Oskar

søndag den 3. juni 2012

Der er nu gået 9 uger, siden Oskar forsvandt! Og det føles stadig lige så tomt, som det gjorde i starten. Derimod er håbet ved at forsvinde.....

Der har ikke været nogen henvendelser længe.... og en nagende tvivl rører på sig, om hvor vidt de 3 der siger de har set ham, virkelig HAR set vores Oskar.

For enhver logisk forklaring, ville gå på, at Oskar er forsvundet alle andre steder hen, end ned i byen. Oskar er bange for biler og jeg har sååå svært ved at forstå, hvorfor han skulle være gået den vej af alle...

Jeg frygter mere, at han er forsvundet ud over markerne, til to andre sider, herfra hvor vi bor. Eller endnu værre, at den ræv, der tit besøger os, har nuppet ham. Han er nemlig utroligt tillidsfuld og nysgerrig og ville nok nærmer hilse på ræven, end flygte fra ham.

Men jeg ved det ikke - tankerne har været mange. Men her, godt på vej ind i 3. måned, må jeg nok indrømme at mit håb er ret meget skrumpet ind.

7 kommentarer:

Hanne M sagde ...

Æv altså. Jeg genkender følelsen. Du skal alligevel have en lille historie med : min skovkat begyndte at være ude i længere og længere perioder. Da vi ikke havde set hende i 4 måneder var vi sikre på at hun var kørt over, spist af ræven eller andet ondt. Selvom de er øremærkede er det jo ikke altid man får besked... Men så pludselig en dag efter et halvt år (og på selveste juleaftensdag!) kom hun hjem. Dog blot for at sige hej, blive nusset, spise, snerre af den nye kat - og forsvinde igen. Og vi har ikke set hende siden. Nu tror jeg dog hun har det godt. Hun så sund og velnæret ud, så måske har hun fundet en ny familie, eller er en dygtig vildkat. Og skulle det blive for slemt derude, så ved hun altså stadig hvor hun bor. Mærkeligt, men sandt :)
Jeg håber der også er en skytsengel der passer godt på din oscar.

Mvh
HanneM

Anita sagde ...

Jeg har ikke selv prøvet det, men åh, hvor må det være frustrerende ikke at vide noget. Du må nok give slip, er jeg bange for, men måske kan du blive klar til en ny og smuk kat.

(((Tankeknus til dig)))

Penille Hjortnæs sagde ...

Åh hvor er det altså trist! Føler med jer!

Lene sagde ...

tænker tit på din dejlige Oskar og kan simpelt hen heller ikke forstå at han er væk. Håber at han lige pludselig dukker op.

Heidi sagde ...

Uha, det må være svært at stå i din situation. Jeg har prøvet det, dog kun et par dage, men det var også rigeligt.
Selvfølgelig håber jeg for dig, at han kommer hjem igen, men man skal vel også være lidt realistisk.
Mine fingre er dog stadig krydsede for jer! Knus og kram herfra

Tina sagde ...

Hanne: jeg har hørt mange historier om katte der kom retur efter laaang tid :) Så jeg håber jo lidt. Men samtidig er jeg klar over at det hører til sjældenhederne, når der er gået så lang tid. Men jeg håber da, at hvis han lever, at han har fundet et godt sted at være. Selvom jeg helst så det var HER hos os :)

Anita: Det er SÅ hamrende frustrerende at det ikke kan beskrives. Jeg ville virkelig ønske jeg vidste noget! Men vi er ved at give slip.... selvom håbet lever. Samtidig har vi en lille killing der venter på at blive gammel nok til at flytte. Samme forældre som Oskar :) Så nu må vi se....

Penille: Tak Penille. Vi håber lidt endnu :)

Lene: Det håber jeg også Lene. Man hører jo så mange historier.... :)

Heidi: Det er noget ØV Heidi. Et par dage er riiiigeligt, for man spekulerer sig selv helt gul og blå! Jeg forsøger at være realistisk... de fleste gange en kat er så længe væk, ender det jo med at man ikke ser dem igen. Knus!

Fr. Møller sagde ...

Føler virkelig med dig. Uvisheden er simpelthen forfærdelig.

Send en kommentar