Sankt Hans

mandag den 25. juni 2012


Bedre sent end aldrig, ikke? :) Igår var det jo Sankt Hans og vi ville vise Holly, hvordan sådan noget holdes her i Danmark. Det gjorde vi også, men jeg fik slet ikke blogget om det igår.

Men nu gør jeg det så idag... eller teknisk set, er det faktisk allerede imorgen ;)

Vi var inviteret ud til min kammerat og hans forældre + naboer. De bor ned til Ødis sø, hvor bålet lå klar på en tømmerflåde, da vi kom.

Vi startede med at gå et smut ned til søen, inden vi gik ind hos vores værter. Det er et super hyggeligt sted derude ved søen. Og selvom vinden blæste kraftigt, nød vi da lige udsigten lidt.


Pigerne var selvfølgelig forudseende og havde taget regnjakker på. Og det skulle vise sig at være en super idé! Men i starten var vejret ganske fint, som i kan se. Solen skinnede mellem de store tunge skyer...


Selvom jeg må sige at fodtøjet ikke var lige så velvalgt som overtøjet ;) Men nu ER vi alle altså bare mest til Converse.


Og selvom det faktisk ikke var så varmt, var der alligevel ikke heeelt koldt nok, til at skiltet her gav nogen mening ;) Der var ikke noget is at spotte nogen steder. Men hellere safe than sorry, ikke?


Så efter at have botaniseret lidt og knipset både heks, sø, fauna og skyer, blev vi enige om at søge ly hos min kammerats forældre. Jeg er meget glad for at de ville dele deres Sankt Hans med os.... For selvom vi har været venner i mere end 10 år, var det første gang jeg sad til bords med hans forældre.

Så tak til dem, fordi de ville byde os med til bords, plus en ekstra pige fra den anden side af Atlanten, som de ikke engang forstod hvad sagde ;) Det var hyggeligt.


Men grillen blev startet, på utraditionel vis og kødet lagt på :) Vi fik en lækker grillet mørbrad, kylling og meget andet godt.


Stemningen var super og helt som når det er mest dansk ! :)


Og jeg tror Holly også nød det. Og hun fik helt sikkert mærket lidt til dansk humor ... om det så var godt eller skidt, det ved jeg ikke helt ;) Men nogen var mere modige til at kaste sig ud i gebrokkent engelsk end andre. Nogen troede længe hun var tysker og så var kommunikationen da helt ude på et skråplan ;)

Men jeg håber ikke hun blev alt for afskrækket og at det var bare lidt hyggeligt :)


Men tiden hvor konen herover, skulle brændes af, nærmede sig (bemærk de kreativt formede atributter  ;) ) . Samtidig nærmede sig store tunge sorte skyer - vinden tog til og der begyndte at falde store tung dråber. Øv osse !!! Billedet herover, blev taget tidligere på aftenen, hvor der var bedre i vejret.


Så under hele båltalen, sangen og bålafbrændingen, regnede det! :) Og aldrig så snart "brandfolket i waders" var oppe af vandet, vi havde set bål nok og selv hundene lignede nogen der ville hjem og vi lige nøjagtigt stak næsen indenfor i vores værters hus igen, holdt det op med at regne.... typisk! :)

Men vi fik set det vi ville, hygget igennem på godt dansk og spist os en pukkel til :) Så alt i alt havde vi en fantastisk Sankt Hans !



2 kommentarer:

Pernille sagde ...

Lækkert når sådan en udefra besøgende får mulighed for at opleve nogle traditioner, som ikke lige findes, der hvor hun kommer fra :)

Tina sagde ...

Pernille: Ja nu fik Nanna jo også et år i USA, til at lære alle deres traditioner at kende :) Så nu skulle Holly jo klart nok, se hvordan vi fejrer vores traditioner her :) Det er sjovt at se forskellene.

Send en kommentar