En pludselig indskydelse

søndag den 15. april 2012


Nanna og jeg havde ellers rigget an til en søndag på sofaen, med mest mulig dovenskab! Men pludselig rejste Nanna sig op: "Aj skal vi ikke køre et eller andet sted hen?!"

Og så var der ikke langt fra ord til handling :) En hurtig beslutning og vi var på vej til Holmsland Klit, for at knipse hav, sand og natur.


Dette er helt sikkert et af de steder i Danmark, jeg elsker at besøge, allermest! Jeg kan ikke forklare det, andet end at det handler om rå natur. Bakker, sand, vand og at blive blæst godt igennem. Tankerne får lov at flyve frit og det er svært at bekymre sig om noget som helst.... bare nyde.


Og ikke mindst myriader af motiver, der springer een i øjnene, uanset hvor man vender blikket hen.


Jeg var modig i dag, og var taget afsted i klipklapper :) Det er vel sommer en lille smule forår og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Men eeeh, da man først stod i det, var det faktisk ret fodkoldt ;)

Undtagen oppe i klitterne, hvor sandet var varmet op af solen, og hvor blæsten ikke kunne nå at køle det af igen. UHA det var dejligt at stikke tæerne godt ned i sandet!


Men det kunne ses på mågerne, at der var en "vældig vind, den daw u fra west "!! De kunne næsten flyve baglæns. Og jeg sad bare der i klitterne og tænkte: Pokkers også, at jeg ikke havde nået at købe nyt kamera og objektiv, så jeg liiiige havde lidt flere mm at zoome med ;)

Idag var også dagen, hvor jeg fik årets første softice :) Vi gjorde stop inde i Hvidesande, hvor vi fik lidt mad og sluttede af med en softice med drys... mums !


Jeg tror Nanna var ved at få knopper af mig til sidst dog. For jeg skulle liiiige knipse lidt mere vand og lidt mere klitter og liiiidt mere marehalm ;) (Sorry Nanna, det er farligt at foreslå mig en fototur)


Men alting har en ende, også en dejlig tur ud til vandet :) Men oplevelsen var go og ikke mindst tiltrængt! Og som dagens lidt sjove indslag, tog Nanna en bestemmelse om at dreje ind ad en lillebitte vej. Og pludselig endte vi ved noget der hed Blåhus (tror jeg det var)..... Og denne røde trappe kunne vi pludselig genkende, som een vi havde gået på sammen, for næsten 16 år siden!!

Jeg kunne ikke huske hvad det hed dengang. Men jeg har et foto hvor Nanna går på trappen, netop der hvor hun gik idag igen. Så havde Nanna ikke taget en hurtig beslutning, havde vi ikke fået en gensyn med denne røde trappe :)

Alt i alt en SUPER dejlig dag!!!!



9 kommentarer:

Annette sagde ...

Stedet med trappen/stenen - og det skønne udsigtspunkt hedder Blåbjerg og ligger lige syd for Houstrup...Et sted jeg har været mange gange både som barn og voksen - og lige facinerende udsigt hver gang - uanset årstiden.

Tina sagde ...

BLÅBJERG var det da!!! :) Det er så anden gang jeg har været der :) Det er et rigtigt flot sted. Og næste gang jeg kommer der, har jeg forhåbentlig meget mere tid til at gå en tur i området.

Ellen sagde ...

Ja, Blåbjerg ligger lige i min baghave. Hvis der ikke var træer og huse ville jeg kunne se den fra mit stuevindue. Jeg var til strikke komsammen i Hvide SSande i lørdags. Jeg kørte fra Henneby camping, gennem Blåbjerg plantage og op mellem kysten og Ringkøbing fjord, en rigtig smuk tur i solskin. God dag.

Lene sagde ...

øj hvor en lækker tur og smukke billeder

Heidi sagde ...

Jeg elsker også havet langt ind i hjertet. Havet har hjulpet mig i en svær tid, og du har ret når du siger at man ikke kan bekymre sig når man står derude og bølgerne bruser og vinden suser. Tankerne flyver væk med vinden. Skønt. :-)

Deborah sagde ...

Som altid skønne fotos. Der ser SKØNT ud, og jeg ville gerne have sand og klitter "lidt" tættere på. Jeg har jo Øresund, men det er altså ikke det samme :-) - Så skal jeg længere nordpå, og det kommer jeg jo ikke sådan lige.

Tina sagde ...

Ellen: SIKKE en skøn baghave du har dig :) Jeg er helt vild med det område deroppe. Vi kørte ad ret små veje, i zig zag, fra Blåbjerg til Holmsland klit.... aner ikke helt hvor vi kørte ;) Men der var flot!

Lene: taaak :) Det var en super dejlig tur... og jeg sad for en gangs skyld ved siden af og kunne sidde og kigge ud af vinduet, mens Nanna kørte :) Dejligt!

Heidi: Havet er bare noget så afstressende og dejligt! Ja hovedet tømmes og kroppen gøres tung, af at gå i sand, bakker og vind :) Så dejligt!

Deborah: Tak :) Jeg ville også gerne bo lidt tættere på. Jeg bror tættere ved Lillebælt.... der er en HELT anden slags natur. Den er dog også flot... men det er ikke klitter og brusende hav.

Tina Dalbøge sagde ...

Hvor er det dejlige billeder - det ligner en rigtig skøn tur. Godt med hurtige handlinger engang i mellem ;)

Tina sagde ...

Tina: Det var bestemt en skøn tur og forhåbentlig ikke den sidste :) Jeg kan nemt bruge en HEL dag der... og aften, hvor solen går ned. Ja de der hurtige beslutninger elsker jeg !! :)

Send en kommentar