Wohooo så kom der sne

mandag den 14. januar 2013


Så landede der lige 10 cm sne i min have igen :) Det havde jeg ikke lige set komme. Jeg havde kun troet der ville komme et par cm, højest.

Men... the more, the marrier! Og det gav jo grund til at komme ud med kameraet, da jeg spottede at sneen for en sjælden gangs skyld, faldt som små perfekte stjerner! Eller dvs, det gjorde det i nat, hvor jeg stod og ærgede mig over manglende lys til at knipse. Men nogen af fnuggene her til morgen, faldt stadig som stjerner, mens det slog mere og mere om i små udefinerbare former.


Men smukt ser der ud, når min have er lige så køn som naboens ;) Jeg har haft besøg af mange muldvarpe, eller i hvert fald en travl een af slagsen. Men det ses heldigvis ikke lige nu!

Dagen startede sådan lidt sidelæns idag. Nanna vækkede mig, da hun var kommet til at flå gummiet på vinduesviskeren i stykker, på sin bil. Så udsynet ville ikke være den bedste. NÅ - men så måtte jeg jo køre hende. Men da jeg fik startet min bil, lyste batterilampen og vinduesviskerne kørte på halv kraft. Ergo, kunne jeg godt regne ud, at det ikke ville holde til Kolding og retur.

Så i stedet gik turen ned til mine forældre. Min far kørte så Nanna i skole og hentede en ny vinduesvisker, mens jeg var så heldig at score morgenmad hos mor ;) Men Nanna kom i skole (kun 15 minutter for sent) og begge biler er igen kørende.


Tilgengæld, ser Garmin ikke ud til at have fået en sidelæns morgen ;) Hun for bare ud af døren for at "slå sneen ihjel" ;) Stor morskab - for en sneglad kat.

Så efter at have skovlet sne, både hos mine forældre og herhjemme - er jeg nu landet på sofaen under et varmt tæppe, for at holde pause og få varmen igen :) Brrr det bider godt i fingrene, selvom temperaturen ikke er så kold endda.


Nu sidder jeg så bare her og har viiildt lyst til at tage på fototur - men ih hvor jeg bare manger inspiration til, hvor jeg skal tage hen. Jeg føler lidt jeg har "set det hele", her hvor jeg plejer at gå tur :) Men det er nu et luksusproblem - for der er meget andet jeg burde nå idag.

Idag blir en GOD dag!! :)

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Så fine de snefnug er... og tænk at der er ikke 2 ens...

Jenny sagde ...

Skønne billeder! Hvilket kamera bruger du? God aften:)

Lene sagde ...

ja du er en værre sne-freak ;D altså på den søde måde. Herligt billede af Garmin. Min ældste kat var også vild med at lege i sne og gerne hvis vi gad skyde med små snebolde. Nu er han måske lidt for gammel til den slags pjat (?), men det sker da at han løber og laver bukkespring derude i sneen, men kun i meget kort tid ;D

Tina sagde ...

Tak skal i have :)

Jenny: Jeg bruger et Canon EOS 60d

Lene: Garmin opfører sig lidt som en hund... man kan også kaste snebolde til hende og så spæner hun efter dem ;)

Send en kommentar