Så står hun på Amerikansk grund

lørdag den 7. august 2010

Efter en lidt hektisk og puls-ræsende nat, kan jeg nu slappe lidt af. Ja og det formoder jeg at Nanna også kan. :)

For ganske som frygtet, kom der kl lidt i midnat, en sms der siger at hun er midlertidig strandet, da Delta siger hun er kommet for sent til sit fly og at hun skal booke et nyt! Og så tror jeg nok lige mit hjerte stod stille lidt!! Det var jo lige netop sådan nogen ting jeg håbede hun slap for!

Men min hjerne gik helt i selvsving, for hun kunne ski da ikke komme for sent til et fly, der først skulle flyve godt 4 timer senere??? Delta i Kastrup havde sagt at selvom de var forsinket en time derfra, ville det ikke have effekt på hendes tur videre fra Atlanta til Tulsa, fordi hun jo havde en ventetid på ca. 6 timer ifølge billetten.

Men pigen gør bare ALT det rigtige!!! Hun kontakter mig, hendes værtsfar og hendes område repræsentant. I hvert fald i det omfang hendes telefon ville samarbejde. Den har drillet en del med sms til de Amerikanske telefonnumre..... sådan lidt virker, virker ikke agtigt.

Og efter en del roden rundt finder de en løsning og Nanna skriver at hun nu har fod på det. Men senere igen kl ca 4-5 dansk tid i nat, skrev hun igen og kunne ikke få fat i nogen, fordi område rep. skulle have haft ringet. Og der hører jeg så intet, efter at jeg smser rundt.... indtil kl ca 8 dansk tid, hvor både værtsmor og Nanna skriver hjem, at nu er hun landet og afhentet i Tulsa :)

KÆFT så er det ikke let at sidde mange tusinde km væk og få brudstykker på sms, ikke høre alt hvad der sker, kun vide ting sådan lidt i glimt. Kun forsøge at vejre en sindsstemning ud fra skrift og så ellers forsøge at styre hønemor refleksen! ;)

Men Nanna har bare været SÅ hamrende SEJ!!!! På intet tidspunkt lader hun det skinne igennem at hun er bange. Ikke mere end at hun handler helt rigtigt i hvert fald.

Nu er jeg så bare vildt spændt på at høre hendes stemme på et tidspunkt når hun har sovet og får mulighed for at ringe eller kommer på nettet. Har lige brug for at høre at hun føler sig lige så sej, som jeg synes hun var i nat :) SIKKE en tur....  og sikke en træthed der kommer væltende efter 30 timer uden søvn og hele kroppen har spændt og tankerne kørt på højtryk!!! :)

PUHA idag står på nydning af vejr og den ro det har givet at selve turen derover er overstået. At nyde at sidde og kigge på de fotos de har smset af Nannas kommende værelse! Det varmer at se :):)

Godt vi har mobiltelefoner og sms. Dem er der godt nok sendt mange af i nat, os allesammen imellem. Til tider var jeg budbringer mellem familien derovre og Nanna, når hendes fon driller....... OG så glemmer vi lige at sms derover koster 3 kr stykket ikke ?? ;)



8 kommentarer:

Alice M sagde ...

Det er heldigvis kun dem nanna sender til dig og det amerikanske nummer der er dyre, hvis hun har et danskt nummer....

Dem du sender er helt normale som altid selvom hun befinder sig i det store usa. Hvor skulle hun mellemlande?

Er selv fløjet hjem derovre fra i nat :)

Sandra sagde ...

Dejligt at høre hun er kommet godt frem - trods udfordringerne;o)
Nyd dagen!

Kludemutter sagde ...

Dejligt hun er godt fremme ;)
Trods alt.

Så kan i begge få sovet ud.

Yt.

Tina sagde ...

Alice okay jeg troede alle sms kostede uanset hvad :):)
Hun skulle mellemlande i Atlanta :) reeet stor lufthavn.

Okay velkommen hjem :) Ferie??

Sandra: Tusind tak skal du have :):)

Yt: jaaa men sover nok først rigtigt i aften. Kunne ikke sove da jeg prøvede i formiddags. Sov for let og hørte samtlige smser der tikkede ind. Og turde ikke lydløs, for vil ikke gå glip af opkald fra Nanna :)

Hygge-Strik sagde ...

Åh Tina...du kan være så stolt af din datter, hun klarede det jo så flot.

Tina sagde ...

Bebiane: det kan du også tro jeg er :) Meget!!!

Bettina sagde ...

Spændende at læse lidt mere end de bidder, man får med på Facebook. :o)
Det var da ellers lidt af en "eksamen" allerede at stå der ved udrejsen og skulle få styr på det hele for Nanna...men flot klaret!

Tina sagde ...

Jeg har nogen endnu større bidder i Word ;)) Dem deler jeg også gerne... bare ikke på bloggen. Frøkenen kan komme hjem og læse dem bagefter! :)
Hun er sej...synes hun tacklede det hele vildt godt :)

Send en kommentar