Diddes gravide mave

onsdag den 28. august 2013


Jeg har været så heldig at få lov at fotografere Diddes gravide mave idag :) Det er også ved at være på et hængende hår, for jordemoderen gætter på at fødslen er nært forestående.

Så ikke noget med at tøve her - igang måtte vi :)


Helt efter Diddes ønsker, har vi knipset en hel del fotos, både ude og indendørs. Både nogen klassiske og lidt mere utraditionelle.

I får her 3 stk af de samlede fotos :) Resten kan du se HER!


Didde har valgt at fotografierne ikke skulle redigeres for meget. De skulle fremstå ærlige, med de stærkmærker vi alle ved følger med sådan en graviditet :)

Jeg synes vi har opnået det der var tanken. Og Didde og kæresten Mike, var super nemme at arbejde sammen med. Og så er det jo en super dejlig måde at gå lidt i gravid tanker, uden faktisk selv at "falde i" ;)


Folde folde folde

lørdag den 24. august 2013


HOLD da op hvor har jeg foldet og foldet, de sidste mange dage :) Mange hundrede fugle, frøer, både, hjerter og sommerfugle.

Grunden var at jeg er kommet med i Streetart 6000 :) Kunst på gadeniveau!

Hvis du har lyst, kan du følge os på Facebook under navnet Streetart 6000 :) Der er også en hel masse fotos fra vores event igår.

Igår var der Kulturnat i Kolding, i forbindelse med Kulturugen. Og i den forbindelse havde vi været ude og sætte en masse farverige foldede dyr op.... under temaet "Fold dig ud".


Et af stederne vi var ude at sætte op, var hos Nicolai for børn i Kolding centrum :) Ungerne var helt vilde med det. Et par små piger kom hen og var ved at dåååne over de pink hjerter.


Vi blev i det hele taget mødt med mange smil og glade kommentarer, hvor vi kom frem :) Selv ned på Klostergården ved busserne, var chaufførerne i godt humør over de farverige sommerfugle. Så en buschauffør gik med på mit lokken - han fik en sommerfugleranke i ruden. Så et ranke sommerfugle har i hvert fald fået set store dele af byen ;)

Men NU er jeg også godt brugt! Nakken er færdig og jeg er oven i det, begyndt med ondt i halsen og snot idag... argh osse. Men jeg havde det sjovt igår. Og vi tog da også lige ind og fik en øl i aftes og gik en runde for at se tingene hænge blandt festglade mennesker.

Jeg glæder mig til at være en del af teamet fremover - og sprede lidt farverig kultur i byen.

Til jer der ikke er på Facebook og alligevel gerne vil se fotos, kan i finde dem ved at klikke HER!

Chilifestival 2013

onsdag den 14. august 2013


Så er det snart tid til årets chilifestival :) skal du med? Her er rig mulighed for at smage alverdens chili, mild som stærk! Her er chilispisningskonkurrence, saucekonkurrence og meget andet. 

Kig ind på www.chilifestival.dk og se programmet.


Og den skulle gå så grueligt meget igennem

lørdag den 10. august 2013


Trøjen der har været så længe undervejs og har måttet gå så grueligt meget igennem - den lever stadig ;) Den er 3 striber længere end på billedet her.

Den har været trævlet op - garnet har været delvist spist og filtret sammen OG jeg var ude for det trafikuheld der satte strikkeriet ud af spil for en tid ;) Men nu kører det igen.

Garnet er en tråd Coast og en tråd Alpaka, ude fra Garn Garagen. Det er min nye yndlingsblanding!

Så da der var åbent hus derude, var jeg ude at hente en stak mere :)


Jeg er lidt uldsart, men med denne blanding går det bare derudaf!! Det er så lækkert blødt at man fatter det ikke!! :) I <3 .... kan du fornemme det?

Min næste trøje bliver også i de grå/sorte farver... måske med en grøn stribe i :) Måske skal jeg turde kaste mig ud i noget mønster. Hvem ved? Jeg har ikke helt besluttet mig endnu...


Fart over feltet

søndag den 21. juli 2013


Bedst som jeg troede at NU var der alverdens tid til krea og blog... så kom der nyt fart over feltet ;) Jeg havde været lidt modig og meldt mig til en bod på Vorbasse Marked. Jeg tænkte at jeg havde så mange ting liggende, som jeg godt kunne sælge - og da boden var delt med 8 andre, så kunne det jo ikke gå helt galt :)

Så weekenden har været tilbragt på markedet. Det var en varm fornøjelse, må jeg nok sige. I år kan vi da bestemt ikke klage over at vi ikke har fået sommer. Den var lidt længe om at komme rigtigt igang, men jeg skal love for den viser tænder nu. Med afbrændingsforbud, nul grill osv.... så er det altså ret tørt overalt.

Inden markedet nåede jeg ikke rigtigt at få lavet noget nyt og spændende, så jeg havde medbragt det jeg havde "på lager" :)


Mange talte i år om krisetid og overophedede hjerner, der ikke havde lyst til at købe ting og sager. Det kunne også mærkes i vores bod. Folk kiggede, gramsede, snakkede og gik så videre. Personligt fik jeg solgt mere end forventet... men ikke alle var lige heldige.
MEN når det er sagt, så hyggede vi os virkelig! Og jeg er også klar på at prøve det igen :)

Først om lørdagen, efter at min egen vagt i boden endte, fik jeg set lidt af markedet selv. Og jeg kom hjem med ret beskedne indkøb. Øverste foto viser et skilt jeg skal have hængende på det kreaværelse jeg så småt er ved at indrette. Jeg kunne ikke stå for det ;)

Og herunder en telefon jeg fik for en slik. Den skal enten males i en pangfarve, eller pakkes ind i strik/hækl. Nu må vi se hvad jeg finder på med den :) Det er bare noget jeg har haft lyst til... og lige før lukketid på markedet, kan man gøre nogen billige køb... så nu slæbte jeg den altså med hjem ;)


Men sådan nogen markedsdage er overraskende hårde.... selvom jeg slet ikke har stået der fuld tid. (Det er jo det gode ved at deles, med så mange mennesker, at man kan dele vagterne imellem sig)

Men jeg er godt brugt nu. Men okay, samtidig er jeg også igang med at finde ud af om jeg skal forsætte som singlekvinde ;) Det tager jo også tid.... men på den gode måde må jeg sige!

Så det bliver ikke til meget computertid lige for tiden :) Men mon ikke det kommer igen?

Oooh yeaah

onsdag den 3. juli 2013

Jørgen Strøjer (tv) og Mikkel Thomsager (th)
En god ven gennem 13-14 år, ringede pludselig den anden dag og spurgte om jeg ville med ned og se Strøjer Samlingen på Sydfyn. Netop igår ville der nemlig være besøg af Mikkel Thomasager, der er chefredaktør for Bil Magasinet.

Det ville jeg da ikke gå glip af :) Og en lille dosis biler og en goddag med en ven... det lader man heller ikke smutte forbi.

Ferrari 250 Testa Rossa
Jeg har besøgt stedet mange gange efterhånden - men er slet ikke træt af det :) Her finder du alt fra en gammel Duisenberg, til James Bondbilerne og Ferrarier.

Herover en af mine top 5 yndlings Ferrarier. En sød lille uskyldigt udseende Ferrari 250 Testa Rossa. Men tag endelig ikke fejl - den lyd den udsender er helt utrolig. En ulv i fåreklæder, hvis du spørger mig ;) Den har en tophastighed på 270 kmt!

Denne er, så vidt jeg kan se, en replica.... Det vil også være det nærmeste jeg nogensinde kunne komme, på at eje sådan en skønhed. Der blev solgt en original i 2009, i Maranello, til den nette sum af 67 millioner danske kroner!


Men jer der har fulgt mig længe, ved at jeg er skuuudt i de gamle førkrigs Ferrarier. Og aller helst racer versionerne. SÅ lidt fotos kan man ALTID lige knipse ;)


Og da jeg af og til elsker at male Ferrari malerier... så var der lige mulighed for nogen detaljefotos, til inspiration :)


Uh og så var der den lææækre Ford GT40... en lækker bil man ikke sådan kommer udenom ;) Bilens lyd er mere et BRØL, end noget andet. Og så er jeg ret forgabt i GULF bemalingen :)


Men UDENFOR, er stod den Ferrari der nok nogensinde bliver mest opnåelig for mig ;) Nemlig en sød lille Dino. Der går mange diskussioner om hvorvidt den faktisk ER en Ferrari eller ej.

Ferrari Dino 246 GT var den første gadebil som Ferrari havde produceret med en 6 cylindret motor, for traditionelt set havde Ferrari sportsvogne haft en noget støre motor, men Ferrari Dino 246 GT var også den første centermotor sportsvogn fra Ferrari og selvom bilen på den måde syntes af mindre end tidligere Ferrari modeller skulle Dino 246 GT vise sig at være skelsættende for Ferrari’s fremtidige modeller.

Dino var kælenavnet på Enzo Ferrari’s eneste søn Alfredo Ferrari. Dino havde fra barnsben interesseret sig for- og deltaget på fabrikken og som afgangsprojekt byggede han en 16-ventilet 1½ltr. motor på 4 cylinder. Men kort efter sin endt uddannelse døde Alfredo Ferrari i 1956 i en alder af 24 år på grund af muskelsvind, men han havde fra sin sygeseng deltaget i udviklingen af en motor der tog udgangspunkt i hans erfaringer fra sit afgangsprojekt – motoren var blevet til 6 cylinder, men stod først færdig 1½ år efter hans død.

Enzo besluttede herefter, at alle V6-motorer fra fabrikken i Maranello, og de biler der blev udstyret med dem, skulle have navnet Dino.

Dette er bare NOGEN af mine yndlinge, fra stedet. Han har mange flere biler end det - bla. tidligere "kronebiler" fra den kongelige familie. Nogen virkelig lækre Aston Martins, Mercedes og meget andet.

Så trænger du til lidt benzin i blodet, så kig derned... han har åbent hver tirsdag i denne måned :)

Naturlige fuglebade

søndag den 30. juni 2013


Jeg har haft gang i støberiet herhjemme :) Jeg har haft lyst til det længe, men ikke fået gjort noget ved det. NU skulle det så være... endelig.

Jeg er svært tilfreds og glad for mine fuglebade. Og jeg er ret sikker på jeg kommer til at lave flere! Jeg elsker naturligheden i deres bladfacon... og ikke en støbt rund eller firkantet kasse.


Jeg har lavet nogen små nogen, på rabarberblade ... perfekt alene eller i par. De indgår let som en naturlighed i haven - enten frit på græsset, eller i ly af havens planter.
Og så lavede jeg nogen kæmpe nogen af skræppeblade! Store som en normalt fuglebad ofte er... og personligt synes jeg at de er smukke og naturlige.


Fremgangsmåden er suuuper nem. Lav nogen små jordvolde, på størrelse med bladet. Eller måske en stor vold, dækket med mindre blade. Læg bladet omvendt ovenpå volden, så bladribberne er tydeligst der hvor betonen skal ligge.


Lav eventuelt en mindre masseproduktion, nu du er igang ;) Jeg er sikker på din veninde eller nabo også gerne vil have én.


Og så ellers bare på med noget beton! Og så kommer den eneste svære del i det her..... nemlig at vente.. vente og vente... ca. 24 timer, indtil betonen er så tør at du kan vende dem om, uden de knækker :)

Og vupti - som én skrev til mig, så kan katten få skyllet sin mad før hun fanger den ;)


Sooom så mange andre

lørdag den 29. juni 2013


Igår var jeg ude og besøge en veninde, i hendes kolonihave. Haven ligger tæt på et lækkert lækkert naturområde, hvor vi valgte at gå på hyldeblomst rov - som så mange andre!

Så med mig hjem havde jeg rigeligt hyldeblomster til to runder saft. Så idag fik jeg lavet en relativ almindelig version hyldeblomstsaft, med citron, sukker, kanel og en lille smule ingefær og friske mynteblade.

Imorgen sætter jeg lige en omgang over, hvor jeg leger lidt med noget chili... det søde og det stærke MÅ altså testes sammen ;)

Og ud af det resterende snask, skal jeg prøve at lave en hyldeblomstmarmelade/gele :) Det har jeg ikke prøvet før.


Og jeg skal lige love for at køkkenet dufter formidabelt lige nu :)

I morgen, hvis vejret ellers vil, skal jeg også støbe nogen små fuglebade og skåle. Jeg har købt ikke mindre end 40 kg støbebeton - og plukket en kæmpe håndfuld skræpper.

Jeg har haft lyst til at lave sådan nogen afstøbninger af blade i flere år nu og aldrig fået det gjort. Men NU skal det være. Så måske jeg endda trodser regnen... så må det støbte vel bare kunne dækkes over med plasticsække?!!




Puuuha

fredag den 14. juni 2013

Jeps og der startes med pizza ;)
Jeg er lidt stille for tiden - jeg ved det :)

Det er kun fordi Nanna er ved at flytte hjemmefra! Her den 1. juni, fik hun nøglerne til sin og venindens lejlighed. Og siden da har jeg rendt rundt derinde og hjulpet med at male, gøre rent og gå til hånde.

Vi har brugt mange timer i fælleskab derinde. Men nu er der også pænt over det hele. Væggene er blevet pæne hvide og der er gjort grundigt rent i hver en krog. Det var ikke svært at se, at to ungkarle havde boet der før ;)

I morgen flytter vi så de sidste kasser ud i lejligheden og dermed må man sige at min datter til fulde er flyttet hjemmefra :) Sengen har stået derude en tid, men nu hvor de sidste kasser ryger derud, føles det ret endeligt.

Jeg vil dog sige, at intet kan slå følelsen af at hun rykkede et år til USA. Puuuueha den var hård, kan jeg huske :) Hvorimod dette føles helt helt anderledes.

Denne gang har jeg overskud til at føle en inderlig stolthed over at min pige er blevet stor, selvstændig og ikke mindst yderst fornuftig :) Da hun tog til USA, var jeg bestemt også stolt af at hun turde - men savnet overskyggede næsten alt.

Nu ved jeg at hun kun bor kort herfra og det er på en HELT anden måde jeg kommer til at savne :)

YAY første møbel samlet efter malingen af lejligheden ;) (ironi kan forekomme)
Så stoltheden fylder mest ..........og nå ja, en uendelig træthed. Jeg kan GODT mærke at jeg er pensionist af en grund, så kroppen er godt brugt nu og trænger til pause. Og pause tager jeg i den kommende uge - HELE ugen! Jeg siger det bare ;)

Men hvor jeg dog har nydt at se hende glædes over lejligheden - se pigerne juble over "Vi har vores EGET salt - EGET piskeris ... EGET EGET EGET!! ;) Jeg har nydt at se dem knokle for at tingene skal blive som de kan lide det. Jeg har nydt at se fornuften ose ud af dem, over budgetskemaer, aftaler på papir, regler og gode og fornuftige holdninger, til det at dele lejlighed.

Hvis de kan overholde bare det halve af det de har aftalt, så skal det nok blive rigtig godt :)

Senere, når jeg er kommet ovenpå igen og måske når vejret er køligt udenfor og ikke til jord under neglene, SÅ skal jeg igang herhjemme. Jeg ønsker mig en mindre sofa med chaiselong (grå - og så har jeg to hvide klippan sofaer i bytte), så jeg kan få gjort stuen mere luftig, nu vi ikke er to der skal ligge og slænge om aftenen.

Jeg ønsker mig også et lækkert lille skrivebord i afsyret træ (eller hvidt), når jeg nu får plads til kreaværelse. (så skal jeg ikke længere lede i halve timer, for at finde der små pink pom pom'er, jeg lige havde tænkt skulle bruges til et projekt).

Jeg kommer ikke til at kede mig - og aaalt den tid jeg får på hænderne, nu det er MIN tur til at tage ind til Nanna og roommate og blive serviceret med lækker aftensmad og så rejse mig fra bordet og kaste mig på sofaen og se tv-serier, mens de rydder af bordet og vasker op ;) Eller jeg kan kigge ud på udsigten, du kan se på nederste foto ;)

Naaajs udsigt fra deres stue :)



Sommerhavehygge

lørdag den 1. juni 2013


Igår holdt en af vores naboer fødselsdag - så alle naboer havde fået en invitation :) Vi bor 6 familier i 2 rækker rækkehuse, så det var en formidabel måde også lige at få hilst på alle.


Vejret var intet mindre end fantastisk dejligt :) Så planen var grill, hygge, bål og snik snak og DET fik vi :)

Jeg havde lige købt et stoort bålfad samme dag, så det blev lige indviet :) Det er altså ret najs med sådan en ting, man kan flytte derhen hvor man lige har lyst til at have bål.


Til slut på aftenen, blev der ristet skumfiduser. Og Nanna hentede sin guitar og spillede lidt god musik :) Rigtig ægte sommeraftenhygge!!

Sådan nogen dage kunne jeg godt bruge flere af :)


Smukke solnedgange og travlhed

fredag den 31. maj 2013


Mine kører ud i en køre lige for tiden. Aldrig så snart jeg er stået op, synes jeg det igen er sengetid.

Men idag, da jeg skulle hjem nede fra mine forældre, bippede Nanna mig :"Mor, prøv lige at se solnedgangen!" Så jeg tøffede op mod hovedvejen hvor det højeste punkt er... jeg så hele solskiven står rød og flot... jeg kørte 100 meter hen og parkerede bilen og sprang ud med mit kamera og allerede der, var solen bare en lille flig i horisonten ;) Det kommer til stadighed bag på mig, hvor hurtigt solen går ned! Men én af dagene, så når jeg det ;)


Men uanset hvad, så var det en smuk solnedgang :) Så jeg kørte en lille runde og nød den. Og på vejen fandt jeg lige en flok syrentræer i vejkanten - så nu er der igen friske syrener i vasen :) Jeg bliver ALDRIG træt af syrener!


Stod det til mig, så var min have hegnet ind i syrener i alle farver!

Ud over solnedgange og syrener, så har jeg travlt for tiden. Der sker så meget hele tiden - og nu har Nanna fået en lejlighed, så hun flytter :) En lidt underlig følelse... god men underlig.

Vi er begge meget klar til dette store ryk. Nanna har været klar siden hun kom hjem fra USA... så nu er det tid. Og jeg - jamen det er jo naturligt at ens unger flytter hjemmefra, så jeg har været forberedt længe jo :) Ingen tvivl om at det bliver sært med et anderledes stille hjem - men modsat dengang hun tog til USA et år, ved jeg nu at hun kun er 14 km væk.

Ikke at vi har planer om at overrende hinanden, meeen muligheden er der jo for at ses på en helt anden måde, end bare en skypesamtale fra tid til anden ;)

Så lige nu går tiden med at finde møbler og ting der mangles. Nanna mangler fx stadig et strygebrædt, en støvsuger og nogen andre småting :) Der skal planlægges trailer, boligstøtte og meget andet.

Så jeg ER ikke ret meget til stede her og jeg har virkelig ikke lavet ret meget kreativt at vise frem ;) Men mon ikke snart det kommer igen? Om ikke andet, så når stilheden sænker sig over mit lille hjem og aftenerne bliver anderledes?? :)

Johnny Logan i Lunderskov

lørdag den 25. maj 2013


Igår havde vores lille by besøg af Johnny Logan. Og jeg var én af mange tilhørere :)

Og jeg skal love for at han stadig kan levere varen!


Læderbukserne sidder som de skal, vokalerne sidder lige i skabet og humøret var højt ;)

Og bedst af alt - jeg fik det interview jeg kom for! Og endda et med god tid og hygsom snak... det gør jeg gerne en anden gang !


Vil du læse artiklen der kom i avisen, kan du se den her... klik den evt. op i stor størrelse :)



Jeg har smeltet flasker

fredag den 24. maj 2013


Jeg fik for ikke så længe siden nogen flotte blå flasker. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle finde på med dem. Men nu fik jeg da leget lidt :) Jeg smeltede flaskerne i glasovnen.

Den øverste blev lagt i en form der gav den en let buet facon, sådan at der kan ligge noget på/i den, så det ikke trille af :)


Den næste blev smeltet helt flad, så den kan bruges som en lille skærebrædt eller serveringsbrædt. Det kunne være flot til osten f.eks. Men nu spiser jeg ikke ost, så nu blev det lige til et skiveskåret æble ;)


Og til sidst, mest for sjov, prøvede vi at smelte én af de der Carlsberg flasker, der er præget navnet i. Jeg troede ikke navnet ville være at se, efter en tur i ovnen. Men sørme jo... temperaturen blev åbenbart ramt ret perfekt her :)

Jeg har 10 blå flasker endnu og ca. 6 Carlsberg. Nu overvejer jeg om de skal smeltes til det ene eller det andet - eller måske skal laves til noget HELT andet.

En snegl på vejen, er tegn på regn

onsdag den 8. maj 2013

Upside Down snegl

En snegl på vejen, er tegn på regn i Lunderskov ;) Endelig fik vi da lidt vand her hos os.  Jeg ved ikke lige hvor mange mm regn vi fik, men vi fik da nok til at jeg fik et par tønder fulde vand.

Jeg har rendt i fast pendulfart med spande - sikkert til morskab for naboerne. I min ende af huset, er der nemlig ikke noget nedløb ;) Men jeg har tilgengæld en mindre tsunami ud over tagrenden, på min terrasse ;) Så der står 3 spande, som jeg hele tiden skifter ud med nye, mens jeg tømmer dem ;)

Snorkel-snegl
Men skidt, det er gratis fitness og jeg får gratis vand at vande med :) Så jeg er klar med regntøj og løbeture. Til slut hev jeg dog endekappen af min tagrende.. og alene i tagrenden, stod der vand nok til en halv tønde. SÅ nu lader jeg kappen ligge på jorden, mens det forhåbentlig lige kan fylde tønden. Og så sætter jeg kappen på igen ;)

Endnu en Upside Down snegl
Men alt regnen, har fået sneglene ud af buskene! Så over alt var der snegle idag... på havebordet i en pøl af regn, på grene, i græsset og overalt.

En husfredelig snegl
Men så blev de da lige foreviget! og jeg hyggede mig.... mens jeg med mellemrum forsøgte at skærme Garmin for genboens meeega irriterende hankat. En lille tynd skravl af en hankat, der jagter Garmin rundt, mens han lyder som en due. Eller også skriger han højt og jamrende, mens han løøøber rundt efter hende, lige meget hvor hun forsøger at få fred.

Han er mega belastende og trænger SÅ meget til at blive kastreret!!! Jeg elsker katte... også naboernes katte. Men ham her er pænt træls... for nu at sige det pænt. ;)

Men nu vil jeg slå bagdelen i sædet og slappe lidt af - genoptræningen hos fyssen er hååård! Jeg har opdaget muskler, jeg ikke har mærket til lææænge.


Mere porcelæn!

mandag den 6. maj 2013


Så fik jeg lige limet lidt flere kopper og tallerkener sammen ;) De hænger i drivhuset, med mos i. Jeg synes de er søde.... de er ikke mere end 6 cm i diameter, kopperne altså. Så rigtige små mokka-kopper.


En lidt større kop, er blevet limet på en gammel messing væglampe. Der kan også gro noget i - jeg har dog ikke nået at putte noget i endnu.


Og det sidste jeg har nået på den front, er en kageopsats. Men da jeg ikke lige har tid til at bage, så står den lige i drivhuset ;)

Den består af fad, kagetallerkener i to størrelser - og som mellemrum er brugt nogen gamle metal snapseglas.



Porcelæn i haven!

lørdag den 4. maj 2013


Rundt omkring i mange genbrugsbutikker, står der kopper som disse og gemmer sig :) Jeg har købt nogen af dem, og lavet dem om til fuglefoderkopper.

Nu hænger der et par stykker i mit piletræ og pynter. Jeg synes det er et sjovt lille tvist... frem for mejsebolde, eller sorte metalhætter.... eller kokosnødder :) jeg trængte til noget sjovt at kigge på.


Jeg har yderligere et par idéer i ærmet - men mangler lige nogen småting for at udføre dem :) Men de kommer på bloggen når jeg er færdig med dem.

Idag tog en veninde og jeg på lopperræs. To markeder besøgte vi og jeg fik lidt godter med hjem. Både nogen kopper som dem ovenfor, samt et fad, der skal bruges til sådan et kagefad/tårn.

Og så "kom vi lige til" at stoppe ind ved sådan et lille plantemarked også... og så hoppede der lige 4 pelargonier ind i bagagerummet på bilen!! Så nu har jeg 4 forskellige af dem... og jeg aner INTET om dem, men de er så smukke ;)


Okay, den øverst til venstre kender jeg, den hedder Dronning Ingrid ;) Men de andre 3 kender jeg ikke. Og ellers er den eneste info jeg har om pelargonier, er at de er nemme at tage stiklinger af !

Så jeg har nyt at lære!


Og til slut skete der lige det, at jeg ikke kunne holde fingrene for migselv, da jeg så denne hindbærbusk i Lidl. Hovsa......

Nanna og jg har længe talt om at det kunne være fedt med lidt hindbær i haven :) Så nu må jeg se om jeg kan finde et perfekt sted til den.

Men ikke alt har kostet penge idag... for da vi kørte ind om Brugsen for at handle lidt dagligvarer, spottede jeg én af de der sorte spande, der tit står afskårne blomster i. Jeg spurgte en ansat om de havde mange af dem? DET havde de, om jeg ville have nogen?? OM- jeg ville.... så dem fik jeg lige en stak med hjem af :) De er perfekte urtepotter, når man lige laver huller i bunden.

Der ud over, har jeg intet lavet idag... kroppen er lidt træt efter igår. Der var jeg nemlig under skarp træning hos fyssen. Nakken skulle trænes (incl. resten af kroppen), så mine muskler omkring led kan blive styrket. Og jeg skal LOVE for at jeg fik trænet.... lige så jeg fik gelé i benene og hyperaktivt hjerte!!!

Men det bliver godt, siger hun..... så det tror jeg på ;)