Lidt af hvert
mandag den 29. juni 2009
Så opskriften blev forstørret lidt og printet ud til hende :)
Først idag så jeg resultatet :) Nogen har været ved at rydde lidt op i hendes ting og har åbenbart ment jeg skulle have det, sammen med en hæklebog og det tørklæde jeg hæklede til hende kort efter hun blev indlagt :) (Queen Anne tørklædet, til hende, da hendes navn er Anna... tæt på)
Lidt sjovt at se hvad Farmor fik ud af fimreopskriften :) Og jeg synes det er fedt at en dame på 91 år, synes at fimre var et sjovt tørklæde!! Hvor ville jeg gerne kunne rose hende for det :) Og se hendes smil og lille hovedrysten, med hovedet let på sned og hånden i et afværgende lille vink, mens hun siger: "jaja, det er godt med dig" ;)
Bogen jeg fik, er en sag fra 1969 :) Med lækre modeller i brun og orange indeni ! Men med en masse basale hæklemasker og andet godt :) Den skal jeg nok få kigget en masse i.
Så en masse tanker er røget i Farmors retning idag. Jeg håber hun sidder smilende, deroppe i himlen og synes om at jeg nu slænger hendes tørklæde om halsen og cykler en lille tur.
Jeps... jeg har nemlig været ude og cykle her til aften :) Se selv!!! Foto er taget i "farten" mens jeg trådte i pedalerne. (derfor sløret foto)
Cyklen har jeg fået foræret af mine forældres nabo. Hun har nemlig fået en ny og skulle ikke bruge denne længere :) Og jeg er bare glad.
Den er ikke køn længere, men det er en rigtig damecykel med bred saddel og kædeskjuler ;) Og jeg trænger til at kunne komme lidt længere omkring, end på gåben! Men jeg overvejer at male den i en eller anden sjov farve eller mønster :) Nu må vi se!!
Hurtig søndag
En ny bil var at finde deroppe. Denne Gulf sponsorerede bil fra formel Ford klassen.... kørt af Nils K. Vestergaard, som til dagligt studerer i Oxford i England. Som jeg kunne forstå ud fra hvad han fortalte mig, skulle han køre een gang mere her i DK, før han igen tager hjem til England. Og ellers kører han til dagligt på de Hollandske baner, samtidig med at han uddanner sig i England. Travl ung gut, fuld af gåpåmod!
Desværre var jeg ikke længe på banene og oven i købet løb jeg tør for batteri, hvilket SLET SLET SLET Ikke ligner mig :) Stor var ærgelsen!!
Inden jeg kom derop, mødte jeg denne søde lille Toyota, på motorvejen. En højrestyret sag med en glad gut indeni ;) Han morede sig vist lidt over at jeg hang ud af vinduet og knipsede ham.
Billederne bør ses i stort format... klik på dem :) Idag ved jeg ikke helt hvad dagen byder på... men det må vi jo se. I hvert fald er er vaaarmt....
Sculptures by the sea
lørdag den 27. juni 2009
Og det kan vi andre jo så nyde godt af nu. Der er 60 figurer fordelt over 3 km strand! Så der er noget at kigge på. Og det bedste er at det ikke koster en øre, ud over et program, hvis du gerne vil vide lidt om HVEM der står bag diverse figurer.
De to ovenfor er jeg vild med. Der stod 5 mænd, med "skudhuller"(?) i.... og kiggede ud over havet! De er lavet af en Islandsk kunstner Steinunn Thórrarinsdòttir og hedder "Lights". Hvad hendes egne tanker om værket er, ved jeg ikke. Men jeg får mange tanker når jeg står og lurer på dem...
Denne her tiltalte mig også meget!! Men jeg elsker også sådan noget skævt noget, der er lidt surrealistisk og anderledes.Kunsteren Keven Draper er fra Australien, hvor hele udstillingen er udsprunget fra. Og kalder dette kunstværk for "Axis", hvilket vist siger sig selv. Fedt ikke? :)
Dette her kunne jeg godt bruge rigtig lang tid på at kigge mere på!!! Kunsteren, Campbell Robertson-Swan, fra Australien kalder dette værk for " So far so good"....Og han havde i den grad forstået at lave en skulptur der kunne lege med omgivelserne!! Fra alle vinker og kanter kunne du se spejlinger af enten omgivelse, personer eller een selv. Det var jeg lige lidt forelsket i....
Og er der noget der også kan lege med sine omgivelser, så er det glas!! Disse to søjler var også stort beundret af folk derude. Man kan næsten ane det... værket er fra Japan og designet af Toshio Lezumi.Det er glas i flere lag. Og alt efter hvor man står og hvordan lyset falder, giver det de flotteste farver.
UH dette her kunne også trække folk til... inclusive mig!! :) Det er lavet af Phil Price fra New Zealand. Og værket hedder Morpheus. Og alt efter vinden, drejer det sig og danner en ny skulptur!Meget organisk at se på og ultra smuk, med sin gule farve, mod den blå himmel, som først kom da jeg skulle til at hoppe i bilen igen :)
Og lidt dansk skal vi da også lige have med her :) Designet af Bjørn Kromann-Andersen. Og navnet er, til min forundring: "This is not an acorn".... for hvad hulen er det så???!! ;)
Men der er noget fedt over den... noget jeg ikke lige kan forklare.
Jeg har flere billeder, men dem kan i se her! Ellers bliver i vist trætte i Scroll-fingeren!!
Udstillingen slutter imorgen... så hvis du liiiiiige skal nå det, i sidste øjeblik, som jeg!!!! ;) Jeg synes det er det værd og havde jeg muligheden, tog jeg derop igen imorgen og brugte mere tid på at kigge. For der var også nogen jeg ikke fik set! :)
Michael Jackson er ikke mere....
fredag den 26. juni 2009
Jeg må indrømme, jeg troede at dette igen var en and. Eller bare ondsindet sladder. Men det ser ud til at alle medier nu er enige.... Han blev kørt på hospitalet med hjertestop, var så i coma og er nu sovet ind.
Meget kan man sige om ham, godt som skidt.... men han var et musisk geni! Det kan ingen tage fra ham!!!
Personligt har jeg aldrig troet på beskyldningerne imod ham. Men det er en helt anden snak og det kan diskuteres herfra og til evigheden....
Nu vil jeg sætte "Beat It" på iPod'en og lytte lidt mens jeg sender en masse tanker til hans børn og familie!
Sankt Hans Aften
onsdag den 24. juni 2009
Nanna og jeg tog til bål, inde i Kolding, ved Koldinghus. Hvor der på søen var et lillebitteteeenyweeeny bitte bål ;)
I hvert fald tog det ikke lang tid om at brænde ned :) Men bevares, det var super hyggeligt og vi sad længe og bare kiggede ud over søen, før vi tog en traver rundt om den.
Men sikke smukt der er derinde, sådan mens lyset svinder mere og mere. Slotte i sig selv, er jeg helt skudt i , med de smukke rå murstensvægge. Men udsigten derfra er bare så dejlig....
Man får jo lyst til at flytte til Kolding. Gad vide hvad jeg kan få en 3 vær. lejlighed til derinde....
Mon de vil leje et værelse eller to ud til mig, på Koldinghus? Udsigten er da skøn.... ;)
Mæt af indtryk og gåtur, kørte vi hjem igen. Dog med et lille ekstra ærinde, forbi Farmors grav. Jeg ville gerne lige se den sten der var kommet på. Den er så smuk, med indridsede blomster på stenen. Det kunne ikke være mere sigende.... Farmor som elskede blomster. Hun hamstrede stiklinger de mærkeligste steder ;) Og blomster visnede ikke hos hende, tværtimod!!
Det var godt lige at se...... :)
Daisy
tirsdag den 23. juni 2009
Jeg er totalt vild med disse blomster og jeg kommer næsten altid hjem med et foto eller to, af dem.
Dette foto bør dog ses i fuld størrelse, da det bliver nooowet grumset af at blive formindsket her på blogger.
Nå, men mæt på strik, snak og foto, vil jeg nu finde dyner :) Godnat derude!
Strikkecafé i Kolding og solnedgange
mandag den 22. juni 2009
Jeg måtte standse op 3 gange på vej hjem og knipse :) Desværre med en elendig mobilkamera som slet ikke yder retfærdighed til så flot en solnedgang.
Grunden til at jeg sådan kører rundt en mandag aften, i en bil, kl. 21.30.... er at jeg har været til strikkecafé inde på Café Berg i Kolding, sammen med nogen rigtigt søde strikkepiger!
Både nogen som jeg "kendte" via blogge og www... og andre jeg endnu ikke kender :) Men hyggeligt, DET var det! Og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg var der. Og jeg er glad for at jeg sprang ud i det... nu jeg er lidt genert til sådan at møde op uden at kende nogen på forhånd.
Og at det ligger 20 skridt fra banegården gør det jo bare SUPER let, når jeg nu skal øøøve mig i at køre med tog ;) Bare træls man ikke kan købe 10 turs kort herude.
Lidt af hvert
søndag den 21. juni 2009
Men det var det værd. For vi har først hygget os gevaldigt med dem der afholdt rejsegildet. Og senere ankom min lillebror, med de to børn han ofte passer. Et sæt tvillinger, en dreng og en pige, som er ultra søde og dejlige. Krudtugler med stort K, og så super charmerende, så det er svært at stå for :)
Og sammen med Nanna, Louise, mine forældre, min bror og de to børn, hyggede vi igennem resten af dagen. Der var fælles aftensmad og boldspil på græsplænen.... altså ren rå familiehygge!
Sådan noget kan jeg slet ikke få nok af :) Det sender mig lige lukt tilbage til da jeg var barn, hvor det var min bror og jeg der spillede bold med onkler, tanter, fætre og kusiner eller bedsteforældre. Nu er det os der hygger om små søde poder, fyldt med krudt og brede smil :)
Og hjemme om aftenen, stod den på film med Jim Carrey; nemlig Numer 23! En god og spændende film.
Så jeg har okkuperet min fars værksted idag. Jeg har brugt nogen tid ved hans søjleboremaskine. Så jeg har lært et og andet om strandskaller idag. Både New Zealandske og Franske skaller!!
Men nu er de også klar! Klar til at blive til smykker og andet godt :)
Men nu er mine fingre også HELT færdige for idag. Det er vildt hårdt for mine led at holde fast i en lille skal, imens boremaskinen gør sit arbejde. Resultatet håber jeg dog, opvejer smerterne i pølserne :)
Men så endte det sjove også. Store grå skyer kom væltende ind over os og lidt drypperi startede. Og nå ja, så blev klokken også næsten 18.00, så jeg måtte vel også hellere komme hjem og sørge for lidt mad til Nanna ;)
Så nu sidder jeg så her og slapper lidt af med et glas rødvin og solvarme arme og ben.... og et smil har bredt sig ansigtet, for mange timer siden og det sidder stadig og luner :) god aften til jer derude!
Pssst vil i høre noget vildt?
torsdag den 18. juni 2009
Spark Bugs
onsdag den 17. juni 2009
Jeg rodede lidt i gemmerne, i min fars værksted og fandt lidt her og dér. Og plantede mig med alle remedier, midt på græsplænen i en dejlig varm solstråle! Dagen var også startet med migræne, så jeg trængte til at lave noget stillesiddende. Der er en mening med disse Bugs, men meningen med dem kommer senere, hvis projektet lykkes.
Nogen er med vinger, nogen er ikke. Men jeg kan ikek rigtigt finde ud af om vingerne gør noget godt :)
Når idéerne er lidt mærkelige
Ganske vist
Det er faktisk slet ikke så let endda. For der er utroligt mange der har takket pænt nej tak, til at have et ungt nysgerrigt menneske under vingerne i en uge.
Men hende her havde kun to forbehold: afstanden mellem Kolding og KBH og "hvad nu hvis der ikke rigtigt var noget dødspændende på programmet i netop den uge"!
Men som Nanna kunne forklare, ville hun så i den uge, bo hos veninden i Islev. Og som Nanna sagde: "hvis jeg en dag uddanner mig som fotograf vil jeg gerne have set det der er knapt så spændende. Det bliver en oplevelse for mig uanset hvad."
Godt svaret Nanna :) Og jeg håber du får en super uge derovre!
Billedet af Nanna er helt nyt og taget af hende selv. Passer godt med hvordan vi ser hende.... med et kamera for det ene øje ;)
Le Mans og penselsvingeri
søndag den 14. juni 2009
Mavenfornemmelsen er tung. Sommerfuglene er faldet i søvn og man føler sig sådan lidt... nå! :(
Natten, ja hele vejen igennem løbet, er gået med at færdiggøre dette maleri. Endnu et i GULF rækken. Jeg har hørt i min øresnegl, at de nok får lov at hænge og pynte i et telt med GULF merchandise, på en racerbane, inden ret længe. Nu må vi se :)
I hvert fald har jeg malet et udsnit af en bagende fra 1968 Ford GT40 Mk II (Chassis # 1076), som blev kørt af David Hobbs og Mike Hailwood og endte på en tredje plads i Le Mans 24 timer, i 1969.
Dog var det løb bedre kendt for den ret dramatiske afslutning mellem Jacky Ickx i #1075 og Hans Herrmann i en Porsche 908.
Hmm mens jeg sidder her og skriver, er der forlydender om regn her kl. 11. Det er bestemt noget der er sød musik i mine ører... for der er ikke nogen tvivl om at Tom er kendt for at være god i regnvejr!!! :)
Le Mans 2009
lørdag den 13. juni 2009
De syv danske kørere:
1. Tom Kristensen, Audi R15 – LMP1 (Ham kender vi jo så godt :) )
15. Christian Bakkerud, Audi R10 – LMP1 (Helt ny og kun 24 år gammel. Bakket op af Tom K.)
31. Casper Elgaard og Kristian Poulsen, Porsche RS Spyder – LMP2 (De to gutter kender vi fra Dansk DTC )
32. Juan Barazi, Barazi Epsilon – LMP2 (En mere ukendt dansker og det lyder slet ikke så dansk vel?)
63. Jan Magnussen, Corvette C6.R – GT1 (Jan Magnussen kender vi næsten lige så godt som Tom. Og han er drøn god også)
89. Allan Simonsen, Ferrari F430 – GT2 (Allan, rigtig god kører også, som sidste år fx. kørte sammen med Lars Erik Hjulspin.)
Billederne er mine egne, taget i 2006 da jeg var dernede. Og det var før jeg fik et ordentligt zoomobjektiv!!! Men for DÆLEN hvor vil jeg da meget hellere være dernede, end se det fra sofaneseren!!! ;)
Hepper du også???!! Jeg håber på Tom, fordi han fortjener det og fordi dette er det 77. Le Mans.... Og alle der kender Tom, ved at han har noget med tallet syv!!! ;)
Smykker i lange baner
torsdag den 11. juni 2009
Så jeg brygger på en lille returgave.... sscchh...
Igen har jeg fået en ladning Paua skaller. Og denne gang var der nogen sjove nogen med hul i midten. De er blevet til to ringe, bestående af skaller, en del fra en smykkelås og en gummi o-ring :) Nemt og alligevel unikt.
Her ses ringen fra siden af. Den er sjov for den har en naturlig form som en lille blomst.
Og den anden halvdel af smykkelåsen i sølv, skulle da også lige bruges. Så et lille stykke Paua med hul i mere, og endnu en ring blev lavet.
Smykket til venstre, har du sikket ser her før ;) Men der er kommet flere til. Men denne gang med tynd tynd tråd, som mine fingre langt bedre kan arbejde med. Og til de lidt mindre skaller, ser det jo hammer flot ud.
Her er hvad hele pakken indeholdt :) Hun sendte mig både en HEL (øh halv) Paua skal... så nu ved jeg hvor store de er og hvor smukke de er :) KÆFT den er lækker. (RETTELSE: en lille rettelse fra den søde giver af de flotte Paua.... En paua består ikke af to halvdele, som en østers fx... men kun af EN... den er blød på undersiden og suger sig fast til sten osv )
Med i pakken var også skaller til nye smykker. Et par øreringe der er fint forarbejdet og lige til at svinge med. Og en pakke kiwisæbe... hihi sjovt som det ligner fuldstændig en udskåret kiwi ;)
Til sidst blev det også til lidt armbånd idag. Helt uden Paua og bare sådan fordi. Nu er det jo snart ... øhh... sommer, så der skal noget hvidt til ;)
NU vil jeg se Tom K i tv... vi skrives....
Maleri og ondt i skulder
søndag den 7. juni 2009
Men ihhh hvor har jeg dog bøvlet med den blå farve! Ved du godt hvor svær blå er at blande i nuancer??? ;) Og hvor stor forskel der er på vådt og tørt blåt?? I forhold til andre farver i våd og tør tilstand.
Men nu er det endt som det er... og jeg er ganske udemærket tilfreds. Og det er mig der bestemmer resultatet her.
Maleriet er også gået uhyre langsomt det sidste døgn. For igår, da jeg var til Guldbryllupsfest, som fotograf, gik min skulder af led. FOR F***** hvor gør det bare hamrende ondt - og stadig idag er min skulder og arm helt smadret. Jeg kan ikke tage ting ud af mine overskabe og jeg kan heller ikke løfte en liter mælk, hvis den skal ud fra kroppen!Og jeg undrer mig over så nemt den røg ud af led! Jeg gled på et klinkegulv og lavede et eller andet underligt spjæt ud i luften med armen.... og smæld røg den ud af led og inden jeg landede næsten på bagdelen, smækkede den tilbage på plads igen.... mens jeg nær havde tisset i bukserne af smerte.
Og de fine miner skulle jo holdes ikke? Så jeg fortsatte, NÆSTEN uden at fortrække en mine, ud på toilettet hvor jeg bandede og lod tårerne stå op i øjnene. Men grimt, som man i slowmotion, så sin skulder og arm i en sær vinkel, som den ikke skulle se ud... og nå at tænke PIZ osse.... inden den smutter tilbage igen.... argh.
Tænker at jeg lige skal høre lægen ad imorgen om det nu er ok, sådan som armen gør idag....
Men hvor var det godt jeg så kunne male idag, med en anden hånd!!!! :)
Antichrist
fredag den 5. juni 2009
Jeg må sige den film er i en klasse for sig. Den skal grubles over og tygges på... uden tvivl.
Den er ikke så grufuld, som jeg synes den er lagt op til at være. Men der er bestemt scener deri, der ikke er for tøsedrenge!
Filmen er umanerligt fedt filmet, hvis du spørger mig! Men jeg er også "skadet" af at have fotografi som interesse... og det smitter lidt af på det at se film.
Men den ros skal han altså have, ham Lars von Trier....
Men jeg tror det er første gang, nogensinde, jeg og mine følgesvende, er trådt ud fra en film.... stumme! Ikke et ord er der faldet om filmen, andet end noget mumlen og noget jow jow.....
Men mon ikke meningerne, begynder at boble frem, i løbet af imorgen? :)
Hvis du savner at se en film, hvor du ikke får budskabet proppet ind i hovedet med en bulldozer.... Men en film, hvor du skal undres, væmmes, føle omsorg, chokeres, mærke medfølelse og alt det hele på een gang... så skal du se Antichrist!
Om man kan kalde filmen: "en god film"... det kan diskuteres. Men hvad ikke kan diskuteres er, at filmen i den grad er anderledes, på tværs af hvad man ellers støder på, skævt tænkt og hamrende fyldt med sex, død, sorg og vanvittige drejninger!
Lidt tyndt
torsdag den 4. juni 2009
Der er disse.... som ses foroven (klik stort for at se rigtigt). Og ellers er det næsten grønt i grønt lige nu.
Noget siger mig, der skal nye ruter til... :)
Tiden går ellers med at male lidt på endnu et Gulf maleri... denne gang med mere perspektiv i. Og denne gang, til de bilinteresserede, i de gamle originale Gulf farver.
Det er ganske vist....
Jeg skulle være at finde på World Art Expo 09.... og så kan jeg slet ikke selv komme over og se det!! Desværre...
Men jeg modtog en email om at NU hænger alt på væggene og er klar til at blive beskuet, af guderne må vide hvor mange. Og plakaten ovenfor, viser da også mit navn. (klik det stort for at se)
Jeg har jo vidst det i nogen tid nu. Men det er stadig, nøjagtig lige så underligt og surrealistisk, som det var da jeg fik den første mail derovre fra. For når man ikke selv kan se det og kun kan forholde sig til korrespondance på emails.... så giver det en underlig følelse af stolthed, usikkerhed, og et kæmpe mix af "kan det nu helt passe" følelser, på een gang.
Der er sat en aftale i stand, med een derovrefra, som vil forsøge at komme til at tage et foto af mit lille bidrag. Dér, midt blandt 400 udstillere fra 50 lande!!
Jeg blev spurgt idag: " Hvad vil du så bruge det til ? "
Er du gal en pause der kom fra mig......... øhhh eeehhhh.... bruge det til, siger du??!!
Ja altså, hvad jeg ville bruge det til, hvis nu nogen så det og faldt for det... og ville give mig en opgave!?!?!
WHAT??!!! Se sådan har jeg ikke rigtigt tænkt på det. For det virker bare en tand for langt ude. At MIT lille bidrag, sendt fra mini Danmark, til stooore USA, skulle fange nogens interesse, som så vælger at vil bruge MIG til noget??
Svaret var, på ægte jysk: " Arj do, dén må du længer' u å æ land mæææ"!!!
SØGES SØGES SØGES !!!
tirsdag den 2. juni 2009
Kender du en fotograf? Er du fotograf? Som gerne vil have en ung nysgerrig og lærevillig fotografspire, under vingerne i en uge?! Så vil vi blive helt utroligt glade :)
Det vil være allerbedst hvis det er i relativ kort afstand fra Kolding området.
Alternativet er en uge på en skole, og det ER bare ikke lige så sjovt vel??! Vi behøver svar allerede i næste uge... da skolen skal planlægge hvem der skal hvad!
Kontakt os her:
Mor:
email: momsen(@)stofanet.dk
Telefon: 25 38 18 87
Nanna:
email: nanna.ellegaard(@)hotmail.com
Totalt grineren
mandag den 1. juni 2009
Inden jeg får et ramaskrig over at jeg kører pocketbike, eller rocketbike, som denne hedder. Så bare rolig... vi kørte på en lukket blind vej og kun et par ture frem og tilbage!
Jeg fik mig bare en god griner! Og blev overrasket over hvor meget fart der er i sådan en bette ting! Hvor bruger man dem egentlig?
Denne her er til salg på Den Blå Avis lige nu... hvis det var noget?? :)
Dagen har ellers været hyggelig idag. Ikke en disse har vi lavet og solen er blevet nydt fra terrassen! Og aftensmaden bestod af grill idag.... hyggeligt!