Hvis jeg havde lange arme...

lørdag den 1. september 2012


Hvis jeg havde lange arme den anden dag.... så har jeg seriøst monster lange arme nu!!

Den anden dag, lavede jeg bogstaver i gasbeton og armene var godt ømme :) Det kræver en del krudt, i hvert fald for mig, at save og slibe og bearbejde det sjove materiale.

MEN idag, fik jeg den åndsvage idé, at klippe græs.... eller, det i sig selv er jo ikke så dumt endda og det trængte gevaldigt, som i kan se på billedet herover. MEN, da det var gjort, og jeg i og for sig var træt nok... SÅ kom den viiirkelig dumme idé. Nemlig at klippe hæk!!!

Jep, mig med spaghettiarmene og de dumme led og ledbånd!! Jeg fik den tåbelige idé at jeg ikke ville ligge andre til last og bede om hjælp. Så frem med hækklipperen og så igang....

Jeg har jo også "kun" ca. 70 meter hæk eller noget, som er godt og vel 2 meter højt... så det ku vel ikke være så slemt, vel?

Men jeg indrømmer blankt, at da jeg havde nået det korteste stykke, på omkring 5-6 meter, så værkede armene og jeg fortsatte med tanken: Bare lige et lille stykke mere.... Og det gjorde jeg så resten af tiden. Jeg kan så hilse at sige, at jeg var tæt på at stoppe op og kapitulere mange gange. Og da jeg oven i købet var så smart at klippe ledningen over (Høhø det er jo her jeg plejer at grine fjoget af andre og tænke: Helt ærligt, har i ikke øje på ledningen eller hva?! )... så tog jeg det ikke som et tegn om at stoppe for idag ;)

DOG vil jeg så sige, at hold KÆFT jeg er stolt af min hæk lige nu ;) Det kan godt være den ikke er så lige som gartnerens. Det kan også godt være der stadig sidder en kvist og griner ad mig, der allerhøjest oppe. Det kan også godt være at bunkerne af hækaffald ligger og minder mig om hvad jeg skal i morgen. MEN jeg gjorde det sgu!!! Helt alene og jeg er stolt af resultatet ;)

Alt i alt, betød det så, at jeg ikke fik lavet de sidste bogstaver. Jeg har nemlig gang i et lille projekt! Jeg skal lave et ord i gasbeton... enten skal det være ordet GREEN eller GARDEN, (jeg har ikke besluttet mig 100%) og når det er gjort, skal jeg lige finde ud af hvad de skal behandles med, så de overlever vinteren. OG til allersidst, skal de pensles ind i noget andet, så der gror mos på dem!! Så det kommer til at stå nogen grønne bogstaver og pynte ude i haven.

Et projekt jeg har hygget mig meget med. Dog er det ret sejt for armene at save og slibe, så det må liiiige vente et par dage tror jeg :)

Har i et råd til hvad jeg skal behandle bogstaverne med, så de ikke trækker for meget vand ind og evt. eksploderer til vinter???


5 kommentarer:

Alice M sagde ...

Gud hvor er de seje!
Hvad er det du saver med? Overvejer om det skal være et projekt engang...

Tina sagde ...

Hej Alice :) Tak skal du have. Jeg saver bare med en alm. fuksvans. Og filer med en fil og sliber efter med noget sandpapir :) Det er et meget taknemmeligt materiale at arbejde med. God fornøjelse :)

Dortheivalo sagde ...

Jeg kan ikke give dig nogen gode råd vedr. dine gasbeton-bogstaver, men du er godt nok dygtig

Lene sagde ...

Uhh hvor jeg kender den der følelse af ikke at ville be' andre om hjælp og så ikke kunne stoppe, når kroppen skriger S T O P. Så du får ingen skæld ud af mig ;D.
Bogstaverne er såååå fede og bliver endnu federe med mos på.

Tina sagde ...

Dorthe: Tusind tak skal du have :) De er nemme at lave synes jeg. Især N A osv ;)

Lene: Neej jeg er en klovn til det! Men omvendt er jeg også glad for at jeg fik det gjort :) MEN Det var ikke sundt for mine led... de værker stadig, selvom jeg idag kan gøre lidt mere igen.
Taaak :) jeg er så spændt. Men leder efter VANDGLAS... matas havde det ikke, selvom det står på www.

Send en kommentar