Så fandt jeg lige vej til bibliotekets computere, for at fortælle jer at flytningen gik rigtig godt :)
Klokken 8 lørdag morgen troppede mine forældre op, samt et par venner med en lastbil. Efter to læs og en masse gode kræfter, var det hele stort set flyttet op i rækkehuset.
Og herre jemini det var kaos. Jeg kunne slet ikke få øje på at det nogensinde skulle blive til et hyggeligt hjem!!! Men valgte at kaste alle tanker om panik ud af hovedet og så bare flytte og starte fra en ende af.
Efter nogen timer tog mine forældre hjem, da de skulle i byen. Men inden da havde de lige hjulpet mig lidt igang , så ovnen, vaskemaskinen og sengen fungerede som det skulle... de vigtigste ting.
Og så stod jeg så dér! Over 30 kasser kiggede drillende på mig, som om de sagde: "hehe du blir aldrig færdig og hvilken af os vil du forsøge at lure i først?"
Da jeg havde vandret rundt som en flue i flaske i to timer, uden stort set at komme ret langt, ud over at få puttet noget i skabene i køkkenet, ankom to dejlige mennesker og spurgte om ikke de liiiige skulle gi et nap med. OM!!! Jo mange tak.... vil så gerne kunne se resultater....bare lidt ;)
Men 3 timer efter var køkkenet brugbart og pakket ud. Stuen stod som den skulle. Soveværelset pakket ud og tøjet i skabene. Badeværelset var også lige til at gå til :) SKØØNT!!! Jeg er jer dybt dybt dybt taknemmelige :)
Idag, to dage efter flytningen, ser det helt hæderligt ud. Der begynder at se hyggeligt ud og ting begynder så småt at finde deres pladser. Og HJEM-følelsen begynder at snige sig ind... hurtigere end forventet :)
Om to dage får jeg eget internet igen og håber at kunne fortælle mere godt og ikke mindst måske vise nogen fotos af et, stadig, lettere ufærdigt hjem. Vi ses inden længe ---- stay tuned!! ;)
62+1
-
Der var en, der i går ønskede mig tillykke med fødselsdagen – og med mit
nye job! Håber du nyder det og kan enes med chefen der. Det sidste kunne
jeg kun s...
6 dage siden