Flytningen lykkedes. Vi fik nøglen fredag middag. Drønede som en gale ud og sikrede os flyttebilen (Det var tæt på det ikke lykkedes), drøøøønede så til Fyn og pakkede alt hans habengut og kørte godt trætte hjem om aftenen. Mens vi efterlod en meget spændt mand tilbage i lejligheden, til en sidste nats søvn i det gamle. ;)
Idag kl.8 hentede vi så flyttebilen og drog til Fynsland igen. Først skulle der lige ønskes tillykke til manden min, som fylder 40 idag ;)
Tillykke skat, jeg elsker dig!!!Så fik vi pakket bilen og ryddet lidt ud i tingene. Startede turen vestover mens vi vinkede farvel til de små kendte byer og sidst men ikke mindst Fyn.... det var med blandede følelser tror jeg.
Også mange mange mange skridt vi har taget idag. Pakket ind og pakket ud.
Vi har nået en del. Vi har pakket alle møbler ud, tørret rejsestøvet af og pakket en smule ud. Sat lamper op og gjort det hyggeligt for ham.
Imorgen hedder det så rengøring i den gamle lejlighed, det magtede vi ski ikke idag. Ikke mere krudt har vi nok af. Så imorgen tager vi lige og lukker og slukker derovre.
En ny tid begynder nu for os alle. Vi kan bedre hjælpe til med lidt indkøb, rengøring, men ikke mindst bidrage til følelsen af tryghed og sikkerhed i, at vi kan være hos ham inden for 5 minutter.
Jeg har SLET ikke haft tid og ej heller lyst til at sidde her ved pc'en de sidste dage! Jeg har været SÅ færdig, træt og har haft virkelig mange ledsmerter! Det er hårdt at flytte, når man slet ikke har ledene til det.
Men når man ser hans smil og RO og glimt i øjnene idag, så er det så skisme det hele værd!!!
(billedet er fra igår aftes, hvor alt var pakket og vi sad og fik en sludder om hvordan det mon ville blive at flytte så langt væk)
4 kommentarer:
Godt, at det hele lykkedes alligevel! Og sikke et stemningsfuldt foto. :-)
Sikke nogle dage i har haft, kan skisme godt forstå du/i er færdige.
At ham er glad er jo dejligt. Det bliver en lettelse i det daglige og far og søn kan se lidt mere til hinanden.
Det er et helt fantastisk billede - sikke en stemning, man er slet ikke i tvivl om, at det handler om nærhed, samtale, livet.
Tillykke til din mand.
Håber du finder lidt ro og fred til dig selv på et tidspunkt.
Lea: Tak :) ja det lykkedes og det er SÅ dejligt.
Yt: Ja jeg må tilstå det viste sig laaangt hårdere end jeg havde regnet med. Men også pga. det ekstra bøvl pga. kommunen jo. Det bliver godt nu, det er jeg sikker på. Men også anderledes.
HelleK: Tak for rosen af mit foto :) Tak for hilsnen til min mand!
Ro... det kommer nok her efter jul. Så må jeg smække stængerne op og fortælle folk at det er "mig-tid"!!!! ;)
Send en kommentar