Mere vinter på vej ....

lørdag den 12. februar 2011


Det kan godt være, de lover mere vinter og sne, de kommende 10 dage :) MEN der er også små tegn på forår, heldigvis.

Magnoliaen står i knop og erantis og vintergæk er på vej op :)


Se denne spinke lille krop, der har møvet sig op igennem de seneste dages frost og tykke lag af blade og jord. Det vidner da om lidt viljestyrke, mod forårets komme :) Snart.... håber jeg, kan vi komme i jorden og pille lidt i haven. Og sidde ude og nyde vores the på terrassen..... snart !!!!


Jeg tror, at selv svanerne og ænderne, savner at kunne svømme rundt uden at fryse om fødderne. Ænderne stod på rad og række, på kanten af de sidste rester af is på søen og rappede om kap, da jeg kom gående dem i møde. Svanerne kom knurrende og adstadige "sejlende" hen imod mig og advarede om at komme for tæt på. Og da jeg har lært af tidligere møder med dem, holdt jeg mig 2 skridt fra bredden ;)

Men hyggelige at se på, DET er de :)


3 kommentarer:

Strikkefuglen sagde ...

Skønt at se forårstegnene. Troede ikke på at der ville komme sne, men jeg blev klogere..her er vidt.

Dorthe sagde ...

Tja, jeg ved du holder af begge årstider - såååå :o)

Tina sagde ...

Strikkefuglen: Her er også hvidt og flot :) Og lidt koldt. ;)

Dorthe: DET gør jeg!!! Jeg elsker alle 4 årstider, på hver deres måde :) Sneen er smuk og jeg elsker det, det kan gøre ved et landskab... og når foråret kommer og alt pibler op, jubler jeg igen ;) Og når så varmen rigtigt kommer til sommer, så nyyyyder jeg det ;) ... hmm efteråret... smukke farver, men desværre ofte regn og rusk ;)

Tilføj en kommentar