SÅ er det nu!!!!

Så er det ved at være!!! Om kun et par timer, sidder Nanna i den første flyver, der skal bringe hende på turen hjem :) Tilbage til Danmark og mig!

Hold OP hvor jeg glæder mig vanvittigt meget!!! Samtidig føler jeg frygteligt med hende, at hun nu skal sige farvel, til et sted hvor hun har befundet sig fantastisk godt! Hun har virkelig lært en masse, udviklet sig, fået nye venner og bekendskaber, der vil sætte aftryk i hendes liv for good!

Nu er der gået 11 måneder siden jeg sidst så Nanna og jeg må sige at året bare er fløjet afsted!!! :) Det havde jeg ikke forestillet mig fra dag 1.  De første par måneder var da også ret hårde for mig, da jeg ikke rigtigt for alvor havde forholdt mig til afskeden, før den dag hun stod i lufthavnen og skulle sige "Farvel, vi ses om et år!" Men lige nu, i skrivende stund, kan jeg slet ikke forstå at året er gået så hurtigt.

Idag er jeg simpelthen så glad for at Nanna havde så meget fighter ånd, at det hele lykkedes. Var det ikke for hende selv og hendes stædighed, med at finde et stipendie, så var det aldrig lykkedes. Det har uden tvivl været et dyrt år, økonomisk... men det har givet SÅ meget ind på den personlige konto, for os begge, at det har været hver en lille øre værd, TO gange!!!! :)

Mange har spurgt hvordan det har kunnet lade sig gøre, nu jeg er på pension! Men jeg har lidt den holdning, at man kan hvad man vil. Dermed ikke sagt at jeg har råd til at bestille en månetur, for det har jeg ikke. Jeg har også måttet vælge nogen ting fra, det sidste år. Samtidig har jeg valgt nogen ting til. Og jeg har på intet tidspunkt følt jeg har manglet noget. Selvom jeg sagtens husker min følelse indeni, den dag Nanna proklamerede at hun gerne ville et år på high school i USA.... jeg gik i panik indeni, da jeg altid gerne har villet det bedste for Nanna. Og jeg tænkte bare at IGEN måtte jeg skuffe hende pga. økonomi, da jeg jo som singlemor med en lousy indkomst, ikke kunne få øje på at det kunne lade sig gøre.

Så da alt klappede og hun faktisk kunne komme afsted, var jeg simpelthen så glad på hendes vegne! Hun skulle have lov at komme ud og opleve og udnytte hendes videnbegær og evne til at suge til sig. Og det kom hun!!!

Nu er det tid til at hun kommer hjem, om små 26 timer, står hun igen i Danmark. Og det er sådan en underlig følelse.... lidt som da hun tog afsted, har jeg svært ved at forstå at det er NU!

Køleskabet bugner af de ting Nanna har bestilt, den forgangne uge! Frikadeller, boller i karry,havregryn, rugbrød!, spegepølse, leverpostej, frugt en masse!!!! ;) Og jeg er klar!!! SÅ meget klar til igen at sludre over en kop the, mens jeg faktisk kan SE ind i hendes øjne. Jeg er SÅ klar, til "rod" der ikke er mit eget. Jeg er SÅ klar, til Nannas lyde i huset. Jeg er SÅ klar, til at have hende tæt på lidt endnu. For alt har jo en ende og næste gang er det jo nok den dag hun kommer og siger: " Jeg flytter hjemmefra" ! Meeen det behøver hun nu ikke have så frygtelig travlt med ;)

Nå, men jeg har nogen spændte traveture rundt i huset der skal klares.... så jeg må hellere få lidt af krudtet ud af systemet ;)