Jeg gik en tur ned og knipsede mine forældres Japanske Kirsebær idag. Det er med at være på pletten mens den er smuk, for en storm eller nogen dage med kulde, gør meget ved at fjerne denne skønhed.
Men i år nåede jeg det ;) og jeg kan simpelthen næsten ikke stoppe med at fotografere igen. OG det er det jeg glæder mig til.... at min have er lige så seværdig.
Kan du ikke også næsten dufte den? Dens duft er helt vidunderlig... og hvis man står rigtigt i vindretningen, indhyldes man totalt i den lette søde duft fra træet. Jeg ville ønske jeg kunne putte det på flaske ;)
Jeg overvejer om det er SÅDAN een der skal stå i min have :) Den her er godt nok efterhånden 5 meter høj og det er måske lidt vildt i en rækkehus-have... men omvendt, når den er SÅ stor, bor jeg måske ikke her mere? ;)
Dens eneste ulempe er at den er smuk i så kort tid ;) Jeg drømmer måske om noget der blomstrer lææææænge!
Mors have er også fyldt med de smukkeste Rododendron. Dem er jeg også helt skudt i .... men de kræver så et surbundsbed og det magter jeg ikke helt.
Og så har hun den smukkeste Stjernemagnolie :) SÅDAN een vil jeg helt sikkert gerne have i min have!! Sådan een har jeg villet have siden jeg nærmest flyttede hjemmefra.
Og så har hun noget, der gemmer sig inde under buskene... noget som jeg virkelig gerne vil have. Små dobbelte Anemoner. Og jeg er så heldig hun har lovet mig nogen af dem. Så håber jeg de vil gro hos mig.
Imorgen har jeg hørt, at vejret skulle være knap så varmt. Helt underligt, for jeg har næsten boet på terrassen, her på det sidste. Og jeg har aldrig haft så brun en kulør som i år. Så mere sol tak... når planterne lige er blevet vandet lidt, for det trænger de til :)
3 kommentarer:
Forventningens glæde er også en stor del af fornøjelsen.
Jeg er sikker på du finder det helt rigtige at hælde i din have, hvad enten det bliver store træer eller bittesmå blomster :)
Og sikken skøn det er - kirsebærtræet!
Mon ikke du alligevel overkommer at vælte noget spagnum i et bed så det bliver et surbundsbed - for der skal stjernemagnolien også stå. - Og hvis jeg husker ret får du så tilmed et sted at skille dig af med te-blade og kaffe-grums.
Pernille: Tror nærmere problemet kunne være, at her ikke er have nok, til alle mine drømme ;) Og jeg tror det er godt jeg har en gartner-mor, der holder mig i ørerne.
Tanterne: Jooo du siger noget... jeg huskede ikke at mangnolien også skulle have surbund ;) Jamen så er vi jo ude i den del alligevel... ;) Okay,,, hælder du det bare ind under planten eller??
Send en kommentar