|
Redning |
Jeg har været til familiedag på Flyvestation Skrydstrup idag, hvor min bror arbejder. Og alt med F16 og store helikoptere SKAL bare ses ;) Og ikke mindst høres.
Idag var det dog med "ondt i håret". Jeg er ikke ret tit ude og få lidt at drikke, så sådan en tøseweekend med lidt ekstra til ganen, sætter sine spor ;) Jeg stod op, efter kun 3 timers søvn, fik en tør toast og et glas vand... det var ligesom det eneste der lige tiltalte! Og ikke længe efter det, kom hovedpinen og den generelle slattenhed. Men så kan man lære det!!!
|
F16 med den nye bemaling |
Men dagen blev nu super alligevel. Der var larm til øregangene, vind i håret og gåsehud på armene, og ikke mindst adrenalin i kroppen. Så er det som det skal være! :) Uh hvor jeg stadig drømmer om flycertificat.
|
Wrooom |
Ja nu er det så ikke lige disse F16 jeg nogensinde kommer til at flyve i....desværre kan man næsten sige. Det kunne nu være lidt fedt at prøve. Nej jeg drømmer om enten en lille enmotors, eller svævefly. Mon ikke det lykkes en dag?
|
Giganternes leg |
Om ikke andet har jeg fået fyldt lidt på idag, af lyd og flotte syn. Jeg er til satdighed imponeret af de flys smidighed i luften. Og det at de kan flyve ualmindeligt langsomt og ditto hurtigt.
|
De gamle travere |
Som altid, var de gamle fly også i luften. De har en helt karakteristisk lyd og jeg er helt vild med dem :) Desværre var vejret idag, fototeknisk, noget af en udfordring. Lyset skiftede konstant pga. store skyer og de rette indstillinger er super vigtige, når noget bevæger sig så hurtigt som flyene gør.
Samtidig var der længere ud til F16 flyene, under opvisningen idag, end der er ved de store jubilæums shows osv.
Men fik da nogen få hæderlige fotos. Hvis du vil vide
lidt mere!
4 kommentarer:
ja det lyder i hvert fald som en fed oplevelse, og billederne er super.
Det er altid en fed oplevelse :) har været der en del gange efterhånden, men det er stadig lige fedt. Og i øvrigt dejligt at følge med i hvad min bror laver :)
Og tak skal du have!
Det er godt nok nogle flotte billeder du har taget.
Lotte: tusind tak skal du have :)
Send en kommentar