Jeg har helt glemt at blogge om det :) Men lørdag var jeg til WWKiP hos Dorthe! Vejret var ikke just med os og da der gik hul på himlen, rykkede vi ind i Aladdins hule ;) Jeg elsker at sidde der, blandt garn, stof, knapper og alskens lækre sager :)
Og atter engang fik jeg hilst på nogen søde med-bloggere. Nogen jeg ser af og til ... og nogen det var længe siden jeg sidst havde talt med :) Skønt skønt!
Bettina havde hæklet et fedt tørklæde, som jeg faldt helt og aldeles for :) Sådan et må jeg se om jeg kan dekryptere og lave til mig selv. Måske i rent hvid? Det er jo sommer :) Eller... det siger kalenderen da i hvert fald!
Og Lene og jeg kiggede på stoffer og knapper, til et projekt hun er igang med, til mig :) NØJ hvor jeg dog glæder mig !!!! Jeg venter nemlig på noget godt.... et strikke-etui og et hækle-etui i skønne grønne farver og med ugler på :) Så jeg en dag får styr på min meget rodede taske, hvor pinde, wire, sakse og andet godt, ligger og roder rundt og er svære at finde! Tænk engang at få styr på sit rod!!
Men desværre måtte jeg køre lidt før de andre... for der var jo Le Mans!! Så hjem og stok og sten for at få starten med :) Desværre bare for at sidde kun 51 minutter i spænding, før Tom K.'s bil endte med at blive slået til atomer! Inden han overhovedet nåede i bilen :( NØJ jeg var børnesur indtil langt hen på natten...før jeg forsøgte at glæde mig på de andres vegne. Men da det stod klart at ALLE danske kørere var ude af løbet (meget meget ulig andre år), SÅ var jeg nær ved at skrige højt :D Jaja grin bare... jeg ER en dårlig taber.
Først den sidste time, da den sidste Audi og de 3 Peogeout'er sloges om førstepladsen, glemte jeg (næsten) alt om Tom K's manglende deltagelse på banen og jublede stort.
Men helt ærligt ikke? Så kan næste år kun blive godt. Efter 3 år uden podiepladser til Tom's bil, SÅ må det da være tide for en sejr ikke? Så jeg håber meget, at jeg næste år står på sidelinjen og skriger mig hæs i jubel!!!
NU skal jeg nok holde mund med mere biler ;) jeg kan godt se at både min facebook osv, oversvømmer lidt af det, de her dage ;)
4 kommentarer:
Havde det nøjagtigt ligesom dig mht. Le Mans. Jeg var så klar til at holde mig vågen den halve nat for at sidde og hjælpe Tom K. og så var det slut, inden det begyndte :-( Synd for dem og os. MEN NÆSTE ÅR!
Ja næste år Mette, der tager vi revance !!!! :) Det kan ikke passe andet!! :)
Jeg så det også, det ER spændende ...
Pia: Det var sååå spændende :)
Send en kommentar