Nanna og jeg havde ellers rigget an til en søndag på sofaen, med mest mulig dovenskab! Men pludselig rejste Nanna sig op: "Aj skal vi ikke køre et eller andet sted hen?!"
Og så var der ikke langt fra ord til handling :) En hurtig beslutning og vi var på vej til
Holmsland Klit, for at knipse hav, sand og natur.
Dette er helt sikkert et af de steder i Danmark, jeg elsker at besøge, allermest! Jeg kan ikke forklare det, andet end at det handler om rå natur. Bakker, sand, vand og at blive blæst godt igennem. Tankerne får lov at flyve frit og det er svært at bekymre sig om noget som helst.... bare nyde.
Og ikke mindst myriader af motiver, der springer een i øjnene, uanset hvor man vender blikket hen.
Jeg var modig i dag, og var taget afsted i klipklapper :) Det er vel
sommer en lille smule forår og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Men eeeh, da man først stod i det, var det faktisk ret fodkoldt ;)
Undtagen oppe i klitterne, hvor sandet var varmet op af solen, og hvor blæsten ikke kunne nå at køle det af igen. UHA det var dejligt at stikke tæerne godt ned i sandet!
Men det kunne ses på mågerne, at der var en "vældig vind, den daw u fra west "!! De kunne næsten flyve baglæns. Og jeg sad bare der i klitterne og tænkte: Pokkers også, at jeg ikke havde nået at købe nyt kamera og objektiv, så jeg liiiige havde lidt flere mm at zoome med ;)
Idag var også dagen, hvor jeg fik årets første softice :) Vi gjorde stop inde i Hvidesande, hvor vi fik lidt mad og sluttede af med en softice med drys... mums !
Jeg tror Nanna var ved at få knopper af mig til sidst dog. For jeg skulle liiiige knipse lidt mere vand og lidt mere klitter og liiiidt mere marehalm ;) (Sorry Nanna, det er farligt at foreslå mig en fototur)
Men alting har en ende, også en dejlig tur ud til vandet :) Men oplevelsen var go og ikke mindst tiltrængt! Og som dagens lidt sjove indslag, tog Nanna en bestemmelse om at dreje ind ad en lillebitte vej. Og pludselig endte vi ved noget der hed Blåhus (tror jeg det var)..... Og denne røde trappe kunne vi pludselig genkende, som een vi havde gået på sammen, for næsten 16 år siden!!
Jeg kunne ikke huske hvad det hed dengang. Men jeg har et foto hvor Nanna går på trappen, netop der hvor hun gik idag igen. Så havde Nanna ikke taget en hurtig beslutning, havde vi ikke fået en gensyn med denne røde trappe :)
Alt i alt en SUPER dejlig dag!!!!