Forår og varme

Eeeeendelig fik jeg gået mig en tur!!! Jeg har i flere dage haft lyst til at svinge kameraet over skulderen og tage en smut i skoven :)

Idag blev så dagen, hvor det endelig lykkedes. Og dejligt jeg gjorde det, vil jeg bare sige. Ret hurtigt opdagede jeg at skovbunden og haverne, bare myldrer med de små røde fætre med sorte pletter på ryggen!

Nu håber jeg de alle flyver op og ber om mere godt vejr :)

Det næste jeg ser er at anemonerne virkelig ER sprunget ud! :) Jeg fik det godt nok at vide for et par dage siden. Men jeg tænkte vist egentlig at det da var tidligt. Men det er det slet ikke, hvis jeg kigger i mine arkiver. Så jeg har været helt nede og kravle idag.

Heeelt ned i øjenhøjde med myg og små planter. Helt ned i mørket, hvor de små søde anemoner ikke er vågnet endnu og står og skutter sig med lukkede kronblade.

Og helt derinde, hvor man ikke regner med at nogen kommer gående og pludselig siger: "HEJ! får du nogen gode billeder?" Så jeg spjættede selvsagt en halv meter, da en kvinde kommer gående bagfra, med en hund, og pludselig taler til mig, mens jeg venter at være helt helt alene i den "store" skov ;)

Så få øjeblikke efter at jeg havde foreviget hende her, blev hun brutalt trampet ned af en gul laborador ;)

Men heldigvis følte jeg mig ikke mere forstyrret, end at jeg kravlede videre til de næste og de næste og de næste anemoner ;)

Men så er det godt at sådan en skov også får ende. Ellers havde i nok siddet og rykket jer i håret, på nuværende tidspunkt, i ren frustration over den endeløse række af anemone fotos.

Istedet faldt jeg over disse små gule blomster, som jeg ikke kender navnet på. Men bierne var vilde med dem!! De sværmede rundt og samlede til huse. Tunge om benene, kunne man se de havde lidt sværere ved at lette end normalt. Lidt som når man ser en gammel udslidt bil, pakket med lidt for mange kasser sodavand, ved den tysk/danske grænse.

Men ikke desto mindre, knoklede de rundt fra blomst til blomst. Og atter engang blev jeg gjort til genstand for et smil og måske en undren.... fra ikke mindre end to hundeejere på gåtur.

Gad vide hvad folk kalder mig ude i byen.

Hvad jeg ved, er at jeg kalder disse små dunede nogen, for gæslinger. Og dem var der også rigtigt mange af. Pueha, pollensæsonen er godt igang allerede. Heldigvis er jeg ikke hårdt ramt. Men mærker godt til både birk og græs.

Men for hulen, hvor er det rart at se og mærke at foråret er ved at bide sig godt fast. Det bare myldrer frem med knopper der er lige ved at springe ud. Små blomster i alle afskygninger, der stikker næsten op og gør krav på solen.

Og mon ikke solen har været at mærke idag. Det er lige så smilet blev bredere end normalt og jakken blev knappet op. Hvor er det bare dejligt!!!!