Her synkes

fredag den 1. marts 2013


Jeg forsøger stadig at synke denne uges oplevelser. Jeg svinger mellem at føle mig ynkelig og som en fej kylling - for hvorfor klynke, være angst, drømme grimme drømme, få hjertebanken og voldsomme nakkesmerter med dertilhørende svimmelhed og kvalme .... når der næsten ikke skete noget?

Næste øjeblik, kan jeg godt se at der skete noget - og at de her ting nok bare følger med. Selvom jeg føle mig svag. Jeg er en person der aldrig går og fortæller folk at jeg har ondt. Trods det, at jeg normalt altid har ledsmerter i hænder, knæ og fødder. Men den måde nakkesmerterne manifesterer sig på, kan jeg ikke ignorere, trods smertestillende. De trækker ud i armene og hele ansigtets muskulatur kan "krampe op". Jeg har kronisk tankemylder, ikke bare den onde slags... men det eneste min hjerne åbenbart har lyst til at tænke på, er hele mandag og tirsdag. Når jeg har stået/siddet og lavet noget i 20 minutter, med hovedet bøjet lidt fremover, kommer kvalmen, hovedpinen og nakkesmerterne frem i lys lue og jeg bliver nødt til at lægge mig ned.

Og så er det at jeg bliver lidt flov indeni. Tænker at folk da må tro jeg er super pivet og en klynkemarie. Og så tier jeg stille med det og forsøger at blive på benene og gøre alt det jeg VIL !

Og så er der lige det der med, at jeg haaaader at føle mig som en byrde. Nanna må være den der vasker op og rydder væk. Hun måtte idag lave aftensmaden. Hun skal køre mig fra A til Z. .... eller også skal min mor. Jeg har ikke fået vasket hår siden søndag.... det kan kun blive til brusebade, hvor jeg ikke skal have hænderne over hovedhøjde. (jeg vil dog prøve igen nu her, siddende på gulvet)...... Og jeg har det altså bare ikke godt med at være hende der skal have hjælp til ting!!

Jeg har fået "skældud" af min mor idag (Det har jeg sgu ikke prøvet i mange år)... men hun sagde at jeg dælme skulle blive på den sofa! Min fætter forsøgte at forklare mig, at skaderne på en bil ikke er proportionalt med de skader fører og passager får... en bil kan være skrammet og en person dør, eller en bil kan være helt krøllet og personerne gå derfra uden mén.  Jow jow - jeg prøver at lytte.

Samtidig skal man så bøvle med forsikringerne. De hænger i bremsen.... "næææ vi kan da ikke bede om politirapporten - den skal du selv bede om". Politiet siger: "nix, vi udlever ikke en politirapport til en civil". NÅ, men endelig gav forsikringen sig vist og ringede til politiet.

Alt i alt, synes jeg at der skal kæmpes for ALT. Forsikringen, en undersøgelse osv.... jeg er sgu bange for langtidsbøvl og vil så gerne have noget ordentlig info omkring hvad jeg kan gøre for at mindske den risko. Men man får praktisk talt ikke ret meget information om noget som helst. Min hjerne slår knuder og jeg har egentlig brug for at vide om det er normalt at gå og panikke og drømme om det der er meget værre end det skete. Og hvor længe det er okay, man får hjertebanken når man kører bil. Mig som normalt ELSKER at køre bil!

Nå, ikke mere klynk herfra, det lover jeg :) VEJRET VAR FANTASTISK IDAG - DET er positivt :) Jeg sugede solen til mig, i min varme stue... og det samme gjorde mine små chiliplanter, som jeg helt har glemt at passe.



11 kommentarer:

Britta Storm sagde ...

Lyt til din mor!
Og så var det måske en ide at komme til en fysioterapeut eller bare en massør. En der kan hjælpe dig med at slappe lidt af i kroppen.
Og mon ikke både Nanna og din mor er glad for at hjælpe? De er nok bare glade for at du stadig er her.

Heidi sagde ...

Har du brug for et øre, så er jeg altid klar :-) Og har du brug for en lækker kage eller noget, så sig til...så bikser jeg én sammen til dig og drøner til Lunderskov med den :-)
Kram herfra

Christa Andersen sagde ...

Sender dig et stort kram og vil rose dig for den fantastiske evne du har, at kunne sætte ord på dine følelser og tanker. Stor respekt og hvor er du da menneskelig. Jeg tror, at andre, som har været gennem noget tilsvarende, vil kunne nikke genkendende til dine reaktioner.

Tina sagde ...

Britta: Jeg lytter - for jeg er endnu mere bange for permantente skader. SÅ jeg landede straks på sofaen og faldt i søvn. Jeg har en tid hos lægen - desværre først på tirsdag. Så må vi se hvad hun har at sige og diske op med af hjælp. Og jo, de siger alle, at de gerne vil hjælpe... det er MIG der ikke duer til at tage imod det :)

Heidi: Årh hvor er du sød :) Synes bare det er LIDT langt at køre, hvis jeg bliver træt efter 2 timer og vil sove ;) Men tanken luner ... KNUS

Christa: Tak skal du have. Jeg har lovet mig selv at være 100% ærlig med det... jo lettere er det for andre at forstå hvis jeg er en sur skid idag - eller hyler bare de siger hej ;) Og jeg håber sandelig jeg er menneskelig... jeg vil helst ikke fremstå som superwoman - men heller ikke som en tudesidse ;)

Lene sagde ...

kæreste sødeste veninde. Du SKAL SGU blive liggende på den sofa, du må ikke overbelaste din krop mere, for så tager det endnu længere tid at komme sig over chokket, der sidder dybt i musklerne. Lad nu Nanna hjælpe dig med det praktiske, det er jo det eneste hun kan gøre for at hjælpe dig...hun står jo i en lidt håbløs situation, hvor hun ville ønske at hun kunne fjerne dine smerter og få sin mor igen. Det bedste og eneste hun kan gøre, er at hjælpe dig med det praktiske, så lad hende nu gøre det og det er måske også en måde for hende at bearbejde chokket. Godt så fik du lige et par ord med løftet pegefinger. Lyt ellers kommer jeg og binder dig til sofaen (ville skrive sengen, men det ville altså lyde lidt for kincky ;D).
Godt at du har en tid hos lægen på tirsdag. Masser af kærlige knus fra Lene

Fríða sagde ...

uha, det er da en værre omgang du har været igennem. det kan desværre tage ret lang tid, det ved jeg af erfaring. men, du skal til at köre bil så snart det er dig fysisk muligt, også selvom du er skidebange, ellers risikerer du aldrig at turde det igen. og mon ikke din læge kan diske op med nogen idéer til hvordan du kommer videre.
kh.fra Island
Frida

Pia sagde ...

velkommen i klubben af piskesmældsramte :( Har nu haft det sådan i 11 år. Håber virkelig for dig det ikke ender sådan - men ro og hvile er noget af de eneste der hjælper.

Rigtig god bedring - pas godt på dig selv.

Venlig hilsen
Pi@

Strikkefuglen sagde ...

Sikke en omgang du har været igennem, puha den ulykke er da grim. Smerter i nakken, skulder og arme kender jeg til da jeg har piskesmæld, en tur i varmbassin eller til fys er noget der måske også kan hjælpe dig :-)
Rigtig god bedring
Majbritt

Tina sagde ...

Tusind tak, skal i have for jeres søde kommentarer og løftede pegefingre :) det med ordet piskesmæld skræmmer mig og vil helst ikke tænke på det endnu...men tænke på det som en nakkeforstuvning.
Idag måtte jeg hyle i bilen... Jeg havde glattet hår, fordi jeg ville med Nanna et smut i centret...allerede der gjorde min nakke ognskuldre ondt. Men jeg tog med. To timer senere skulle jeg køre alene hjem, med voldsom kvalme. Der møder jeg så en lægeambulance og en ambulance der holder med blå blink ved et busstoppested... Hjertet røg op i halsen og jeg begyndte at hyle. For helvede (pardon my french) hvor er jeg sur over at jeg kan så lidt og ragerer så pivet. Jeg gik direkte hjem på sofa og har først rejst mig nu. Øv

monaelisabeth sagde ...

Du er ikke pivet.
Langt fra.
Du har været ude for en meget voldsom oplevelse - og jeg tænker du er dybt påvirket af den grimme oplevelse. Faktisk tror jeg du må være berettiget til noget krisehjælp, måske gennem Falck ?
Som sagt - du er ikke pivet - det er en helt naturlig reaktion.

Tina sagde ...

Mona, der er flere der har undret sig over at vi ikke er blevet tilbudt noget krisehjælp overhovedet, da det jo ellers er så "moderne" idag. Men jeg ved heller ikke hvor meget de kan hjælpe... jeg er allermest træt af og ked af de fysiske gener.
Er bare vant til ledsmerter og dermed også vant til at bide det i mig og leve et ret normalt liv. Når det her så vælter mig helt bliver jeg sur og frustreret.

Send en kommentar