Her synkes

Jeg forsøger stadig at synke denne uges oplevelser. Jeg svinger mellem at føle mig ynkelig og som en fej kylling - for hvorfor klynke, være angst, drømme grimme drømme, få hjertebanken og voldsomme nakkesmerter med dertilhørende svimmelhed og kvalme .... når der næsten ikke skete noget?

Næste øjeblik, kan jeg godt se at der skete noget - og at de her ting nok bare følger med. Selvom jeg føle mig svag. Jeg er en person der aldrig går og fortæller folk at jeg har ondt. Trods det, at jeg normalt altid har ledsmerter i hænder, knæ og fødder. Men den måde nakkesmerterne manifesterer sig på, kan jeg ikke ignorere, trods smertestillende. De trækker ud i armene og hele ansigtets muskulatur kan "krampe op". Jeg har kronisk tankemylder, ikke bare den onde slags... men det eneste min hjerne åbenbart har lyst til at tænke på, er hele mandag og tirsdag. Når jeg har stået/siddet og lavet noget i 20 minutter, med hovedet bøjet lidt fremover, kommer kvalmen, hovedpinen og nakkesmerterne frem i lys lue og jeg bliver nødt til at lægge mig ned.

Og så er det at jeg bliver lidt flov indeni. Tænker at folk da må tro jeg er super pivet og en klynkemarie. Og så tier jeg stille med det og forsøger at blive på benene og gøre alt det jeg VIL !

Og så er der lige det der med, at jeg haaaader at føle mig som en byrde. Nanna må være den der vasker op og rydder væk. Hun måtte idag lave aftensmaden. Hun skal køre mig fra A til Z. .... eller også skal min mor. Jeg har ikke fået vasket hår siden søndag.... det kan kun blive til brusebade, hvor jeg ikke skal have hænderne over hovedhøjde. (jeg vil dog prøve igen nu her, siddende på gulvet)...... Og jeg har det altså bare ikke godt med at være hende der skal have hjælp til ting!!

Jeg har fået "skældud" af min mor idag (Det har jeg sgu ikke prøvet i mange år)... men hun sagde at jeg dælme skulle blive på den sofa! Min fætter forsøgte at forklare mig, at skaderne på en bil ikke er proportionalt med de skader fører og passager får... en bil kan være skrammet og en person dør, eller en bil kan være helt krøllet og personerne gå derfra uden mén.  Jow jow - jeg prøver at lytte.

Samtidig skal man så bøvle med forsikringerne. De hænger i bremsen.... "næææ vi kan da ikke bede om politirapporten - den skal du selv bede om". Politiet siger: "nix, vi udlever ikke en politirapport til en civil". NÅ, men endelig gav forsikringen sig vist og ringede til politiet.

Alt i alt, synes jeg at der skal kæmpes for ALT. Forsikringen, en undersøgelse osv.... jeg er sgu bange for langtidsbøvl og vil så gerne have noget ordentlig info omkring hvad jeg kan gøre for at mindske den risko. Men man får praktisk talt ikke ret meget information om noget som helst. Min hjerne slår knuder og jeg har egentlig brug for at vide om det er normalt at gå og panikke og drømme om det der er meget værre end det skete. Og hvor længe det er okay, man får hjertebanken når man kører bil. Mig som normalt ELSKER at køre bil!

Nå, ikke mere klynk herfra, det lover jeg :) VEJRET VAR FANTASTISK IDAG - DET er positivt :) Jeg sugede solen til mig, i min varme stue... og det samme gjorde mine små chiliplanter, som jeg helt har glemt at passe.