Lidt off ..

søndag den 23. september 2007

Jeg er her ikke så meget de her dage.
Mandens far har i et stykke tid ikke rigtigt været sig selv, og vi har ikke forstået hvorfor. Ej heller har han.
Det kulminerede så i torsdags hvor han ringede om morgenen, og hvor jeg strax kunne høre at han ikke talte ret godt og at han var meget ked af det. Begge dele helt omvendt af hvad vi kender....

Vi tog ned til ham, så hurtigt som muligt, hvor han i mellemtiden blev indlagt efter hjælp fra en hjemmeplejer. Men inden vi nåede fra Jylland til sydfyn, var han hjemme igen, med besked om at de ikke kunne finde noget.

SÅ reagerede vi! Manden kunne ikke tale normalt... højre side af kroppen nægtede at følge med som den plejede, og han brød sammen i ukontrollabel gråd hele tiden... alt sammen tegn på hjerneblødninger eller blodpropper. Det kunne selv vi se!!

Så afsted på hospitalet med ham igen.... og der er han stadig.

Det viste sig at han havde mange små blodpropper af forskellig dato. Så nu venter der en lang kamp med genoptræning og nok også en bedre egnet bolig.

Så vi er ikke så meget til pc og henslænget adfærd... vi har travlt med at ringe rundt, trøste, bakke op osv osv.

Vi er alle ved godt mod da der ingen livsfare er... og normalt riiimelig gode chancer for at komme sig ret godt.... kort sagt er vi positive og puffer på!! Det skal man jo.... ikke? :)

14 kommentarer:

Britta sagde ...

Altså nogen gange virker det danske sundhedssystem noget oldnordisk. Man sender s.. da ikke en mand hjem med de symptomer du nævner din svigerfar havde.

Jeg er meget imponeret over din kreativitet med hensyn til tøjdukker. Du lader dig heller ikke stoppe af mangel på bestemte materialer. Du finder på alternativer, med et superflot resultat. Stort bifald herfra :-)

nettie sagde ...

Godt i ikke hoppede på den limpind, at svigerfar ikke fejlede noget........... Godt gået og go' bedring til ham.
nettie

Julia Zahle sagde ...

Søjde - du og din familie puffer bare blidt - I kender hans far bedst. *S*

Håber fremtiden bliver lysere og lysere.

Kh Julia

Helle sagde ...

Jeg føler med din svigerfar, men godt og heldigt, at han havde jer -nogle gange er man helt desperat, når man ser, hvor overfladisk en undersøgelse kan være...især når selv mennesker udenfor systemet kender alle symptomerne.
M.h.t. pufferiet så vær forsigtige, jeg har selv lige været igennem turen med en blodprop, jeg fik heldigvis ingen men, men når man hele tiden får at vide, du ser vel nok godt ud, du har det da rigtig godt, så bliver man altså ked af det, når man slet ikke føler sig godt tilpas. Så husk at spørge hvordan han har det og tag udgangspunkt i det, i stedet for bare at regne med, at det går godt, hvis han ser godt ud.

Tina sagde ...

Britta: nææ jeg var også overrasket over at de sendte ham hjem igen. Uden at have set ham den morgen tænkte jeg blodprop.

Nettie: Jeg har desværre selv boblet rundt i sygehussystemet for længe og har lært ikke at tage til takke med noget hvor jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at noget er galt. Jeg harlært at råwe højt ;)

Julia: Vi håber også det absolut bedste. Og vi håber at han en anden gang siger til, langt før.

Helle: Tusind tak for dit gode råd! Det er svært at hjælpe nogen gange, for han siger IKKE sin mening. Hvis du spørger ham fejler han intet overhovedet. Det er lægerne der er inkompetente og ikke ved noget, mener han. For han har ikke ondt!!! så derfor kan det jo ikke være en blodprop mener han. Så han er lidt svær at hjælpe.

MEN han vil gern ekomme frisk tilbage. Så han får nikotinplaster på (nul røg på sygehuset) og taler om hvor let det er og at han ikke vil ryge mere når han kommer hjem. (gad vide om de har snakket med ham om det).

Men vi taler ikke hen over ham... vi kommer ikke med floskler. Men fortæller ham at han skal BRUGE klokken når han vil gå en tur med rollatoren. For han må ikke gå alene. Og han SKAL træne, ofte, siger fys.

Jeg tror vi er på rette vej. Og idag skal jeg se om jeg kan starte noget op med en ny og bedre bolig.

JEg er glad for at høre at du er uden mén idag Helle!! det giver også OS håb om at han kan komme sig!

Tusindfryd sagde ...

Hvor var det godt I reagerede. Rigtig god bedring med ham. Min gamle far havde en blodprop i oktober sidste år og var meget, meget syg. Jeg troede ikke han ville blive sig selv igen, men det er han. Og endda så frisk at han har mod på en tur til Kina til november... Håber det går lige så godt med din svigerfar.

Knus Dorte

Laila sagde ...

Jeg følger trofast med herinde, men jeg er ikke så god til, at kommentere. Men i dag skal i vist have en hilsen og et blog kram. Godt i har hinanden og pas godt på jer selv.. Vi venter tålmodigt på bedre tider, hvor der er plads til blogning også!

Karen S sagde ...

Jeg ønsker al mulig held og lykke og god bedring og kærlighed og varme positive tanker.

Kh Karen S

Tina sagde ...

Dorte: Det var da en succeshistorie!! Godt at høre man KAN komme sig så godt :) Jeg håber det bedste her. I nat har han haft ondt i ryggen og blev tjekket for lungerne... men mere ved vi ikke.... Han er ikke ret meddelsom ;)

Laila: Tak ska du have!!! :)Jeg blogger lidt af og til. Når jeg har lidt at vise og lidt at snakke om. Jeg følte bare jeg måtte af med det, da jeg begyndte at få mails om hvor jeg var ;)

KarenS:Tak skal du have Karen!! :)

kludemutter sagde ...

Godt i kæmpede,bliv ved med det.Tænker på jer, for sygehus systemet er en hård nød at knække.
Knus Yt.

Faster´s corner sagde ...

Uha Tina....kan godt forstå hvis du på alle måder er mere off end on.

Godt du har dine mange forskellige sysler at aflede på - eller finde roen i, til at gennemtænke.

Hvor var det godt at I ikke lod stå til og nu arbejder videre med at skabe så gode rammer så muligt for ham, uden unødvendig indgriben!
Det er altid svært og en balancegang når man skal overbevise og vejlede andre om, hvad de med rimelighed kan forlange af hjælp - og der må I være oplagte som dem der kender ham bedst og som hans nærmeste!
Held og lykke med det hele.....og hvor er han heldig, at det er lige netop dig, der kender systemet så godt, der er hans svigerdatter!

Tanker til dig fra Krista.

Helle sagde ...

Sygehuset har helt sikkert snakket med ham om røg - det er hovedårsagen til blodpropper, da jeg var indlagt, ville jeg snakke om, at jeg vejede for meget, men det var de slet ikke interesseret i - røgen var det de hele tiden vendte tilbage til. Jeg ryger heldigvis ikke.

Helle sagde ...

Jeg glemte lige...når han nægter at se i øjnene at han er syg, så kan det være fordi han er bange. Når man har haft en blodprop lærer man angsten at kende, angsten for at det skal ske igen, angsten for døden, angsten for at miste dem man elsker. Jeg kender ikke din svigerfar, men for mig var det rigtige og letteste, at snakke med fremmmede om angsten, det er så svært at snakke med familien om det.

Tina sagde ...

Tak for alle jeres søde hilsner :)
Vi tror vi har fod på tingene nu. Han får god hjælp og hjælpemidler og har selv fundet kampgejsten frem! Han har fået at vide at eneste vej frem er HAMSELV! (af sygehuset) ;)

Send en kommentar