Forkælelse

tirsdag den 31. januar 2012

beklager ringe fotokvalitet.... mobillosfoto

Jeg er ikke altid ret god til at forkæle migselv, med nyt tøj. Jeg ender altid i den billige afdeling pga. min nærighed og indimellem reel mangel på forkælelsesfinanser :)

Men idag, havde jeg et gavekort (julegave) som jeg ville bruge. Så jeg tog på lidt rundtur i Storcentret og fandt lidt nyt guf. Et par yderst behagelige jeans og en grå blød lækker angoratrøje.

Atter ringe fotokvalitet ... men kjolen ER rigtig sort.
Men det mest overraskende, var nok en KJOLE!!!! Jep, i læste rigtigt, en kjole. Noget jeg normalt ALDRIG går med uanset lejlighed! Mest fordi jeg altid står med følelsen af at ligne "lille Ida fra Lønneberg"!!!

Men denne kjole, der går til midt på låret og med blondemønster, fungerede faktisk på en måde, så jeg var tilfreds. Tilført en cowboyjakke, eller et fedt tørklæde.... nogen strømper jeg ikke helt kan finde ud af endnu, og mine sorte høje sko. Kan man tage nogen kulørte, strømpebukser (I en lille smule kraftig kvalitet, evt med "strikkede" bitte små snoninger) på til sådan en kjole? Jeg kommer til at få brug for noget farve til alt det sorte!

Så burde jeg være klar til min mors 60 års fødselsdag i februar.

Er der andre end mig derude, der er totalt dårlige til at forkæle sig selv med lidt tøj? Jeg føler ofte at andre køber og køber og kommer i det ene smashing sæt, efter det andet ;)

Til gengæld for jeg indimellem kreeret noget til mig selv. Igår filtede jeg nogen grå lange ærmer, til at tage på, når jeg smutter i mine 3/4 ærmede bluser. Men dem skal jeg nok vise meget snart :) De skal måske lige pyntes lidt.

Uhmmm

søndag den 29. januar 2012


Uhmmm hele huset dufter af hjemmebag. Nanna har bagt franskbrød idag... og de ser voldsomt gode ud :)

Og som om det ikke var hyggelig forkælelse nok, så forbedte hun også aftensmaden. Hjemmelavede burgere, med guacamole, salsa, osv.... Mums!!


Okay, ikke den vildeste kulinariske kogekunst... men dejligt med noget nemt og forholdsvist sundt, sådan en søndag, med snevejr og mig som i snart 30 timer har haft en mavetur (Det der som ingen kan forklare hvad er... som ligner galdesten... men også kunne ligne kolik osv) .... Og derfor har jeg været ret træt og ikke særlig hjælpsom her i huset idag.

Så er det lykken når Nanna gider tage over og tage "slæbet" :)


Eneste ulempe, nu er jeg mæt i burger og tør ikke spise mere pga maven.... og så står der bare to friskbagte franskbrød og dufter så dejligt .... hmm :)

Men så vil jeg i stedet håbe på en dag uden mavepine imorgen, hvor jeg kan sætte bisserne i et lækkert stykke brød!!!


Sne - baby og tyskland

fredag den 27. januar 2012


Ikke nødvendigvis i den rækkefølge dog ;) Men næsten. Jeg var nemlig nede i det sønderjyske og hilse på den dejlige dame herover. Den lille smukke Malou, som jeg havde den stolthed at stå fadder til, i søndags. En titel jeg ikke før har haft den ære at få. Så stoltheden er stor ;)

Årsagen til besøget idag, var at vi havde aftalt en handletur, til Tyskland. Altså den der store handletur af dagligvarer, til de kommende 14 dage. Der var nemlig penge at spare, havde jeg fået at vide, ved at køre over grænsen. Og OM der blev sparet.... og jeg var sååå dygtig ikke at købe en masse snold og guf.


Men da dette var udsigtet, ud af stuevinduet idag, var jeg næsten ved at blive hjemme. Da vi ikke har haft noget vinter af betydning i år, har jeg sparet vinterdækkene væk. Også fordi jeg egentlig kører så lidt, til ting jeg SKAL.

Men kaffe, venindebesøg og baby trak, så jeg valgte at køre alligevel. Nu eeeelsker jeg altså også at køre i sne. Og jeg kører jo efter forholdene når der er trafik.... og når der ikke er.... ligner jeg en lalleglad sne-elsker, mens jeg leger lidt med forholdet : Bil /sommerdæk/leg!

Så inden jeg får smøren om at jeg sørmer skal ha VINTERdæk osv.... så forsøgte jeg lige her at forklare mig :) Hvis jeg følte mig til fare for andre, så kørte jeg ikke.

NÅ, men jeg kom til Syyyynnejyllaaand, uden skrammer og med et bredt sne-elsker-smil på læben og fik både kaffe, snak og babypludder!!! Og nåja, så fik vi da også handlet ind :)


Og jeg må da også indrømme at der faktisk VAR en del at spare. Især på mejeriprodukter og hygiejne. Og kød ikke mindst. Så nu er fryser og køleskab fyldt op til minimum 14 dage, for mindre end 500 kr! Så er det højst lidt mælk, der kan komme på tale indtil da.


Sneen blev da også lige udnyttet, til at tage et foto til jer, af mit fuglebad. Eller det ene af dem i hvert fald. Det andet får jeg først med hjem, efter anden tur i ovnen :) Nu mangler den bare en fod, som skal laves nede på min fars værksted. En metalplade, der skal limes under bunden af fadet... med skruer... der går ned igennem en anden rund plade, der sidder svejset fast på en metalstang. Sådan at fuglebadet kan komme lidt op fra jorden :)

Jeg håber fuglene kan lide det. Ellers har de en chance mere, med det andet fad. Der "kun" er drysset med blåt og grønt... og hvori der skal limes marmorkugler i samme farver.

Nu vil jeg sætte the over, til Nanna, der har fri fra arbejde lige om lidt.... og som bliver afleveret ved døren af min "redningsmand" da jeg manglede en ny pc :)


Fremskridt

onsdag den 25. januar 2012


Der er fremskridt på flere fronter :) Ny computer er nu næsten oppe at køre.... i hvert fald så godt at jeg igen kan lægge fotos ind og redigere dem.

Og tørklædet her, skrider også frem, omend meget langsommere end jeg drømte om! Det tager sin tid at hækle de små firkanter med haler. Især når man ikke lige får hæklet hver dag ;)


Måske jeg skulle afsætte en time hver dag, til at hækle.... så kunne det være jeg fik tørklædet færdigt denne vinter.

Nu er jeg i det mindste 1/6 færdig.. det tæller da også, ikke?! ;)

Jeg er en smule i tvivl om, hvorvidt det er bredt nok, som det er lige nu, eller om det skal have en række eller to mere. Det er lige nu ca. 35 cm bredt.

Heldigvis kan man altid bygge på... så længe man orker at hækle flere dimser ;)


Computer update

fredag den 20. januar 2012

Langt om længe er vi nu nået frem til at min gamle pc er død.... helt død! MEN harddisken duede og sidder nu i en docking station.... Og jeg har reddet alle de data jeg kunne finde på den. :) Lykken er stor.

Jeg var lige ved at græde snot, over at skulle tegne mit grafik om igen!! Men det ser heldigvis ud til at jeg slipper for det !!

Næste punkt er så en anden computer. Jeg har søgt og ledt og nået frem til at drømmen er en Mac... men hvis jeg skal være lidt reel, og det skal jeg jo, så kan det altså ikke rigtigt lade sig gøre lige nu. Pengene er der ganske enkelt ikke!! Der er mange tusinde kroners forskel på en pc og en mac... desværre.

Men i aften får jeg besøg, af een der måske har en laptop der passer til mine behov, så nu må vi se. I hvert fald føler jeg mig helt utroligt hjemløs. Jeg har lånecomputer, men mine egne mapper, filer osv osv, de mangler jo. Intet er hvor det plejer! ;)

Og ikke mindst.... så mangler jeg photoshop og Illustrator, helt frygteligt meget!!!

Om en uge fra nu, håber jeg virkelig at jeg igen kan føle mig lidt hjemme, på egen pc igen :) Det trænger jeg til.

Og i den forbindelse vil jeg lige høre jer ad.... backup! Hvor ofte tager i backup? Hvordan gør i praktisk? Flytter i data VÆK fra pc'en eller kopierer i ? Hvor flytter i det evt. hen til? I hvilket system?

Jeg plejer at tage backup sådan "af og til" i ved. Og flytter mine data på xtern harddisk. Systemet er sådan lidt la la.... fotos her, og andet der.... og hvis jeg er heldig at kunne huske ca. hvad dato jeg knipsede et foto, kan jeg nok finde det igen ;) Findes der nogen fif, tricks og gode idéer!?



Hjemmedag

onsdag den 18. januar 2012


Dagen idag, blev tilbragt hjemme. Deeejligt må jeg egentlig nok tilstå :) Jeg kan mærke jeg er inde i en periode, hvor jeg dog elsker at kommer ud, men i den grad også trænger til stilstand og tid til at nå at kede mig.

Kede mig, gjorde jeg dog ikke idag. Jeg har fået vasket tøj og lavet en lampe. Lampen er lavet af sådan en gammel "mormorlampe", som jeg klippede betrækket af og viklede ind i kulørte stofstrimler. Og til sidst påmonteret diverse sommerfugle. Toppen blev malet og en kulørt ledning blev puttet i.

En ret anderledes lampe, vil jeg nok sige. Men den er da lidt forårsagtig...... når vi nu ikke kan få rigtig vinter ;)

Lampen er i øvrigt i "lampet" størrelse, så ikke vældig stor. Lige nu sidder der kun sådan en lille ovn-pære i den. Men da jeg manglede et stik, kunne jeg ikke vise den med lys i.

I øvrigt en kamp at blogge, når man ikke har egen pc. Kameraet mangler sin software på pc'en.... jeg mangler min photoshop, flickr uploader osv osv. NØJ hvor jeg savner at føle mig hjemme på min egen pc :)

Jeg håber at jeg inden en uges tid, igen kan få fingrene på eget tastatur! I hvert fald har jeg fået et tilbud fra den lokale pc-mand. Men grundet gamle dårlige erfaringer med to forskellige pc mærker og to forskellige forhandlere, bliver jeg forsigtigt og grubler over, hvor jeg mon gør det mest fornuftige køb og ikke mindst, hvilken computer!! Men bliver nok nødt til "bare" at springe ud det, og håbe på at den opsparing der egentlig skulle have været brugt på kamera, ikke bliver tabt ;)

Imens vil jeg klippe nogen flere sommefugle, til lagerbeholdningen, nu jeg har lånt sådan nogen lækre punch.

God aften til jer derude :)



MØG OSSE !!!

lørdag den 14. januar 2012

Så ser det ud til at min laptop døde :(  Pludselig fik skærmen sjove farver og derefter sort ! Og nu, når jeg prøver at starte den, sker der intet og skærmen er bare sort.

Så noget tyder på at jeg alligevel slet ikke var så tæt på at kunne skifte mit kamera ud :( Nu skal jeg vist i stedet bruge penge på en pc !!! ØV osse nå!

Men lige nu irriterer det mig mest at alt mit grafik jeg var ved at tegne, er væk. Samt mine fotos for det sidste kvartal ... og ikke mindst kontaktinfo og fotos omkring det maleri jeg skulle male for en kunde, som jeg nu ikke kan kontakte :(

Jeg bliver virkelig ØV når elektronik dør ..... og endnu mere når det hele åbenbart kommer på een gang :(  Nu venter jeg på at få hjælp til at finde ud af om jeg kan redde nogen data... og om den er helt død eller om det er billigere at reparere ....

Er for en gangs skyld ret grædefærdig :( Det er et ret træls tidspunkt nu her hvor Nanna fylder 18 og jeg går drastisk ned økonomisk.

Det er sjældent jeg klynker... men idag GØR jeg altså!!



Julestjerner

fredag den 13. januar 2012


YEP! Julen er ovre, jeg ved det ;) Men årstiden er da næsten rigtig....

Jeg kan huske da jeg var barn, og min veninde og jeg flettede julestjerner i lange baner. Dengang skulle de være så små som muligt.... jo mindre jo bedre!!

Dertil må jeg så bare sige, at nu må de godt være store.... meget store :)

Jeg har siden før jul søgt efter lameller fra lodrette persienner. Men først igår, var der en venlig sjæl, der havde kigget på loftet og glædet mig med disse lameller, hun havde fået til overs.


Så spisebordet blev ryddet og det store flettearbejde gik igang :) De er på samme tid, både lettere og sværere at flette. Lette, fordi strimlerne er store og ret stive i det og ikke bukker og folder, som papir kan gøre det. Sværere, igen fordi de er store og fylder en hel del at "svinge rundt med" :)

Men jeg fik 3 stjerner ud af den posefuld jeg fik. To stjerner ud af de lange lameller fra en terrassedør. Og en enkelt stjerne, sammensat ud fra kortere lameller, der blev limet sammen, lige der hvor man starter med at flette stjernen.

Der er kun EN ting jeg ikke har overvejet i det her projekt.... opbevaringen af dem, til næste jul ;) De fylder helt godt. De måler 40 cm fra spids til spids!

Så de ender nok på loftet, forsvarligt pakket ind. Dog skal den ene lige afleveres, til den venlige sjæl, der fandt nogen strimler til mig :)






Whoopie pies med kakao

onsdag den 11. januar 2012


Som lovet, kommer her opskriften på Whoopies:

Giver ca. 20 færdige whoopies

230 g mel
75 g kakao
1 tsk Natron
1 tsk Bagepulver
¼ tsk salt
170 g smør
150 g sukker
1 æg
1 tsk vaniljesukker
60 ml mælk
120 ml lunken kaffe

Sæt ovnen på 190 grader

Pies: Mix mel, kakao, natron, bagepulver og salt.
Pisk sukker og smør i en anden skål. Tilsæt æg og vanilie. Bland mælk og kaffe sammen i en kop. Tilsæt melmixturen og kaffe/mælken, skiftevis i sukker+smør blandingen.

Sprøjt dejen ud på bagepapir (eller form med ske), så de er på størrelse med en stor 5krone og med ca 5 cm afstand fra hinanden. Tryk dem let flade.

Bag i 9 til 10 minutter.

Rør fyld af : 250 g mascarpone, 1 tsk. vaniljesukker, 50 g flormelis.
Rør sammen, gerne i en røremaskine - ved lav hastighed, så cremen bliver fast. Saml kagerne ved at ”lime” dem sammen, bund mod bund, med creme i midten.

Tilsæt evt. farve til dit fyld :)



Ovaler


Puuueha, der er lang ventetid i en ovn, når man kun har EN oval form ;) For jeg har også en blå og en lille i kø, af disse fade.

Og en "tallerken" lignende form også, på samme vis.

Faktisk har jeg også et stort fuglebad på vej :) Som de siger på stedet: Du skal da snart have din egen ovn!

Yep, det ville jeg bestemt også gerne, hvis ikke indkøbsprisen var så dyr og jeg samtidig havde lidt mere plads ;) Så det må blive i et andet liv. Indtil da, må jeg pænt stille mig i kø ved ovnen og vente tålmodigt!


Der er også lavet små fyrfads stager, til det klare og det grønne fad :) Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om jeg synes de duer. Men har nu, til de to sæt.

Fuglebadet, der er på vej, er ca 40 cm i diameter og får blå og grønne farver.... og nogen glaskugler bliver sat fast i det. Og så skal det monteres på en pind, så jeg kan få det ud i haven, i en højde, hvor det kan ses og det ikke står direkte på jorden.

Så snart jeg har nogen fotos af den, skal jeg nok lige dele :) Min far hjælper mig med at svejse en fod sammen, der gør at jeg kan pille fadet af og tage den med ind til rengøring. Jeg håber virkelig idéen duer!


Ellers må jeg bare lave nogen flere fade. De duer da :) Forestil dig lige en hel regnbue af de her! Ikke at jeg har nogen anelse om hvad jeg skal bruge så mange små fade til.... men alligevel?!

Lige nu kalder aftensmaden! Den bliver let og overspringshandlingsagtig - som i Jensen mad, fra køledisken :) Jeg har nemlig gjort rent i soveværelset idag, da jeg af mystiske årsager opdagede, at der var noget mug/svamp i mit tøj og fodtøj på nederste hylde i mit klædeskab. Jeg har ikke fundet grunden/årsagen til det... men nu er der ryddet ud og gjort rent derinde. Så må vi håbe at der ikke kommer mere af sådan noget ... puha yrk!




Whooooopie!!!

lørdag den 7. januar 2012


SÅ fik jeg lavet creme og lagt de små whoopies sammen :) Uhmmm, de ser gode ud med lilla creme i!!! Cremen er mascarpone, med flourmelis og vaniliesukker.

Glæder mig lidt til at sætte tænderne i dem. Men nu ryger de med i bilen til Sønderjylland, mens Nanna crasher på sofaen med lektier og hygge.

Sønderjylland, here I come!!!






Testbagning

fredag den 6. januar 2012


Så fik jeg da testbagt en omgang whoopies :) Dog med chokolade, da jeg ikke kunne finde een med lys dej. Og da jeg ikke har bagt dem før, ville jeg ikke bare eksperimentere med at erstatte alt den kakao :)

I hvert fald ser de gode ud. Cremen bliver dog først rørt imorgen, hvor jeg skal servere dem.

Nu håber jeg de bliver vel modtaget og at de er lige så gode, som de både dufter og ser ud til! Størrelserne er lidt sjove, for jeg skulle lige finde frem til en god størrelse. Så jeg har to plader, med forskellige størrelser kager haha.

Men da smagen jo er ens uanset størrelse, så går det nok. Måske de så bliver mere perfekte næste gang :)



Whoopies

Det er ellers ikke fordi jeg er i akut nød, hvad angår bagebøger .... Jeg har en del at vælge imellem alligevel :) Men jeg fandt ikke det jeg søgte. Jeg håbede på, at bare een af dem, indeholdt opskriften på nogen forskellige whoopies. Men NEJ!

Og nu vil jeg lige så gerne altså! Har jo fået røremaskine og det hele, så ingen ko på isen der mere!

Jeg fandt en enkelt opskrift på whoopies på nettet, på dansk. Men kun en chokolade version. Og jeg kunne godt tænke mig dem i en version, hvor jeg kan farve dejen :)

Er der mon nogen af jer der ligger inde med en enkelt opskrift, i den retning?

Dejligt at have LYST til noget :) Jeg har ellers været ret flad for energi i rigtig lang tid nu. Og jeg har ikke orket en disse, ud over at tage til glas, passe min torsdags café og det løse ind i mellem. Hjemme får jeg intet lavet, ud over den nødvendige rengøring og oprydning. Intet kreativ foregår..... Jeg savner det.... og håber det vender med foråret!

Ovenpå sådan en dybt kedelig sommer og vinter, MÅ vi da få ikke mindre end en SUPER sommer! :)






GODT NYTÅR !!!

søndag den 1. januar 2012

Min juledekoration, der var henvist til den frostkolde have.

Jeg vil da også lige nå at ønske alle et rigtigt godt nytår! :) Selv var jeg ikke hjemme, da jeg holdt nytåret, sammen med vennerne i Sønderjylland. Hvor vi hyggede stort og fik lææækker mad.

Vi havde delt mad-opgaverne imellem os. Og jeg skulle stå for Tunmoussen.... noget jeg faktisk ikke har prøvet at lave før. Jeg har lavet alskens tunsalater, men aldrig en mousse. Men det gik nu ganske fint og den blevet taget godt imod, selvom jeg ikke synes den var stivnet nok. Men smagen var go!

"Lang frost" på fuglefoderbrædtet.
Jeg har ikke et eneste foto fra hele nytårsaften. For en sjælden gangs skyld, glemte jeg faktisk alt om at knipse noget som helst. Men jeg har da de viste mobilfotos fra nytårsmorgen. Flot flot frost, der desværre kun varede ganske kort, og inden jeg fik hentet mit "rigtige" kamera, var det smeltet.

Men uanset kamera eller ej så havde jeg en super hyggelig nytårsaften, hvor maven blev fuld, snakken gik livligt og der blev hygget igennem :) Så bliver det da ikke ret meget bedre!

temmelig frossen bil
Selv ungerne nød det i fulde drag.... nogen var dog ikke så vild med krudtet og gemte ansigtet i min frakke, men ind, nej det skulle man alligevel ikke ;) Ikke nemt når man er lige omkring de 4 og krudtet laaarmer frygteligt.

Men da klokken blev mange, og jeg havde sippet lidt vin og lidt "små grå", måtte jeg jo hellere lige blive og overnatte ;) så dagen idag, startede langsomt og hyggeligt, med babysmil en masse!!! :) Endelig får jeg lokket nogen brede smil ud af bedstevenindens lille lækkermåz af en datter, på kun 3 mdr :) SKØNT!

Så mit nytår er først slut idag, da jeg igen landede på matriklen i eftermiddags. Hvor Nanna lå og slappede af ovenpå en nytår hos venner og klassekamerater i nabobyen, hvor hun også kom ret sent hjem med toget.

Så vi slanger os stadig på sofaen... mens vi kigger på klokken og erklærer os for sengeklar, men endnu ikke er kommet videre end det ;) Men nu skal det være..... år 2012 kalder !!! Et nyt og forhåbentligt godt og spændende år er lige startet!

Og i den forbindelse vil jeg også lige sige TAK for alle jeres søde kommentarer, historier, tanker, mails, spørgsmål, hjælpsomhed og uselviskhed, som jeg har oplevet i året der gik !!! Og jeg glæder mig til et nyt år med jer!!! :)





Så blev det jul

søndag den 25. december 2011


Så kom julen over vores lille familie :) Fem mennesker var vi samlet for at hygge med juletræ, lækker mad og en masse snak og grin.

Nannas første jul efter usa- året og jeg tror hun nød at være midt i nisser, juletræ, julemiddagen (især) og hvad der nu hører til en dansk jul. Som hun siger, så var det spændende at opleve et andet lands traditioner i det foregående år. Men så savnede hun også den danske traditionsrige jul, som bare er noget særligt.

Nu var hun så også heldig at finde... øh valnødden... jaja vi havde jo glemt en mandel, så det blev i stedet til en valnød ;) Og det var så første gang hun fik den fair and square, siden hun som barn, ofte blev hjulpet lidt på vej, af en mormor der plantede en mandel i hendes tallerken.

Traditionel dansk julemiddag. Med kalkun, flæskesteg og div.
Men NØJ hvor blev vi mætte, som altid på en juleaften. Duften af flæskesteg og kalkun, med sovs og kartofler og de lækre brunede kartofler, er noget som jeg hvert år glæder mig meget til :) Og i år, huskede vi endda den famøse waldorfsalat, som under stor latter altid bliver glemt og først erindret, midt i maden eller bagefter.

Gavedelen var lige så hyggelig som den plejer. I vores familie skiftes vi til at pakke op, mens vi kigger, snakker og glædes over de glade øjne, der udstråler taknemmelighed og glæde :) Jeg, for mit eget vedkommende, fik i hvert fald både glædet og blev glædet :) Jeg fik første ting, i retningen af at kunne lave smykker selv. Jeg fik en Dremmel brænder! Og Nannas største jubel var, at så kunne vi da også lave creme brulee!! ;) Derud over fik jeg også en Jamie Oliver kogebog, en el-tandbørste, gavekort og lidt andet :) Haha og to sikkerhedsveste til at ligge i bilen. Jeg er blevet drillet med, i lang tid, hvornår jeg skal have fat i det udstyr der jo rent faktisk SKAL ligge i bilen idag. Men nu fik jeg da to veste.... så mangler jeg bare en advarsels trekant.

Efter en lang og hyggelig dag, i mine forældres julepyntede hjem, og en tur i kirken til en sjov og god julegudstjeneste.... var dagen omme og vi vendte næsen hjem igen :) Med udsigt til endnu en sjov dag, med hele den ganske familie, med alle deres julerester og en HULENS masse pakker til terninge-pakkeleg :)

Uden tvivl, en god jul :) Som den altid bør være.... fuld af latter, snak og overfyldte maver! Jeg håber din jul var lige så god og at du nød den i fulde drag.

Ingen sne, så julemanden var strandet hos os!
 Det eneste, jeg synes der manglede... var sneen!!! Ikke så meget som et fnug i det lille land. Og jeg må ærligt indrømme, at for at det skal være en rigtig jul, så bør der ligge mindst en tynd dyne af sne! :) Så kære vejrguder, så ønsker jeg mig altså en mindre snestorm til næste jul :)








Juleferie

torsdag den 22. december 2011


Juleferien er skudt igang :) Hmm så meget juleferie man nu kan kalde det, når man er pensionist. Men i hvert fald er alt nu lukket ned. Ikke mere glasværksted, før efter nytår. Og ikke mere kreativ cafe....

Selvom jeg elsker disse ting, må jeg også blankt indrømme at jeg viiiirkelig trænger til at koble fra, og ikke skulle noget overhovedet, i nogen dage.

Og så kan jeg jo passende lave skitsetegninger, af de ting jeg drømmer om at lave, mens ferien står på. Nedtegne nye idéer og tiltag, så jeg igen kan starte på en frisk, efter ferien :)

Idag fik jeg disse ting med hjem. Et "henadfad", som min farmor kaldte de der lange fade. Det er stort nok til at kunne rumme noget juleguf, som disse snebolde. Eller måske nogen mandariner :) De to fyrfadsstager, skal stå og glimte, her i vinteren.

De har lidt et præg af smeltet is, i en vandpyt, over sig. Jeg elsker det og har lavet det flere gange nu. Både som skål, fad og stager. Og det bliver nok heller ikke det sidste. Jeg overvejer at lave sådan et fad i grønt glas også.

Men først er der dømt ferie!! Benene op, god julemad og lidt guf til sidebenene :) Dejligt !!





Solskin i december

onsdag den 21. december 2011


I nat faldt den første rigtige sne, her hos mig. Men allerede nu til middag, var det næsten smeltet. Kun på græsset ligger der stadig noget.

Men solen har også stor magt idag, kan jeg mærke. Og det kan Oskar også... han nyder at sidde på plankeværket og slikke sol med halvt lukkede øjne. Jeg forstår ham godt... solen skinner fra en skyfri blå himmel og det gør bare noget godt for humøret.

Dog ville jeg nu stadig ønske mig noget sne... om ikke andet, så bare her i julen da!!! ;)




Uhmmm

tirsdag den 20. december 2011


Uhmmm jeg elsker nye kogebøger. Og ikke mindst dem med lækre kager!! ;) Den anden dag, så jeg AnneMad, der besøgte Magnolia Bakery i NY. Og da jeg så besøgte Kolding Storcenter dagen efter, spottede jeg lige denne bog!! Det må da være et tegn til at jeg skal bage flere cupcakes og cookies, ikke?

Og ikke mindst finde bedre opskrifter på lækker topping, der ikke er ved at kvæle een efter tre mundfulde :)

The Hummingbird Bakery, holder til i London og laver de lækreste cupcakes.... meget a la dem fra Anne Mad. I bogen er der også lækre cookies og andet godt. Ingen tvivl om at det skal prøves, meget snart :) Også selvom vi i forvejen går en lidt fed tid i møde, med julebag og lækker julemad. Der skal jo også være noget til abstinenserne EFTER jul ikke? ;)

Der er stadig nogen bøger på listen, over ønskebøger. Fx. den med pop cakes og også strikkebogen: Naturlig Strik, af Ingalill Johansson og Ewa K. Adinsson. En rææættig lækker bog med en masse skønne modeller, alle i naturfarver :) Jeg så den ovre hos Dorthe, den anden dag og faldt totalt for den. Det er ellers ikke tit jeg åbner en strikkebog hvor der er MANGE modeller jeg godt gad gå i :)

 Det er dælme godt man aldrig løber tør for ønsker hva?





Lidt nyt

lørdag den 17. december 2011

Undskylder forringet billedkvalitet (mobillos)
Idag var anden sidste dag, på julemarkedet på Rolles Mølle. Jeg stornyder det og synes der er vildt hyggeligt dernede.... omend en liiiille smule koldt ;)

Dagen idag, var lidt stille dernede, hvilket måske skyldes julegavehandlen, her de sidste dage op mod jul. Men det har så tilgengæld givet tid til at vi har kunnet stå og sludre og nørkle, bag vores små boder. Vi var to, der havde havde medbragt garn og hæklenål. Anette var godt igang med at hækle cupcakes  og lagkagestykker, mens jeg gik igang med et tørklæde jeg har haft lyst til længe.

Nu synes jeg så endelig jeg havde en del farver, at gå igang med, så idag blev starten skudt igang. Der skal hækles en hel masse små cirkler, som skal sættes sammen til et tørklæde. Et projekt der er set mange gange derude på www.

Helt hvordan det skal ende, ved jeg ikke endnu, men der er også god tid til at tænke i endnu, med alle de cirkler der skal fremstilles :) Og her den sidste halve time, før jeg vil til at finde dyner, vil jeg smutte ud på æ net og kigge efter diverse muligheder :)

Så mon ikke, der næste år ved denne tid, ligger et tørklæde klar? ;)

Og imens vil jeg drømme om en ny bog, jeg så ude ved Dorthe igår :) Nøøj en masse lækre modeller der er i den bog!!







Sikke en dag

tirsdag den 13. december 2011

Min fødselsdagsgave fra Nanna
Sikke en fødselsdag jeg havde igår :) Som i god, skal forståes! Dog startede dagen lidt træls, med en fødselsdagsgave i form af en gedigen forkølelse!

Men jeg magtede da at få bagt en ordentlig omgang boller og red velvet cupcakes med smørcreme. Samt lagt en rutebil lagkage sammen og gjort klar til gæster.

Red velvet cupcakes med vanilie smørcreme
Og om bordet var vi bænket 9 mennesker og det var super hyggeligt :) Jeg kunne dog godt mærke at jeg ikke var helt frisk. Men smilende snakkende mennesker gør bare dagen det værd!

Nanna forærede mig en D-Dog lampe, som jeg har ønsket mig længe. Hunden på øverste foto. Han er da totalt sød!! Men hun chokerede mig alligevel lidt.... for jeg ved at hunden ikke er billig og at en ung ikke tjener kassen. Men at hun alligevel har syntes at jeg fortjener ham, varmer helt vildt.

Red velvet cupcakes med smørcreme og jordbær
Af bedstevennerne, fik jeg et salt og pebersæt fra Koziol, som jeg også har sukket efter længe :) Jeg elsker simpelthen produkterne i deres serie. Og sørmer om ikke også jeg fik en fin buket blomster, som deres datter stolt kom med og spurgte mig: "Er det ikke bare en god gave?" ;) Jeg elsker børn og deres umiddelbarhed! Eller hendes egen måde at sørge for at hun fik de jordbær hun sukkede efter.... man går da bare hen i køkkenet og snupper jordbærrene ovenaf cupcakesne, mens de voksne alligevel bare snakker i stuen ;) Hahaha!

Pi:p fra Koziol
Der ud over fik jeg penge, et halskæde vedhæng og en foodprocessor/røremaskine. Sidstnævnte skal dog byttes, da jeg desværre SLET ikke har brug for alt det den kan. Så i stedet lægger jeg nok selv resten i, og får fat i en røremaskine alene :) Men så kan jeg dælme også røre fars, bolledej og alt muligt andet, uden at mine arme er ødelagte dagen efter :)

Dagen idag, har jeg brugt på sofaen !! Det er længe siden jeg har haft sådan en dag.... men det havde nu også været sjovere, hvis det ikke var fordi jeg havde feber, hoste, ondt i halsen og snot i hovedet! Men okay, uanset hvad og hvorfor, så har det været tiltrængt. Jeg har sovet og sovet og bare ladet hjem se ud som det gør. Opvask og det hele!!

Og præcis det, vil jeg nu fortsætte med, bare flade ud på sofaen!! :) Men først, en STOR tak for alle jeres søde fødselsdagshilsner, både her på bloggen, på facebook og på telefonen... det lunede helt vildt og jeg gik rundt med et stort smil igår :) TAK.