Ikke nødvendigvis i den rækkefølge dog ;) Men næsten. Jeg var nemlig nede i det sønderjyske og hilse på den dejlige dame herover. Den lille smukke Malou, som jeg havde den stolthed at stå fadder til, i søndags. En titel jeg ikke før har haft den ære at få. Så stoltheden er stor ;)
Årsagen til besøget idag, var at vi havde aftalt en handletur, til Tyskland. Altså den der store handletur af dagligvarer, til de kommende 14 dage. Der var nemlig penge at spare, havde jeg fået at vide, ved at køre over grænsen. Og OM der blev sparet.... og jeg var sååå dygtig ikke at købe en masse snold og guf.
Men da dette var udsigtet, ud af stuevinduet idag, var jeg næsten ved at blive hjemme. Da vi ikke har haft noget vinter af betydning i år, har jeg sparet vinterdækkene væk. Også fordi jeg egentlig kører så lidt, til ting jeg SKAL.
Men kaffe, venindebesøg og baby trak, så jeg valgte at køre alligevel. Nu eeeelsker jeg altså også at køre i sne. Og jeg kører jo efter forholdene når der er trafik.... og når der ikke er.... ligner jeg en lalleglad sne-elsker, mens jeg leger lidt med forholdet : Bil /sommerdæk/leg!
Så inden jeg får smøren om at jeg sørmer skal ha VINTERdæk osv.... så forsøgte jeg lige her at forklare mig :) Hvis jeg følte mig til fare for andre, så kørte jeg ikke.
NÅ, men jeg kom til Syyyynnejyllaaand, uden skrammer og med et bredt sne-elsker-smil på læben og fik både kaffe, snak og babypludder!!! Og nåja, så fik vi da også handlet ind :)
Og jeg må da også indrømme at der faktisk VAR en del at spare. Især på mejeriprodukter og hygiejne. Og kød ikke mindst. Så nu er fryser og køleskab fyldt op til minimum 14 dage, for mindre end 500 kr! Så er det højst lidt mælk, der kan komme på tale indtil da.
Sneen blev da også lige udnyttet, til at tage et foto til jer, af mit fuglebad. Eller det ene af dem i hvert fald. Det andet får jeg først med hjem, efter anden tur i ovnen :) Nu mangler den bare en fod, som skal laves nede på min fars værksted. En metalplade, der skal limes under bunden af fadet... med skruer... der går ned igennem en anden rund plade, der sidder svejset fast på en metalstang. Sådan at fuglebadet kan komme lidt op fra jorden :)
Jeg håber fuglene kan lide det. Ellers har de en chance mere, med det andet fad. Der "kun" er drysset med blåt og grønt... og hvori der skal limes marmorkugler i samme farver.
Nu vil jeg sætte the over, til Nanna, der har fri fra arbejde lige om lidt.... og som bliver afleveret ved døren af min "redningsmand" da jeg manglede en ny pc :)
4 kommentarer:
Tina jeg kørte hele sidste vinter kun med sommerdæk og det gik såmænd fint nok, bare man kører efter forholdene.
Mange bilister tror at fordi de har vinterdæk på, så kan de køre som om der slet ikke er glat og det er jo det rene vrøvl. Da jeg i sin tid (forrige århundrede) tog kørekort var der vist nærmest ikke noget der hed vinterdæk ;-))
Jeg ærgrer mig gul og grøn over at vi bor så langt fra grænsen, det er helt uhyggeligt som prisen på dagligvarer er steget og det kan mærkes på budgettet.
Fuglebadet er fantastisk flot og hvis ikke fuglene kan li´ det, så skulle de skamme sig ;-))
Jane: Jeg synes personligt heller ikke det er et problem, med den mængde kørsel jeg har :) men blev lidt sat på plads igår på facebook, så blev lidt overrasket.
Ja især mejeriprodukter... de "fede" ting er blevet frygteligt dyre. Jeg blev chokeret sidst jeg skulle købe margarine.. til 23 kr pr stk!!
Tak for rosen af mit fuglebad :)
Som bosiddende i Sønderborg er det også ret naturligt for os at handle i Tyskland.
Husk dog endeligt, om vinteren må man ikke køre på sommerdæk i Tyskland, det SKAL være helårs- eller vinterdæk, man får en grumme bøde, og skal have bugseret bilen væk, hvis man bliver stoppet,, hvilket er noget af en udskrivning, de bruger 'ingen kære mor' dernede....
Christina: Det var jeg ikke klar over :) så tak for den oplysning. Jeg kører dog ikke hele vejen selv. Jeg lander et sted i Sønderjylland hos veninden, hvor vi så skifter over til deres bil :) Og da de kører væsentligt mere end jeg, har de de rette dæk på bilen ;)
Send en kommentar