En SUPER dag!!

Igår var bare en super dag :) Den kunne ikke have været ret meget bedre. Jonas (en af Nanna's venner) og jeg skulle mødes kl. 6 ved toget, så vækkeuret ringede alt alt for tidligt. Jeg ER bare ikke noget morgenmenneske. Så halvt i søvne, cyklede jeg ned mod toget for at mødes. Stemningen og forventningen var høj, for vi skulle se H.H. Dalai Lama idag.

Så i toget til København, gik snakken om forventninger og tankerne om dagen der lå foran os. Togturen tog nærmest ingen tid, hvilket kom bag på mig. For jeg kan ikke ret godt lide at køre i tog og normalt føler jeg turen til hovedstaden, tager en evighed.

Da vi ankommer på Hovedbanegården, skal vi jo baaare lige til højre og til højre igen ;) Og jeg som INGEN stedsans har, slog Jonas i at finde vej... wee ;)

Men inden længe fandt vi selvfølgelig Tivoli Congress Center. Og bedeflagene og det Tibetanske flag udenfor, vidnede om at vi var landet lige dér, hvor en spændende dag var godt igang.

Inden foredraget gik igang, mødtes vi med den søde Ulla, der gerne ville være behjælpelig med at opbevare alle vores pakkenelliker og kamera, mens vi var inde og høre på H.H. Dalai Lama. Man måtte nemlig ikke have kamera med ind.... selvom det senere viste sig at deeet var der mange der så højt og flot på, så blitzlysene flagrede igennem salen flere gange.

Men så var det tid at gå ind i salen og finde vores pladser. Og da vi havde fundet dem, skete der noget, H.H. Dalai Lama blev budt velkommen med en kort intro og SÅ skete det. Alle rejste sig op og en stilhed så stille at den kunne mærkes, bredte sig som ved et fingerknips i salen.... og alle hilste ærbødigt den lille kloge mand velkommen. Og jeg må sige jeg havde gåsehud over hele kroppen.

Og et øjeblik efter, lyder hans sprøde varme latter, mens han med armene gestikulerede at NU måtte vi godt sætte os godt til rette.

Den latter skulle lyde mange mange gange, under de to efter hinanden følgende foredrag. En latter som jeg aldrig glemmer. Så varm, så hjertelig og altomfavnende.

Og jeg har sjældent lyttet med større andægtighed, end jeg gjorde igår. Den mand rummer så meget indsigt og visdom, at man bare bliver blæst væk.

Han formår at tale lige fra hjertet og uden omsvøb, og det totale fravær af ønsket om bevise noget som helst, om ham selv eller om Buddhismen. Flere gange siger han: "I behandler mig og omtaler mig som en gud, men i virkeligheden er jeg bare en munk!"... mens hans varme og milde latter runger ud i salen. Hans eneste mål er at dele ud sine erfaringer, og at lære mennesker at leve på den mest indsigtsfulde og gladeste mulige måde.

Han bruger ingen fancy udtryk eller svært forståelige thermenologier, for at skjule en generthed, flovhed eller mangel på svar på et spørgsmål eller et spørgsmål der kræver en øjebliks indre mærken efter. Han er ikke ked af at sige: "Det ved jeg ikke... jeg lærer stadig". Bare man kender ham lidt, ved man at han bare svarer og måden han svarer på viser at hans svar afspejler 100% hvem han er og hvad han tænker. Han prøver på intet tidspunkt at vise eller afspejle noget han ikke er, eller ikke tror på.

Hans små råd er tit uhyre simple, da han ikke ser nogen grund til komplicerede svar og ikke har behov for at fremstå som en kompliceret mand.

Han bruger meget tid på at lære os om at udvikle den potentiale for venlighed og kærlighed, som han tror på at vi alle indeholder. Ved at bruge eksempler fra hverdagen, viser han os vejene til at : "Become a better human being", og til at få det bedste ud af vores liv.
Han vedholder at fortælle om "universal responsibility", og vigtigheden af at hver eneste af os, som medlem af den menneskelige race, kan være medhjælpende til verdensfred og beskyttelse af os selv og hinanden. Den ydre nedrustning, starter med en indre nedrustning.

Simpeltheden af hans ord, hjælper os direkte på vej til målet. Jeg har om muligt endnu større trang til at udforske Buddhismen nu, end tidligere. Og kan vi alle bare bruge LIDT af de budskaber, så ville verden kunne blive et lidt bedre sted. Han forsøger ikke at få verden til at konvertere til Buddhisme, men at forbedre vores indre og ydre værdier og at tænke lidt bedre om mennesker i vores hverdag. Samt forbedre din egen indre ro og well beeing, så du har en klarere indsigt og et bedre helbred.

Så efter flere timer med hans alvorlige, sjove, legende ord, afbrudt af hjertelig latter og små smilende pauser, var vi godt fyldte af gode og glade budskaber.

Jeg tog mange siders noter undervejs og jeg forsøger stadig at kapere det hele. Og igen og igen får jeg gåsehud.

Da vi kommer ud af salen, kan man bare mærke folks summen, over alt det vi har hørt og oplevet. De små boder med bønneskrifter, tshirts, Buddha figurer, mala'er, og alskens andre spændende ting, blev flittigt besøgt.. især af Jonas ;) (godt han havde en rygsæk med). Og højdepunktet for Jonas, var da Lakha Lama, som er en herboende Lama siden 1976, trykkede Jonas hænder til hilsen. En oplevelse jeg tror han kan leve på i en rum tid. :)

I al retfærdighed skal det siges, at jeg også fik en ting eller to med hjem ;) Her er i hvert fald noget af det der væltede ud af tasken, da jeg tømte den hjemme.

Da vi så kommer udenfor igen, står Ulla og venter med vores tasker og et forventningsfuldt blik. En super sød kvinde, som allerede har sat vigtige fodspor hos mig. Hun viste os hen til en restaurant hvor vi sad udenfor og fik lidt at spise. Alt var nemlig udsolgt inde i Congress Centret, i pauserne mellem de to foredrag. Så vi havde levet på en flaske kildevand hver, til 28 kr pr styk. Puueha. ;)

Så vi fik en lang god snak om alt imellem himmel og jord og en del om H.H. Dalai Lama. Vældig vældig hyggeligt! Planen var ellers en større rundtur i KBH, men energien var brugt og hovedet godt fyldt. Så vi tog istedet en tur igennem nogen af KBH's forvirrende (for mig i hvert fald) gader og besøgte en etnisk butik, der havde mine elskede krydderier,,, jubiii, så er der igen Chili, paprika, karry og tika masala på hylderne.

Derfra forlod Ulla os og vi fortsatte vores tur alene. Vi blev enige om at vi godt kunne bruge en gåtur omkring søerne, ovenpå at have siddet ned så længe. Og at det jo også ville give et godt pusterum til at få vendt noget af alt det vi havde hørt.

Uh hvor jeg elsker turen rundt om de søer! der er så hyggeligt og smukt. Og det vrimler med fugle og smukke svaner. Og sørmer også skildpadder!!!! Vi stod længe og kiggede på en skildpadde, der lå på en pind, cirka en halv meter fra bredden. Vi kunne ikke rigtigt blive enige med os selv om hvorvidt det var en skulptur eller en levende skildpadde..... og da vi har stået og gloet på den lidt og en blishøne irriterer den, glider den dovent ned af pinden og svømmer væk. Søøørme så, levende skildpadder i søerne ;) Det troede jeg alligevel ikke.

Svanerne kom ikke så meget bag på os, men flotte var de. Især denne her der adstadigt svømmede rundt med udbredte vinger. Meget majestætisk.

Og da vi efter en tid rundt om den ene sø, følte os uendeligt langsomme, da vi var blevet overhalet af de samme kondiløbere, for fjerde gang.... besluttede vi at det vist var tid til at få noget aftensmad og bestille nogen togbilletter hjem.

Og da billetterne var bestilt, blev vi enige om at vi godt kunne nøjes med lidt mad fra Mc Donalds. Så vi satte os til at slappe lidt af på deres barstole og snakkede lidt frem og tilbage. Og der spottede jeg så MIN cykel... eller det vil sige en cykel jeg godt nok godt gad at cykle rundt på !!!! Er den ikke super? :) Mon ikke jeg kan lokke brormand igang med svejseapparatet og ommodificere min cykel lidt? ;) For jeg har på fornemmeren at den cykel dér, ikke ligger i den billige ende.

Men alle gode dage har en ende og vi hopper ombord i toget, kl 20.30 .... men er stadig helt fyldt op af ord der bare må ud, så snakken går hele vejen hjem. Kun afbrudt af Jonas forsøg på at lære mig at folde traner. Den internationale DSB køreplan måtte lade livet, for vores øvelser. Men desværre kunne jeg kun lave en let handicappet trane, der virkede lidt bagvendt ;) Men tilgengæld var den genstand for at godt grin, så nabo passagererne må have tænkt sit!

Efter et kort stop og skifte i Kolding, landede vi tilbage i byen hjemme, kl ca halv tolv. Men så var krudtet også bare brugt op! En god god dag var slut og jeg trængte i DEN grad til at se dyner og hvile det stakkels kadaver. Men næste gang H.H. Dalai Lama kommer til Danmark, skal jeg helt sikkert være på pletten igen og lytte.

Dagen idag er tilgengæld gået med at læse, slappe af, drikke the hos genboen/veninden og bare synke det hele. Og ladet min ømme krop restituere lidt. Aaaahhhhhh :)

Lad mig slutte med første lille råd, fra min nye bog:

"Common sense shows that human life is short-lived and that

it is best to make of our brief sojourn on this Earth

something that is useful to oneself and others"

~Dalai Lama