En uge senere...

mandag den 4. marts 2013

Så blev det atter mandag og en uge er gået. Tiden er på een gang fløjet afsted og kravlet langsommere end en snegl. På den ene side føles det som igår, vi kørte galt... Lydene og lugtene er lige så tydelige. På den anden side set er den værste nakkestivhed aftaget, helt ifølge normalen. Desværre er der så bare stadig mange nakke, skulder og rygsmerter og på brystet omkring kravebenene. De blå mærker er næsten væk, men smerterne er der stadig - pokkers også.

Men det værste er den svimmelhed der tilstadighed jagter mig... Så snart jeg lige når at smile og tænke:"nu bedres det", så drejer rummet lige nogen hurtige omgange, som i en af de der små børnekaruseller, på legepladser, som jeg elskede som barn. Og SÅ kommer kvalmen og trætheden bølgende som en tsunami. Der er intet at gøre, jeg kan lige så godt finde sofaen... Hurtigt, inden jeg går i brædderne.

Ind i mellem føles det som om jeg går "sukkerkold på steorider". Har du nogensinde prøvet gå sukkerkold så kroppen ryster som havde du lige drukket en liter jordemoderkaffe selv? Hjertet banker som var den betalt for overtid...koldsved pibler frem som sved på en sommervarm pande. Og det eneste der hjælper er noget sødt, efterfulgt af noget ordentligt?
Sådan har jeg det tre til fire gange om dagen og HELE natten. Det startede på 3-4 dagen og har hængt godt ved siden.

Det er lige meget hvad og hvor meget jeg spiser, det kommer nådesløst og lægger mig ned. Især nætterne er slemme. Det giver ikke mange timers regulær søvn. Tværtimod ligger/sidder jeg og forsøger hverken at bevæge mig, eller synke for meget.

Jeg har en tid ved lægen i morgen. Jeg bliver nødt til at have hendes ord for at alt ser ud som det nu gør, efter sådan en tur. Og at der ikke er stødt noget til, der skal kigges på.

Nakke/skuldersmerterne, kan jeg lidt leve med. Jeg er vant til at leve med smerter. Men det piner mig når jeg ikke kan hverken strikke, tegne, male, lave mad, vaske op, rydde op, gå en tur eller noget som helst endet, der tager ret meget mere end tyve minutter. Hvis du tager en poncho på, der går dig ned til albuerne, og med rullekrave.. Så har du området hvor jeg har smerter i samtlige muskler, sener og led... Kun hvis jeg ligger ned og slapper helt af, er de næææsten usynlige.
Men det er pisse hamrende kedeligt, (pardon my french) for jeg kan ikke læse uden at blive dårlig, eller se tv.. Selv denne blogpost koster.

Og DET pisser mig af.... For hvad er der snart tilbage at glædes over, når man sover sammenlagt 15 timer i døgnet, og er udskidt æblegrød i resten af døgnet?

Undskyld mit jammer... Men her syv dage efter, havde jeg inderligt håbet på en tydelig bedring. Så er for første gang i mange år lidt sortseer og trist. Der løber mange tårer når ingen ser det... Indrømmet, jeg går og pjevser. Jeg plejer at sætte en ære i at bære mine smerter med stolthed og ikke klynke eller jamre. Det plejer jeg at kunne efterleve... Ikke mange har hørt mig klynke... Og derfor piner det mig at jeg i disse dage simpelthen ikke kan se fremad og turde håbe på bedre tider. Og selvom min omverden står i kø for at hjælpe (jeg elsker jer, hver og en), så er jeg desværre indrettet så jeg ikke duer til at tage imod.

Puha, sikke jeg får luft her... Nu håber jeg skisme ikke jeg får skræmt for mange væk med mit jammer. Men det hjælper at lukke det ud og jeg kan holde hånd i hanke med hvad der sker. Jeg har lidt mistet kontakten med min tidsfornemmelse, min koncentration og nogen har flyttet på ordene i min hukommelse, når jeg kigger efter dem.



12 kommentarer:

Helle Rasmussen sagde ...

Tina....det er altså ok at jamre. Kan sgu godt forstå din frustration. Men med den medfart du fik må du nok ned i brugsen efter noget tålmodighed, for det er jo nok desværre det der skal til. Måske du skulle indstille dig på, at det faktisk er ok at tage imod, tryk på knappen og lad det flyde.
Sender dig en masse god karma og mange tanker. Solen skinner hen i varmen, hen i solen luk øjnene og tag imod varmen.
Hi hi, lidt tanker flød vist fra mig, var det ikke det i skulle have haft, varmen.
Sorry tina. Kram

Anonym sagde ...

Jeg vil også bare sige at mine tanker er med dig. Jeg håber du snart bliver friskere og at du må have tålmodigheden til at komme dig.
Godt du skal til lægen.
Virtuelle kram herfra

Pia sagde ...

Stakkels du, håber for alt i verden at du får det bedre og at svimmelhed, kvalme og alt det andet snart forsvinder.

VH
Pi@

IF Stjernen sagde ...

Du får lige et virtuelt knus (et rigtigt vil vist også gøre ondt).

LindaT, Kastrup sagde ...

Hej. Du er fuldstændig helt normal. Det er en sund reaktion du har. Jeg ville være bekymret hvis du fortsatte som intet var hændt.

Din hjerne bearbejder og det gir ikke plads til dit ordlager, noget er vigtigere lige nu, så det kommer tilbage.

Der skal ro og hvile til, du skal kun belaste til umiddelbart før smertegrænsen og den vil ændre sig over de næste 3 uger..

Du må høre lydbog fra netlydbog.dk hvile og tulle stille rundt hjemme. Fedtet hår har aldrig skadet noget andet end forfængelighed. Google på sengebad hårvask , så kan i få ideer til hvorledes du kan hvile på sengen imens du får din datter til at vaske dit hår med 5 liter vand i en kande, en sort sæk til underlag og en vaskebalje.

Du vil blive langsomt bedre, du er normal og bliver det igen.

LindaT, Kastrup sagde ...

Glemte de forsigtige kram og pøj pøj med at komme tilbage til vanlig status.

dqpage sagde ...

Ting tager tid - og særligt sådan et skrub som du fik der.
En uge er ikke længe.
Håber du fik noget godt ud af dit lægebesøg idag.

tanterne sagde ...

Jeg vil give Linda ret. Og fortælle at det bedste du kan gøre, for at det skal blive bedre, er at undgå at presse dig selv. - Så absolut ikke noget med at bide smerterne i dig, eller at prøve at præstere.
Du er sulten fordi kroppen restituerer, og det kræver både energi, og næring. Så hvis du har chancen, så forkæl endelig dig selv med mad - mest af den slags der ikke har været gennem en fabrik, og stadig har en masse vitaminer og andre af kroppens byggesten i behold. Du har brug for det.
God restituering!

karin voigts syslerier sagde ...

God bedring her fra Viborg, jeg håber du snart får det bedre.

Anonym sagde ...

Rigtig god bedring men husk det tager tid og du klynker altså ikke!!! Det heler at snakke og gentage...

Fru Larsen sagde ...

Ikke at jeg på nogen måde vil sige jeg har været ude for noget så slemt som dig, men jeg fik en stadig uforklaret skade 30/11, og jeg kunne stort set ikke gå før jul, og dopede mig totalt med morfin, er stadig ikke helt ovenpå, men jeg ved helt præcis hvor deprimerende det er ikke at kunne, og ikke at kunne se frmgang, så jeg føler med dig. Men vil også sige at selvom det tager tid, så er jeg sikker på at du nok skal komme igennnem det. Og bagefter bliver man meget taknemlig og glad for det man har, så tud nu bare, det skal nok gå alt sammen :)

Tina sagde ...

I må alle undskylde at jeg ikke får svaret hver og een af jer, som jeg plejer. Men energien er der ikke :( Men jeg læser hver og een lille hilsen og er vildt glad for alle jeres hilsner!! Jeg lytter til hvad i siger og tager imod alle de små råd der kommer her og der! TAK!!! :)

Send en kommentar