ØV osse....

fredag den 27. februar 2009

Jeg er endelig nået hele vejen rundt og har lukket af. Og SÅ skulle jeg jo lige prøve!

På med vesten og et stort smil ... og så ud til spejlet!!! CHOK... jeg ligner een der er hyldet ind i en alt for stor tingest!! Den wobler og bobler og jeg kan SLET ikke fylde den ud.

Øv skuffelse....Og selvom jeg stadig mangler at samle masker op i halskanten og strikke nogen pinde dér.. så ændrer det næppe ret meget :)

Hygge shopping

onsdag den 25. februar 2009

Nanna og jeg har hyggeshoppet idag!! Ikke noget særligt... men vi havde bare lyst til det :)

Jeg fandt disse lækre keramikskåle hos Søstrene Grene. Store, flotte, tunge og lækre!!

Og oveni det, fandt jeg et par jeans i en anden butik til kun 39 kr!! Nogen gange må man godt være heldig :):)

Og sidst, men ikke mindst, sluttede vi på Bones. To gange invitation på en uge.... det er da forkælelse :) Bøvs.....

Mini til voksne

tirsdag den 24. februar 2009

Nu, efter at have prøvet at strikke Vesten i Vendestrik, så har jeg fået lidt blod på tanden :)

Jeg har forelsket mig i Mini til Voksne. Den smager lidt af vendestrik og jeg tror den passer fint til mig. Og jeg har snart set så mange flotte versioner, rundtom på bloggene.

Men nu kan jeg ikke huske hvem der designer den. Og jeg vil jo gerne have opskriften uden garn. For garnet vil jeg rigtig gerne selv vælge, da jeg er en smule uldsart :)

Kan du hjælpe?

Jeg lever!!!

mandag den 23. februar 2009

Jeg er ikke blevet helt væk ;)

Men Nanna og mor, har haft fødselsdag fredag. Og fra Torsdag til Søndag, havde Nanna besøg af sin veninde fra Sjælland.

Så der har været ture til biffen, til centret og så lige en fødselsdagsaften :)

Rigtigt hyggeligt har det været. Men ih hvor kan jeg også godt mærke jeg er træt nu!!

oo00OO00oo

Jeg skylder også lige at fortælle lidt om farmor igen! Hun er stadig indlagt, men er nu sluppet af med både drop og sonde. Hun spiser selv og er lettet over ikke at have det skidt når hun spiser!! Hvor er det bare super godt :) Nu hedder det heling og genoptræning. Både mht. maven og med de brækkede knogler.

Jeg er SÅ glad på farmors vegne :) Hun er en ener og en fighter!

oo00OO00oo

Vesten er ikke vokset yderligere, siden i sidste uge. Det har stået på hjemmehygge og ture til centret. Men så har fingrene da fået lidt ro!
Meeen vil også gerne snart være færdig med den. Jeg er nemlig spændt på at se den på. De bange anelser sniger sig på... tror måske ikke helt den klæder mig!!
Men det må vi jo se... når den bliver færdig ;)

oo00OO00oo

Igår, søndag, blev Nanna og jeg inviteret på Bones. Deeeejligt, vil jeg lige indskyde. En dag hvor jeg ikke skulle stå og lave mad. Eller rydde væk osv :) Det gjorde godt!!

Status

onsdag den 18. februar 2009

Jeg strikker stadig på vendestriks vesten. Det går ikke hurtigt. Men natten hvor farmor skulle opereres, sad jeg længe oppe og strikkede. Det gav lige en stor del. Og en pegefinger der er een stor vabel ;)

Jeg er slem til at bruge højre hånds pegefinger, til at trykke venstre pind baglæns med. Og med en knit picks harmony pind, så er spidsen altså spids ;)

Men nå, som i kan se varer der ikke SÅ længe mere, inden jeg er færdig tror jeg. Og så skal jeg ud og finde knapper.

Farmor er kommet fra opvågning. Der lå hun i 24 timer. Faren er ikke ovre mht. infektioner med mere... men vi tænker positivt og håber det bedste for hende :) Tak for alle jeres hilsner!!

Det gik godt

tirsdag den 17. februar 2009

Farmors operation gik heldigvis godt :) De havde opdaget et hul i bughulen, så intet under, hun ikke havde det særlig godt.

Nu håber vi, at det går fremad og at hun snart får lov at komme hjem igen :) Men hun skal nok lige samle kræfter, ovenpå både knoglebrud og operation.

Farmor, du er en sej kvinde :)

Tak til jer alle, for jeres tanker og hilsner :) Det ser ud til at det hjalp!

Beskyttende engel

mandag den 16. februar 2009

Det er ikke rigtigt godt med min farmor lige nu. Hun er hårdt prøvet og jeg ber til at en engel vogter over hende og passer godt på hende.

Hun er atter under kniven. Denne gang pga. noget andet og mere truende. Hun er den sejeste kvinde jeg kender og jeg håber det kommer hende til gode lige nu.

Send en masse varme tanker til hende, vil i ?

The conservatory overcoat giveaway!

WOW har i set denne skønne jakke? Og tænk engang, den giver hun bare væk!!
UHA den gad jeg rigtig godt vinde! :)

WOW did you see this beautifull coat?? And she is just giving it away!! Oh boy I would love to win!!! :)

Det ligger der stadig

lørdag den 14. februar 2009

Sneen altså. Den ligger stadig hvid og fin. Derfor, måtte jeg bare ud og trave igen idag. Trods et hulens ømt lår, kunne jeg ikke bare sidde hjemme og kigge, på det flotte solskin.

Igen idag, mødte jeg svanerne. Der flyver en flok, frem og tilbage mellem to områder her i byen. Og jeg har været heldig at møde dem, to dage i træk nu.

Denne gang, var jeg nu bare lidt uheldig, at stå under en allé af træer. Men fangede da det meste af de to her, mellem grenene.

Man kunne godt mærke, at solen havde meget magt idag. Fra grenene dryppede vand og store sneflager. Men der var stadig frostvejr, så sneen knirkede så bekendt, under støvlerne. UH hvor jeg elsker lyden, af knirkende sne!

Og jeg har slet ikke tal på alle de gange jeg måtte stoppe op og kigge på isfigurer, der hænger så flot draperet under grene og blade :)

Underligt nok, følte jeg slet ikke, der var koldt idag. Solen bagte og gav humøret, et kæmpe boost.

Selv på kælkebakken, var det tydeligt!! Den bugnede af børn. Og et forældrepar, tilbød mig endda en tur på deres slæde ;) Jeg takkede dog nej.... hvilket jeg i skrivende stund fortryder!!!! ;)

Xtra nummer og glatføre

fredag den 13. februar 2009

Jeg MÅTTE lige ud og gå en ekstra tur!! Solen brød nemlig igennem og fik al sneen til at skinne så flot :)

Og dermed smeltevandet til at løbe. Ikke meget... men lige nok til at der dannedes dråber på blade og grene! Og dermed bliver der sjovt nok også pænt glat. Også selvom man går på skovstier og bakker. Pludselig, måtte jeg lave en uautoriseret udskridning, så det gjorde RIGTIG grimt i mit venstre lår. Jeg lignede i den grad Bambi på glatis... og var pænt lykkelig for at jeg gik alene. ;) Mit lår er nu pænt blåt marmoreret og så ømt så jeg helst sidder heeelt stille ;)

Jeg tror jeg har taget mellem 2 og 300 billeder idag..... Det er længe siden sidst og det føles SÅ godt :) Jeg overvejer at finde en fotoklub her i nærheden, som tager på ture af og til.


Men nu er dagen gået på hæld og vi sidder atter med joggingtøj, i hver vores sofa, og breder os.

Fredag den 13. eller ej... det har vi ikke mærket meget til, ud over det med mit lår.

Frosting

Alt har fået et tykt, luftigt lag frosting i nat :) Nanna kom ind og vækkede mig med et: "Mor - du burde rejse dig og kigge ud af vinduet!" SÅ, behøver hun ikke sige mere ;)
Vi er begge vilde med sne... og kan stå med næserne trykket flade mod ruden, i håb om at sneen vil lægge sig.

I nat gjorde det! Hele 15 cm vil jeg gætte på... at dømme efter våde støvler, sokker og bukser ;)

Så, sjældent har vi været SÅ friske, en fredag, midt i en vinterferie!!! ;) UD af døren, med kamera og varmt tøj. Det måtte bare foreviges....

Det var det rene Narnia udenfor :) Og når så, en flot svane, flyver forbi, er det jo bare fuldendt. Desværre havde jeg ikke zoom fætteren med.

Søen var også helt dækket af sne. Og ænderne sad og klumpede sammen langs kanten af den smule vand der var fri.

Næsten hjemme, gik vi hver vores vej. Nanna gik hjem og lavede kakao og vafler!! Og jeg gik en lille omvej hjem og landede ved bordet til lækkerierne. Så nu sidder jeg i udslidte joggingbukser og tyk tæppe og kigger ud.

Det er en goood dag idag..... :)

SNE SNE SNE

WOHOOOO vi er idag stået op til 10 cm sne, over det hele :) Det er så flot, hvidt, sprødt og lækkert ;) UHA vi skal ud og gå en tur idag, det er helt sikkert!

Billeder dukker med garanti op senere idag!

To madammer

onsdag den 11. februar 2009

Disse to madammer, flyttede ind hos mig idag :) let beskadigede, men krævede bare en kær hånd.

Foden var ved at falde fra hinanden, så madammen havde slagside. Ikke noget en hammer og noget lim ikke kunne klare. Og den høje madamme, med hofter og hvepsetalje, som vistnok er en brudegine, er lidt slidt i betrækket. Men hende tror jeg nu bare jeg fixer med nogen nåle.

MEN begge mangler de en hals.... mon du kender nogen, der har nogen liggende? Eller som kan dreje een? Så hører jeg riiiigtig gerne fra dig :)

Vi har haft besøg

Vi har haft besøg af disse to søde små krudtugler, på to år, og deres forældre. Pigerne hedder Maibritt(tv) og Malene(th) og er Nanna's kusiner.

JEPS og jeg har lært at se forskel ;) Små nuancer på ellers to utroligt ens udseende piger. Derudover ligner de ikke så meget hinanden, i væremåde.

Men jeg lærte EN ting. Det er lææææææænge siden jeg var småbørnsmor!!!! Jeg har pludselig et hjem med hvide sofaer, og skrøbelige genstande her og der. Og et nervesystem der blafrer som en anden december-orkan! ;) Og det der med at undgå at give chokoladesmåkager, når nu sofaen er hvid, ligger ikke længere på rygraden.

Næsten pinligt... men sådan er det altså. Pigerne er søde og faktisk ualmindeligt nemme. Det er bare mig der er 13 år længere fremme mht. børn ;)

Skuuuulle de nu mangle en barnepige............. Så KU det da godt være ;)

Og så glemte jeg da lige at sige, at de bliver storesøster til juli, hvor lillebror gerne skulle se dagens lys ;)

Det er i øvrigt Nanna der har taget de flotte billeder af tøserne ;)

Limonade award

tirsdag den 10. februar 2009

Wohoo jeg har fået en Limonade award af Bettina :) Tusind tak for det. Jeg smiler som en flækket træsko når jeg får sådan een.

Men hvorfor lige limonade mon?

Meningen er nu at jeg skal give den videre til 5 bloggere og linke til dem her.

Jeg tror i efterhånden kender mig. Det er den del jeg altid ender med at kaste op til en selvhenter ;) Tag den om du vil være med!!

Send Awarden videre hvis du vil, og gør følgende:

1. Sæt logoet på din egen blog, og link til giveren
2. Nominer 5 bloggere
3. Skriv til dem at du sender anerkendelse og awarden til dem
4. Link til de norminerede på din egen blog.

Muffins og hjertebanken

søndag den 8. februar 2009

Nanna har bagt idag!! Hun har bagt Chokolade - chili muffins og de smager heeeelt vildt godt :)

Først kommer smagen med chokolade og fylder det hele.... men så kommer chilien snigende og brænder blidt på tungen... UHA det er godt :)

Senere, iaften, skal der røres en lækker glasur og SÅ skal vi smovse ;)

oo00OOO00oo

Og trøstespise... det må vi godt lidt idag. Jeg har nemlig ondt af min søde farmor. Hun er faldet igen og har brækket hoften og den ene overarm. Hun er 92 år gammel og stærk som en okse og skarpsindig, så man bliver helt misundelig.
Men kroppen driller! og nu er hun indlagt igen. Vi sender hende mange varme tanker og besøger hende så imorgen. Og hvis jeg kender hende ret, får vi et smil, når vi trder ind af døren, og et "det skal nok gå!" :)
Behøver jeg at sige, at jeg er MEGET glad for min søde farmor?

Pixi der går på Designskolen i Kolding

Pixi (Anne) , vil du ikke være sød at skrive til mig på momsen(@)stofanet.dk ??? Uden ( ) seføli ;)

Du skrev at du måske kunne hjælpe med den jakke med skød, jeg var ved. Og skrev at jeg bare kunne skrive til dig .... men jeg har ikke nogen adresse at skrive til ;)

Jeg håber du ser med her!

Armbånd

onsdag den 4. februar 2009

Armbånd til 50 kr pr stk, plus porto!!!

Resten af måneden sælger jeg armbånd til 50 kr stykket. Så skynd dig at byde ind.
Ser du et armbånd der er solgt, så spørg alligevel, for det kan være jeg stadig har materialer til at lave et magen til :)

Lidt videre....

Det går langsomt de her dage. Fingrene er dumme og tiden flyver med andet.

Nu er min "gine" godt nok til den lille side... men jeg er GODT nok spændt på, hvordan den her kommer til at se ud, på MIG! ;) Kan du ane jeg er lidt nervøs for at det er spildt arbejde?


Jeg synes ikke der er svundet vildt meget af det blå nøgle. Og de der farveskift man ser, når det er strikket op, andre steder.... synes jeg ikke ligefrem skriger langt væk. Godt jeg også overvejer en version med papegøjefarverne!! ;) (Farverne skifter dig en anelse mere i virkeligheden, end det er til at gengive på foto)

Klar - Parat - Mal 2

tirsdag den 3. februar 2009

Så løb anden omgang "Foto til lærred" af stablen :) Og sikke da en succes!!!

Søde dejlige kursister, der alle var ivrige efter at lære. Og jeg håber at alle gik hjem med en følelse af at have lært noget nyt. Og at de har lyst til at lege videre derhjemme :)

Jeg ankom lidt før. Hvor vi lige vendte verdenssituationen, bibliotekarerne og jeg. Og så blev der "dækket bord" og gjort klar.

Se hvor de maler! :) Det var svært at fange alle kursister ved bordet. For nogen tørrede malerier med føntørrere. Andre sad og fik en kop pause-kaffe, ved nogen borde ved siden af.

Vi har nemlig adgang til de lækreste lokaler. Med caféborde til kaffen og lange borde til det kreative. Er det ikke skønt? :)

I skulle se hvor meget kreativitet der gemmer sig i en bys borgere. Det er imponerende :) Der blev overført alt, lige fra blomster over hunde til portrætter.

Og her var søde børn og der var bedsteforældre. Og jeg må indrømme at jeg bare ELSKER at tale med dem alle sammen! Alle har de noget at fortælle og alle er de bare så søde.

Se lige, er det ikke et flot maleri? Så simpelt og alligevel så flot! :) Det grå i grå lignede næsten en pudset mur. Genialt :)

Sidst, men ikke mindst.... se lige... dér står mit navn!!! ;) Det er altså noget, jeg ikke helt kan vænne mig til. Jeg bliver både stolt og også sådan lidt genert.

På billedet, i artiklen, ser i den ene af vores super dejlige bibliotekarer, Lisbeth! Klik evt. artiklen stor, så i kan læse.

På vej!

søndag den 1. februar 2009

Jeg har haft et par off dage, med temmeligt ondt i mavsen (har stadig ondt). Jeg tester noget medicin fra lægen, men jeg synes lidt det har den modsatte effekt.

Så strikkeriet har ikke haft turbo på. Men lidt har jeg da nået! Jeg er et par striber fra at skulle fatte det der med ærmegabet ;)

Knapper, har også været i mine tanker idag. Hvad skal jeg lige hitte på? Blå knapper? Sorte knapper? Knapper i træ? Noget helt andet?