Mosaikken skal luftes

fredag den 27. marts 2009

SÅ blev Mosaik tørklædet færdigt :) UH Hvor jeg elsker sådan en farveklat!! Det er lige til at blive glad i låget af at se på :)
Det endte med at blive liiiiige vel langt... så det endte lige i tørretumbleren på lav varme i 20 minutter. NU er det meget bedre :)

Hvis jeg havde mere Noro Sokkegarn, så lavede jeg et mere i andre nuancer. For jeg tror det er et af de tørklæder jeg IKKE sådan lige bliver træt af.
Fakta:

Garn: Noro Kureyon Sock
Nål: 3.5
Færdig længde: 180 cm
Færdig bredde: 18 cm
Opskrift: Lånt hos Nurhanne.... da hun har nedlagt siden og opskriften, kommer den her:

Mønster er deleligt med 10.
Der arbejdes med 2 forskellige farver – farve A og farve B.
I det viste eksempel er der slået 40 lm op + 1.
Første række hækles der fm – der startes i anden fm fra nålen.
1 mønstergruppe (mr-gr) er hæklet over 9 m: 1 fm, 1 hstgm, 5 stgm, 1 hstgm, 1 fm. Mønsteret hækles over 8 rækker.
1. række: (Farve B): *1 mø-gr, 1 lm, spring 1 m over. Gentag fra * -* rk ud og slut med 1 mr-gr). Vend med 1 lm.
2. række: (Farve B): Som 1. rk. Skift til Farve A før der vendes.
3. række: (Farve A) * 1 fm i hver m i mr-gr i forrige række, 1 stgm med nedtag i fm under lm på de 2 foregående rk. Gentag fra * rk ud. Vend med 1 lm.
4. række: (Farve A) 1 fm i hver m rk ud. Skift til Farve B før der vendes med 2 lm.
5. række: (Farve B) Spring 1. m over, 1 stgm i 2. m, 1 hstgm i 3. m, 1 fm i 4. m, * 1 lm, spring 1 m over, 1 mr-gr. Gentag fra * rk ud, idet der sluttes med de 2 første m i mr-gr med 2 lm.
6. række (Farve B) Som 5. rk, idet den sidste m hækles i øverste kant lm. Skift til Farve A før der vendes med 1 lm.
7. række: (Farve A) Som 3. rk, men begynd og afslut med 4 fm.
8. række: (Farve A) Som 4. rk, men vend med 1 lm.
1. - 8. rk gentages.

10 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Kanonflot tørklæde og superfint til jakken :-)

Anonym sagde ...

Det er simpelthen så flot, at du fik direkte i fordærv, da jeg så de andre billeder :-)
Så nu bliver jeg også nødt til at lave sådan et 'humør-spreder'.

KH Gittemay

Fríða sagde ...

JUHU! så flot, og som du siger, lige til at blive glad af.
kh.fra Island
Frida

Mariann sagde ...

Hvor er det flot!
Jeg får helt lyst til, at finde hæklenålen frem, meeen.... der er vist lige lidt projekter der skal afsluttes først :-)

IF Stjernen sagde ...

det er blevet flot. mon ikke det er det jeg skal have gang i som togarbjede...?

Lisbeth sagde ...

Superflot med den helt blå kant.

Anne D sagde ...

Super flot. Jeg står overfor en længere biltur i påsken, måske var det lige sådan noget man kunne sidde med der. Det er vel ikke super indviklet?

Anonym sagde ...

Det er godt nok rigtig lækkert... måske man skulle gøre dig kunsten efter? Jeg tror da nok, at en sådan lille sag kunne sætte lidt farve på noget hverdagstøj!
Tak for inspirationen
Kh Karen S

Jette sagde ...

Ih, hvor du altså har nået meget, både hund og hårbøjle er fine, og at du allerede har brugt det garn du købte på messen til det flotte tørklæde, det er godt gået.

Tina sagde ...

Strikkeheksen: Tusind tak skal du have :)

Gittemay: Håber du bliver lige så glad for dit, som jeg er for mit ;)

Frida: jaaah man smiler helt når man ser på flotte farver! Man kan slet ikke lade være ;)

Mariann: Kan du ikke bruge som undskyldning at det er sådan et hyggeligt lille projekt som liiige passer ned i tasken? ;)

Britta: Det er da det du skal ;)

Lisbeth: Tak :) Jeg synes der skulle noget ro på kanten udenom.

AnneD: Det ville da passe perfekt ind der. Nej det er SUPER let. Kun to forskellige mønsterrækker du skal gentage. Og jeg er elendig til at huske... men den her sad efter få rækker.

Karen : Jaah vi har så godt af ngoen dejlige farveklatter i det her keeedelige vejr ;)

Jette: Jamen det kommer også altid i stimer. Så går der måske uger hvor jeg INTET får lavet ;)

Send en kommentar