Sooom så mange andre

lørdag den 29. juni 2013


Igår var jeg ude og besøge en veninde, i hendes kolonihave. Haven ligger tæt på et lækkert lækkert naturområde, hvor vi valgte at gå på hyldeblomst rov - som så mange andre!

Så med mig hjem havde jeg rigeligt hyldeblomster til to runder saft. Så idag fik jeg lavet en relativ almindelig version hyldeblomstsaft, med citron, sukker, kanel og en lille smule ingefær og friske mynteblade.

Imorgen sætter jeg lige en omgang over, hvor jeg leger lidt med noget chili... det søde og det stærke MÅ altså testes sammen ;)

Og ud af det resterende snask, skal jeg prøve at lave en hyldeblomstmarmelade/gele :) Det har jeg ikke prøvet før.


Og jeg skal lige love for at køkkenet dufter formidabelt lige nu :)

I morgen, hvis vejret ellers vil, skal jeg også støbe nogen små fuglebade og skåle. Jeg har købt ikke mindre end 40 kg støbebeton - og plukket en kæmpe håndfuld skræpper.

Jeg har haft lyst til at lave sådan nogen afstøbninger af blade i flere år nu og aldrig fået det gjort. Men NU skal det være. Så måske jeg endda trodser regnen... så må det støbte vel bare kunne dækkes over med plasticsække?!!




4 kommentarer:

Dorthe sagde ...

Uhm mit køkken dufter også af hyldebær jeg har nemlig også sat over til hyldebærsaft. Det er første gang jeg laver det. Men hvis det smager halvt så dejligt som det smager.... så glæder jeg mig.

Jeg har også haft lyst til at støbe sådan et fugle bad i mange år. Tror jeg vil følge godt med her inde så kan det være det bliver i år, jeg får mit også.

Anonym sagde ...

Det er faktisk en rigtig god ide at dække af med plastik - også selvom det ikke regner - beton har ikke godt af at tørre for hurtigt, det skal have tid til at sætte sig..

Tina sagde ...

Dorthe: Mit har levet op til duften, så mon ikke også dit er super lækkert? ;)
Jaaa bare igang med fuglebadene... de er super nemme :) Altså bortset fra bøvlet med at blande beton i en spand :D


Anonym: Du har ret.. det er en god ide :) Dog er disse fuglebade ikke så tykke endda.. så jeg oplevede ikke det var noget problem overhovedet :)

Helle Rasmussen sagde ...

Tina
Hvad har du fået lavet af dit "snask". Jeg har en gryde fuld og har før lavet en Relish, men jeg syns, ikke det ser så lækkert ud. Selvom alle bare var vilde med det.
Måske du får noget mere delikat, udseendes mæssigt.
Helle

Send en kommentar