Det var nu hyggeligt

tirsdag den 25. december 2007

Hvor var det bare hyggeligt, den Juleaften, hos mine forældre :)

Det er længe siden jeg har grinet og smilet SÅ meget!
Vi har haft det så sjovt. Det plejer nu også at ende lidt i hat og briller, så ikke noget usædvanligt her!

Helt efter sædvane, bestod julemiddagen af kalkun, flæskesteg, kartofler, brune kartofler, mors dejlige sovs, franske kartofler og rødkål. Dernæst verdens bedste ris a la mande!!

I år fik Nanna mandlen, for første gang, på helt ærlig vis ;) Pigen vandt en æske chokolade, men det er ikke noget Nanna smæsker sig med, så den fik jeg ;) Tak Nanna!

Magen vandt mandel nr.2 og vandt også en æske chokolade, men den fik jeg ikke også ;);)

Efter at have slået mave.... hvilket var tiltrængt, tog vi nogen raske runder om juletræet, der stod og lyste så flot! Puuuha - det var ret hårdt at "løbe om træet"!! Men der skulle altså lige laves plads til diverse lækkert konfekt. Igen... der er ikke noget der slår mors hjemmelavede sweizerpastiller og julekugler... mums!

Efter al spiseriet gik der gaveræs i det. På den sjove måde altså! Nanna havde igen "Den bedste jul", og fik "de bedste gaver nogensinde" ;) Dejligt!! Men hun fik så også den iPod, hun har ønsket sig længe :) Og lækre Friis & Co. ting.

Selv blev jeg begavet med både garnvinde, krydsnøgleapparat, lækker elkedel, litermål i rustfrit stål, dampstrygejern, duft og en æske chokolade :)

Aftenen sluttede sent og alle gik hjem med brede smil... trætte, mætte og glade :)

God Jul til jer alle derude!!!

3 kommentarer:

Merete sagde ...

Tak i lige måde, Tina. Rigtig gode gaver, du fik. Jeg bare elsker mit krydsnøgleapparat, det kommer du nok også til.

IF Stjernen sagde ...

Sikke dejlige gaver du har fået. Om et par uger kan du slet ikke forstå at du har kunne leve uden garnvinde og krydsnøgleapparat ;-)

B

Tina sagde ...

Merete: Jaah skønne gaver og jeg elsker allerede krydsnøgleapparatet :) Nu er det ikke n pine at skulle vinde garn op.

Britta: Velkommen hjem igen ;) Neeej vel? det bliver super!!

Send en kommentar