Stak lige næsen udenfor

tirsdag den 15. december 2009

Idag har jeg været ude og mærke lidt på kulden. Frisk og dejligt.... samtidig med av i kadaveret ;) Ikke let.

Men idag har man næsten kunnet vælge mellem tø og frost... alt efter hvilken side af vejen man valgte ;)

Frost i græsset på den ene side af vejen og tø på den anden. Det var på hver sin måde, som diamanter der glimtede om kap med hinanden.

Hvis ikke der var faren for at fryse fast på stedet, kunne man godt stå længe og kigge på sådan et spil af lys.

Der var tilgengæld andre der var frosset fast. Denne lille bitte svamp voksede på stubben fra et gammelt træ. Lille og kold så den ud. Og alligevel trodser den vejr og vind og står der med kolde tæer og kigger frem.

Overalt hvor man kigger hen, ser det hele ud som om det er sukkerstrøet eller kantet med sukker. Flot ser det ud.... desværre, kan man sige, er det utroligt følsomt for solens stråler. Aldrig så snart rammer solens stråler og man kan se hvordan det langsomt tøes op og drypper af bladene.

Som f.eks. på denne frøstand. Hvor dråberne nu hænger og leger med lyset. Flot ser det ud. Og kigger man rigtigt tæt på sådan en dråbe, kan man se at den har fanget verden og vendt den på hovedet ;) Prøv at kigge godt efter næste gang du ser en stor flot dråbe hænge....

Selv græsstråene er klædt i hvidt, der hvor solen kun lige er kommet.

Og så har jeg hørt nogen sige noget om snestorm nu her? Kan det virkelig passe? Kan vi endelig sige NU har vi hvid jul? Istedet for "Der var engang...." ??? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar