Så var det atter tid til årets chilibegivenhed :) Nemlig
Chilifestival 2013 - hos Bjarnes frø og planter i Rimmerhus.
Jeg var afsted sidste år og jeg var totalt solgt og kunne slet ikke få nok. Så der var ikke svært at beslutte sig i år, om jeg skulle med eller ikke. Så fluks blev der bestilt hele den samlede pakke!
At besøge festivallen som gæst, var ganske og aldeles gratis. Men jeg ville gerne med til afterparty med overnatning og morgenmad. Overnatning og morgenmad fortrød jeg nemlig sidste år, at jeg ikke gjorde... det er pænt irriterende at skulle køre hjem igen, når man lige er så godt igang med at hygge sig.
Dog skulle det vise sig at det ikke var sådan lige at komme derop til tiden. Jeg ved godt chilifestivallen åbnede dørene kl 10 og at man jo bare kan komme dryssende når det passer ind. MEN ikke når man har brygget, smagt og kogt en lækker sauce, der skulle være med i saucekonkurrencen. Og reglerne sagde at saucen skulle være indleveret kl 10.45!
Og da jeg stod hjemme i mit køkken, få dage før festivallen og skulle lave en ekstra sauce, efter at min konkurrence sauce var færdig - ville skæbnen at jeg skulle plante én af mine lækre Microplanes (
den yderst til venstre) i min højre ringfinger, så en del af denne (fingeren) nu er skyllet ud til kloakrotterne! Jeg tror nok lige der kunne danses en vild smertesdans, mens jeg forundret grublede over hvad dælen der lige skete der?
Men faktum var, at brygningen af sauce nr. 2 var indstillet og nattesøvnen spoleret. Men rigtig træls blev det natten op til Chilifestivallen, hvor kroppen valgte at gå all in mod infektionen - hånden begyndte at dunke i cirka samme rytme, som de fjerne naboers techno musik. Et opkald til vagtlægen var uundgåelig, for at udsætte chilifestivallen var ikke en mulighed. Så kl. 04.00 om natten (!! Jo det er SÅ meget nat for mig), måtte jeg et smut til vagtlæge, der på mest sadistiske manér, rensede min finger og pakkede den ind i funklende hvidt plaster og stak en recept på penicillin i den raske hånd.
Hurtigt kunne mine ringe evner udi hovedregning, gøre mig klart, at der nu kun var 3 timer til jeg atter skulle op for at kunne nå at komme på apoteket, inden turen gik til Rimmerhus.
Men saucen og jeg SKULLE bare frem nu. Jeg havde glædet mig i måneder til at hilse på de dejlige chilifolk og jeg troede virkelig på at min sauce havde en fair chance. Så op og afsted, med rande under øjnene og kæberne gabt af led.
 |
| Chilihouse.dk |
Jeg siger det bare - Det var det hele værd!! :) Aldrig så snart jeg fik parkeret Poloen på parkeringspladsen og småløb op mod sauce-boden, mærkede jeg det : Duften af capsaisin og lyden af snakkende glade mennesker :) YAY! Årets Chilifestival er skudt igang.
Lynhurtigt fik jeg hilst på nogen kendte ansigter fra året før og fra flere af vores dejlige
chilifora på facebook.
Jeg ved ikke rigtigt hvordan det kan lade sig gøre - men inden for mindre end en time, var min pengepung lidt tyndere og tasken tung af chilimarmelade, sauce, chilifrø og alskens andre ting. Det må være noget med, at når capsaisinerne går ind, så går forstanden ud... eller?
Eller også var det den lækre Tequila jeg smagte ret hurtigt efter ankomsten? Og jeg som troede at Tequila bare var Tequila. Klogere bliver man altså også af at besøge sådan en festival :)
Klogere blev jeg også på chilier. Jeg var på rundtur med Verner i drivhusene. En af min yndlingspersoner i chiliverdenen. Verner brænder for chilier, præcis som jeg gør. Og han forstår, med sit smil og vestjyske lune, at fortælle og dele ud af sin chilividen - på en måde så man kun kan blive smittet. Han er et af de mennesker man bliver glad af at være i nærheden af.
Og jeg skal love for jeg fik smagt på chili. Og jeg havde ikke mindre end et par snese af de stærkeste fætre med hjem til videre selvpineri. Det er en ret smart måde at smage på spændende nye sorter, uden først at skulle vente fra februar til september, for at hitte ud af om denne sort nu også var noget for mig. Jeg er ikke altid SÅ hulens tålmodig.... som en klog mand engang sagde: Det er kun sportsfolk og idioter, der springer over hvor gærdet er højst. (Jeg tror det var Jesper Klein)
En anden karismatisk fyr, delte også ud af sin viden. Nemlig Søren, der er "far" til den nye danske chili : BOC , eller Bhut Orange Copenhagen. Han fortalte livligt og indlevende om tilblivelsen af denne nye fantastiske chili. Jojo, man må godt bruge ordet fantastisk i denne sammenhæng.
Nu har jeg nemlig efterhånden smagt en hel del forskellige chilisorter og denne er, ifølge min helt egen personlige erfaring, den eneste der ikke har den der grumme "naga" smag. Ofte har jeg hørt folk fortælle levende og entusiastisk om "Smagen af citrus" i én eller anden dødeligt stærk chili. Og jeg har selv tænkt : Citrus? hvor? .....
Haha aaarj pjat, jeg har tænkt: Hvæææs sprut, haaaark, SHIT den er stærk, men hvor er smagen?
Men se, med denne BOC er det faktisk ret anderledes. Allerede når man snitter den, vælter duften af orange ud. Og yeees, man KAN rent faktisk smage at den smager frugtig og orange agtig ... også når der er gået 3 minutter og styrken begynder at give hikke og ørerne begynder at kilde :)
Nu kunne det godt lyde som om jeg var vældig sej til de der onde sadistisk stærke chili. Det er i den grad en sandhed med modifikationer :) Men på festivallen, var der tilmeldt ikke mindre end 15 seje fyre (og en kvinde), til chilihead konkurrencen. Du ved, den slags mennesker hvis indre er belagt med samme materiale som Apollo 13!
Det var lige før jeg fik mavepine af at kigge på, at den ene seje person sprang ud af konkurrencen efter den anden. Nogen løbende, med hånden for munden - andre med ydre stoisk ro, mens panikken i øjnene røbede at NU var det ikke sjovt mere.
Men én mand var en lillebitte smule sejere end alle de andre. Nemlig ham der viste mig rundt i chili drivhusene: Verner! Tillykke Verner, du er gjort af et særligt stof!
En anden, der også er gjort af et særligt stof, er Klaus Wunderhits! Han gæstede også vores festival, med et underholdende og festligt indslag. Både han, Bjarne (
der er indehaver af Bjarnes frø og planter) og publikum, fik smagt på stærke chili under en masse jokes, grinen og lidt snak om vindstyrker.
Kender du ikke allerede Klaus, så synes jeg du skal
kigge ind til ham her!
Faktisk kan man koge hele festivallen ned til at vi alle havde chili på hjernen, for en HEL lang dag.... og for nogen af os, natten med. Nanna på billedet herover, viser det så fint, med hendes lækre chilihat.
En af de ting jeg glædede mig til, var afterpartyet. I år stod menuen på pulled pork, som jeg er blevet ret vild med. Hvis du ikke allerede vidste det, er det jo det nye sort, indenfor mad. "Alle med respekt for sigselv har prøvet at lave eller spise pulled pork" - har jeg hørt.
Men hvor om alting er, så var det ultra lækkert. Ikke mindst den lækre hjemmelavede coleslaw, salsa, guacamole... og det allerbedste indslag: Slushice med mojito !!! Jeg ved ikke hvem der fik den ualmindeligt geniale idé, men jeg bifalder den på det vildeste :) Sådan en maskine kunne jeg godt bruge på min terrasse!
Efter en lang dag, med indtagelse af alt for meget chili (haha, aj det kan ikke lade sig gøre), tilpas mængde alkohol og rå mængder snak, grinen og hyggen... var det tid at smutte ned i teltet. Jeps, undertegnede sov i telt for første gang i mange mange år. At slå sådan et telt op ene mand, er i sig selv en udfordring.... men endnu større udfordring er det, for en træt kvinde.... med en snert af alkohol i blodet, at finde et telt i mørke. Dernæst krybe rundt som en ål på land, for at hoppe af flere lag regnvådt tøj. Føle sig frem (for man har ikke været så klåååg at tage en lommelygte med), for at finde noget passende tøj at sove i. For så at forsøge at skrue sig ned i en lang slank sovepose, uden at dratte ned af en hårdt oppustet luftmadras. Helt ærligt, jeg siger det bare: Jeg er 160 cm høj og 45 kg tung.... hvordan hulen kan et voksent menneske af normal størrelse skrue sig ned i sådan en sovepose?
Men uanset hvad, så landede jeg udmattet, efter kampen med soveposen på den uregerlige luftmadras og faldt i søvn. Kun for at vågne lidt senere og frygte at naturens rasen, ville flå telt og indhold med sig. Wohooo , der var gang i den :) Til min store lettelse, forblev både telt, madras og jeg på jorden.....
SÅ er det tid at stå op - hørte jeg en kalden udenfor teltet. Ergo, tænkte jeg, måtte jeg jo have sovet. Men faktisk følte jeg mig forbavsende frisk, efter de få timers søvn både natten før og denne blæsende af slagsen. Man bliver dælme godt nok frisk under påvirkning af capsaisiner i luften, tænkte jeg og væltede ret uelegant ud af den stramme sovepose. GODT andre ikke kunne kigge ind i mit telt.
Atter var der en summen af snak om sorter, saucer, planter og næste års sæson. Ihhh hvor havde man ikke lyst til at køre hjem. Men alt godt har jo en ende, har jeg hørt. Og dette var da også tilfældet her.
Da vi havde forsøgt at gå lidt til hånde med oprydningen.... (ja jeg håber jo stadig man var til hjælp og ikke bare gik i vejen ;) ) så gik turen atter hjem.
Med bilen fyldt af alskens nyanskaffelser, bytterov og gaver.... og hovedet fuld af glæde over at have tilbragt et døgn sammen med andre chilitosser... gik turen atter hjem :) TAK for en dejlig Chilifestival - jeg er SÅ klar til næste år!!
SES vi den 13. september 2014 til Chilifestival???
Jeg kommer helt sikkert igen og medbringer en ny sauce for 3. gang.... for 3. gang er nemlig lykkens gang, har jeg ladet mig fortælle :) I år fik jeg nemlig "kun" en delt 4. plads, ud af de 24. deltagende saucer. Sidste år fik jeg en 3.plads.... så næste år MÅ da kunne ramme den der 1.plads ikke?
(Flere fotos fra chilifestivallen her :) )
Hvis du vil have opskriften på min sauce, så finder du den
her!
