Sønderborg og besøg fra NZ

mandag den 6. september 2010

Gammel mølle
Jeg har været på besøg i Sønderborg idag. Min veninde (om veninde er ret ord i alles hoveder ved jeg ikke, men for mig behøver man ikke ses ugentligt og bo dør om dør, før det er det ord jeg bruger) fra New Zealand, var på besøg hjemme i Danmark, hos familie og venner.
Sønderborg Slot
Og sidst hun var hjemme, nåede vi ikke at hilse på hinanden. Men denne gang lykkedes det, trods hendes travle program med alle de mennesker der gerne vil hilse på :) Det er jeg glad for. For det var super hyggeligt at se hende face to face igen. Og at omgivelserne også var rigtigt hyggelige, gjorde det kun bedre.

Stranden hvor vi lige fik en "sid ned"

Sønderborg slot og den gamle bro
For da vejret viste sig fra sin absolutte pæneste side, var vi lige ude på en gåtur i den flotte by. Jeg kender slet ikke Sønderborg, men alene ud fra mit indtryk idag, er jeg faldet pladask for den del jeg kender. Sikke da en smuk by og lækre omgivelser, med strand, havn, by og byliv.

Og broen går op...
Jeg elsker byer, hvor man i gåafstand, kan nå netop natur, vand og by :) Jeg ved godt der er mange af disse byer. Men nogen byer føles bare mere rigtige end andre.

Uanset hvad, så hyggede jeg mig og vi fik vendt en masse gode emner. Og sluttede af med et glas vin på en lille fortovs café. Hvis vi havde fortovs Caféer i min by, brugte jeg helt sikkert mere tid sådan et sted.

Gamle gader
Og til sidst tilbage til huset ad gamle hyggelige gader :) Og da alt godt jo har en ende, så måtte jeg hjemover igen. Har i nogensinde set den smukke udsigt fra Alssund broen? najs!

Tak for en god dag Henriette :) Godt at se dig igen!



5 kommentarer:

Dortheivalo sagde ...

hyggeligt, at se Sønderborg. Der er jeg født (men kun boet i et år), men det er næsten 20 år siden jeg sidst så Sønderborg.. hyggeligt

Tina sagde ...

Dorthe: Dejligt du så lige kunne se lidt småbidder derfra :) Det er jo så fedt man kan se lidt via andre. Også derfor jeg eeeelsker at følge med hos dig. Jeg får set bidder af Grønland som jeg har drømt om at se, siden jeg var meget lille. :)

Fruen sagde ...

Hej Tina.
Ja, det er en smuk by, men så skulle du da bevæge dig op på nordals og se dig omkring. Her er mange rigtig smukke steder. Nørreskoven, Nordborg,Oldenor, Mjelssø, Dyvig, Augustenborg og alle de andre skønne steder. Og Danfoss Universe kan godt anbefales at aflægge et besøg. jeg nød så udsigten mod sønderborg igår i stedet for ;-)
Hilsen Kis

Tina sagde ...

Hej Kis, Oh ja jeg ved det er en smuk ø :)hvis jeg ikke havde noget der bandt mig til dette område, var det bestemt et sted jeg overvejede!!

Anonym sagde ...

Kan kun give dig ret i at als er en fantastisk ø. er selv vokset op på als og bor her stadig og selv efter 25 år kan jeg stadig blive helt glad og få forelskelses fornemmelser i maven over hvor dejligt her er :-)

Send en kommentar