Så det er oftest også lettest at overnatte! :)

Nu sidder jeg og tygger lidt på om jeg skal tøffe om og hjælpe min far med en engelsk annonce, eller om det hedder fla'u' på sofaneseren!! Jeg må lige mærke efter!

Tæppe no. 2

søndag den 17. juni 2007

Update: Tæppet måler nu 50 cm!! Det gav lidt at sidde oppe i nat! ;)

Tæppe No.2 - nu også med billede

lørdag den 16. juni 2007


Så var lyset igen til at tage billeder i... så her er et lille glimt af hvor langt/kort tæppet er lige nu :)

Jeg har ikke travlt med dette tæppe. Det er hyggeligt at sidde med. Og det føles langt hurtigere at hækle 130 cm rækker end de 185, fra sidste tæppe *Griner*

Men jeg skal huske at have fat i noget mere af den første lyserødagtige farve, som jeg startede tæppet med... fra SvartaFåret!! To nøgler rækker ikke langt!
NÅ men jeg skal også til at gøre klar! Klar til at sidde i 24 timer på kanten af sofaen og skrige opmuntrende tilråb til Tom K., Jan Magnussen og de andre Danske drenge, der kører LeMans!!
Der skal hentes forsyninger, både mad og drikke... der skal gøres hyggeligt med tæpper, puder og lignende.... Der er dømt LE MANS!!! ;)
(billedet kan klikkes større)

Tæppe No.2

... måler nu 30 cm i længden! Jeg hækler denne gang med nål nr.3 istedet for 3½.... det bliver altså noget kønnere og mere tæt i det :)

Den grimme ælling...

tirsdag den 12. juni 2007

... eller i hvert tilfælde en grimmer fugleunge, har hoppet rundt hele dagen, i vores have!! En solsorte unge tror jeg. Men det underlige var at den ikke blev fodret i de 2½ time jeg sad på terrassen! :)

Jeg har dog fået at vide at det kan være ganske normalt, at den ikke fodrer så længe jeg sidder i nærheden. Og at fugleungen sagtens kan klare det. Vi må se imorgen... jeg holder øje!!

Den er nu lidt charmerende grim, hvis man kan sige det sådan..... med de lange stænger!!! :)
Jeg fik også startet på Tæppe No.2 idag!! Tre striber mere end billedet viser...
297 masker "slået op" (hedder det det?)... tæppet er 130 cm bredt og tager INGEN tid at hækle rækker på , iforhold til sengetæppet *Griner*

Jeg har ikke haft internet hele dagen, af uvisse årsager, så jeg får først svaret på jeres kommentarer imorgen. Stofanet lever nogen gange sit eget liv!!! *suk*

Tæppe No.2

mandag den 11. juni 2007


Bare sådan for at vise at jeg ikke pjatter, men at jeg virkelig mener det med tæppe no. 2, så har jeg har lavet et nyt farveskema, som jeg lige nu synes farverne på No.2 skal være!!

Nu vil jeg så gå og kigge på det lidt... for at se om noget skal ændres.

Samtidig vil jeg tygge lidt på om bølgerne skal være helt ligesom sidst... eller om der skal en ny rytme til...

Men lige nu er der bare for varmt !!! Jeg som normalt elsker varme, har fået nok! Jeg ved ikke lige hvad der sker med mig... men i år har jeg det rigtigt skidt i varmen.

Jeg tror godt jeg kan nøjes med 3-4 grader lavere temperatur!!

Måske det er pga. de 8 kg jeg har taget på, siden jeg holdt med at ryge!! Nogen kg jeg altid har drømt om at få på... men som jeg nu har et underligt forhold til.

Jeg kan godt lide at få lidt mere flæsk på arme, ben, hofter og alle mulige steder.... men hvorfor er det så lige at det så absolut vil plante sig midt på vommen, så jeg ligner een der er gravid i x måned???? Havde jeg nu en alm. størrelse barm, gjorde det måske ikke så meget... meeen øøhh tror de gamle havde lidt travlt da jeg blev til, i sin tid... for de glemte barmen helt !

Så nu har jeg et skab fyldt med T-shirts og bukser, hvor jeg nok føler mig tilpas i et til to sæt af hver!!

Jaja ... nu har jeg skreget på flere kg siden jeg var barn... nu får jeg dem... og så kan jeg slet ikke finde ud af at forholde mig til dem :/

Men nå...humøret op... tæppet venter Fru Poulsen !!! :)