Så blev det jul

søndag den 25. december 2011


Så kom julen over vores lille familie :) Fem mennesker var vi samlet for at hygge med juletræ, lækker mad og en masse snak og grin.

Nannas første jul efter usa- året og jeg tror hun nød at være midt i nisser, juletræ, julemiddagen (især) og hvad der nu hører til en dansk jul. Som hun siger, så var det spændende at opleve et andet lands traditioner i det foregående år. Men så savnede hun også den danske traditionsrige jul, som bare er noget særligt.

Nu var hun så også heldig at finde... øh valnødden... jaja vi havde jo glemt en mandel, så det blev i stedet til en valnød ;) Og det var så første gang hun fik den fair and square, siden hun som barn, ofte blev hjulpet lidt på vej, af en mormor der plantede en mandel i hendes tallerken.

Traditionel dansk julemiddag. Med kalkun, flæskesteg og div.
Men NØJ hvor blev vi mætte, som altid på en juleaften. Duften af flæskesteg og kalkun, med sovs og kartofler og de lækre brunede kartofler, er noget som jeg hvert år glæder mig meget til :) Og i år, huskede vi endda den famøse waldorfsalat, som under stor latter altid bliver glemt og først erindret, midt i maden eller bagefter.

Gavedelen var lige så hyggelig som den plejer. I vores familie skiftes vi til at pakke op, mens vi kigger, snakker og glædes over de glade øjne, der udstråler taknemmelighed og glæde :) Jeg, for mit eget vedkommende, fik i hvert fald både glædet og blev glædet :) Jeg fik første ting, i retningen af at kunne lave smykker selv. Jeg fik en Dremmel brænder! Og Nannas største jubel var, at så kunne vi da også lave creme brulee!! ;) Derud over fik jeg også en Jamie Oliver kogebog, en el-tandbørste, gavekort og lidt andet :) Haha og to sikkerhedsveste til at ligge i bilen. Jeg er blevet drillet med, i lang tid, hvornår jeg skal have fat i det udstyr der jo rent faktisk SKAL ligge i bilen idag. Men nu fik jeg da to veste.... så mangler jeg bare en advarsels trekant.

Efter en lang og hyggelig dag, i mine forældres julepyntede hjem, og en tur i kirken til en sjov og god julegudstjeneste.... var dagen omme og vi vendte næsen hjem igen :) Med udsigt til endnu en sjov dag, med hele den ganske familie, med alle deres julerester og en HULENS masse pakker til terninge-pakkeleg :)

Uden tvivl, en god jul :) Som den altid bør være.... fuld af latter, snak og overfyldte maver! Jeg håber din jul var lige så god og at du nød den i fulde drag.

Ingen sne, så julemanden var strandet hos os!
 Det eneste, jeg synes der manglede... var sneen!!! Ikke så meget som et fnug i det lille land. Og jeg må ærligt indrømme, at for at det skal være en rigtig jul, så bør der ligge mindst en tynd dyne af sne! :) Så kære vejrguder, så ønsker jeg mig altså en mindre snestorm til næste jul :)








6 kommentarer:

Heidi sagde ...

Glædelig jul, først og fremmest...med eller uden sne. ;-)
Det er mærkeligt med advarselstrekanten til bilen, for det er ikke lovpligtigt at have den i bilen, men er man kørt i stykker/galt og ikke har stillet en trekant op, så får man en bøde.
Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt? ;-)
Det lyder til at have været en hyggelig aften. :-)

Deborah sagde ...

Glædelig Jul. Jeg har også savnet lidt sne, det skal indrømmes.

Kan du ikke sige mig, hvordan du får sådan nogen flotte mørkefotos. Dem og jeg er dælme ikke gode venner. Motiver er jeg god til, men det tekniske, er lidt krinklet for mig, og jeg sidder med en fornemmelse af en formel jeg skal kende?

Tina sagde ...

Heidi: I lige måde :) Ja det er egentlig en underlig ting at det er lovligt/ulovligt, alt efter hvilken vej man ser det ;)
Det var bestemt en hyggelig aften!

Deborah: Tak og i lige måde. Hmm slet ikke så svært, når bare der er lidt lys. Men LAVT F-tal som muligt og evt. en høj ISO.. det hjælper en del. Og så støt kameraet mod en dørkarm, en stolpe eller hvad der nu er i nærheden, så du mindsker rystelser! :)

Deborah sagde ...

Tina med frygt for a lyde helt åndssvag - F-tal?

Tina sagde ...

Det er ikke åndsvagt ;) Sæt fx dit kamera til AV (hvis det er canon) prioritet så den måler på lys frem for hastighed :) Så kan du sætte dit F-tal lavt... fx 3.5 frem for 10... jo mindre F-tal, jo mere lys lukker kameraet ind :)Men det giver så også en lav dybdeskarphed, sådan at baggrunden bag, det du vil fotografere, bliver sløret. Håber det hjalp lidt :)

Deborah sagde ...

Tusind tak, det hjalp meget. Og ja det er et Canon 40D. Det vil jeg straks prøve! Det er rart at kunne spørge. Der er så meget at lære! Tak og Godt Nytår!

Send en kommentar